PAS PÅ, huset ikke vælter ...

HVORFOR skal vi diskutere, om han skal have sommerhat på? Eller gummistøvler, når det regner? Og hvordan kan humøret hos en 17 måneder gammel dreng skifte fra glad til skrigende, sparkende og savlende på ét sekund?

Jeg forstår det ikke, selvom jeg prøver. Har googlet og læst, at det måske hænger sammen med, at han er nærmer sig alderen, hvor verden bare kan bryde sammen, hvis skeen ligger forkert på bordet. Eller man skal have tøj på. Eller en god leg slutter.

EN ting er at tage sig af ET barn, som går bananas, skriger, græder og smider sig på jorden. Men til dem, som ikke ved det, kan jeg fortælle, at den slags smitter! Især når man har en tvillingesøster.

Og hvis man skal håndtere TO af den slags anfald lige efter hinanden, så er det måske ikke så mærkeligt, at jeg nogengange bare GLÆDER mig til, at de skal i seng. Har I det også sådan?

Jeg er da ikke stolt over at mærke, at jeg får NOK at mine unger. Jeg har jo selv valgt at få dem. Og forøvrigt også kæmpet for det. Men hvad er det med børn og deres moar? Måske er jeg bare ikke den urkvinde, som nogen kan bryste sig af at være. Rummelig og varm med en stor favn, hvor der altid er plads og trøst at hente.

Er I klar over, hvor sur jeg kan blive? Og hvor højt, jeg kan råbe? Jeg kan bare mærke, når det ulmer. Så bliver jeg nødt til at trække mig. Bare et kvarter for mig selv. Det er noget, jeg har lært og stadig øver mig på. For det kan altså lige tage toppen af dampen.

Heldigvis er jeg gift med en mand, som (for det meste) lader mig få de pauser, jeg har brug for. Jeg er ikke altid sikker på, han altid forstår, hvorfor jeg absolut må gå midt i maden eller, når hele huset bare vælter. Men tro mig, hvis jeg ikke gik og fik lukket dampen ud - så VILLE huset vælte!

Derfor; tak til min mand, fordi du giver mig mulighed for at køle af. Håber, du forstår det med tiden. Og undskyld, hvis jeg ikke er så god til at anerkende dig for det, du gør i og for vores familie.

Jeg har sagt det tit og gør det igen: at komme igennem tiden med små tvillinger er benhårdt arbejde. Det er IKKE en konkurrence mellem mor og far om, hvem der gør mest praktisk arbejde. Eller om, hvem der står tidligst op. Eller hvem, der "får lov" til at komme mest ud af huset.

Det handler om at stå sammen. Om det nye liv, man har skabt. Og sætte sig selv lidt på stand-by. Og det er der i den grad brug for, når de to mindste ligger der og skriger om kap!

Pyha, nu fik jeg det sagt. Nu er det ude. Håber ikke, jeg er den eneste, der har det sådan?

TAK for snakken!

Bloggen har i dag været online i 14 dage. Og jeg er superglad. På de 14 dage har jeg haft næsten 850 sidevisninger (og nej, den tæller ikke mine egne med :)

Så TAK til alle jer, der læser med derude. Min mor, mine ligesindede, mine veninder, min mødregruppe, min svigermor, min mand og alle andre, som har vist interesse for mit lille projekt.

Og så en lille opfordring: jeg får rigtig mange søde, sjove, lærerige kommentarer på mail eller på Facebook. Og det er jeg rigtig glad for! I må også MEGET GERNE skrive og kommentere indlæggene direkte på bloggen. Så er der nemlig endnu flere, som kan få gavn af alle de gode  kommentarer - og endnu bedre; måske kommer der en lille debat i gang :)

Og ja, du må gerne have en mening, selvom du IKKE er mor til tvillinger :)

Fortsat god læsning og rigtig god weekend!

Veldesignet ferie for (stor)familien?

Selvom det tordner og, regnen siler ned udenfor, så ER det min ældste datters sidste skoledag før sommerferien. Som jeg husker det, var sidste skoledag før ferien i MIN tid ALTD fyldt med solskin og varme, så vi kunne bade i haven, når vi kom hjem fra skole. Og godt nok, er badebassinerne indkøbt, men i dag er det vist mere bage-vejr end bade-vejr!

Og inden længe starter ferien for hele familien. Pausen, som vi har ventet på med længsel. Uden at have de helt store planer udover et par uger i sommerhus i det danske sommerland.

Der var engang, hvor dage fyldt med ingenting var lykken. Og sådan tænker jeg måske stadig. Men i praksis fungerer vores dage altså bedst, hvis vi har planer; legeaftaler, indkøb, gåture ned og fodre ænder, kaffe hos naboerne eller boldspil på (stik-)vejen.

Og det er da heller ikke drømme, der mangler, når det kommer til ferier. Vi VIL vise vores børn verden, selvom vi må erkende, at tiden ikke er moden til de store ture endnu. Ihvertfald ikke for os.

Ferie er for mange lig frihed. Og frihed for os, er børn der leger (selv) og har det godt. Det betyder varm kaffe og MÅSKE avis-læsning til forældrene. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at vi begge higer efter frihed i vores liv - sammen og hver for sig. For det ER stadig hårdt at have tvillinger.

Derfor bliver det heller ikke til den store udlandsrejse i år. Bare tanken om at pakke til sådan en tur, kan tage modet fra selv den mest rutinerede mor! Det måtte jeg sande sidste sommer, hvor vi BARE skulle i sommerhus, fordi tvillingerne var så små. Og vi blev nødt til at låne en trailer (af nogle venlige mennesker, tak:) for at have plads til alt vores habengut.

Og det var en STOR trailer. Inde i den stod: 2x barnevogne til de to mindstes lure (ikke slået sammen!). 1x tvillinge-kombivogn til gåturene. 1 stk. kanin i bur inkl. mad, hø mv. Alle tasker, bleer, regntøj og gummistøvler. Og så alt det løse. Det gav os en fantastisk masse plads i bilen. Og det var dejligt. For turen bliver altså også lidt lang til Skagen, når man kun kan køre 80 km/t på motorvejen.

Faktisk var turen nordpå slet ikke så tosset. Vi havde smukt vejr. Min mand havde taget sin "blø´ hat" på fra morgenstunden. Og vi vidste allerede fra starten, at det blev småt med overhalinger, så vi kunne lige så godt blive i indersporet. Og er det forresten ikke også noget med, at "slowcation" er et nyt trendy fænomen??

Men jeg glæder mig nu alligevel til, at vi igen får lidt mere spontanitet og måske et mere primitivt aspekt ind i vores ferier igen. Når vi ikke længere skal tænke på middagslure og barnevogne x 2. Og til den tid, er kaninen (forhåbentligt) også faret til de evige græsmarker. Mon så vi er klar til et nyt køretøj?

Jeg ser måske ikke mig selv som den store campist med klapstole og fortelt med frynser. Men ingen kan tage fra campinglivet, at et stort lukket område hvor børn kan løbe og lege frit og måske møde nye venner, er en win-win for børn OG voksne.

Derfor blev jeg så glad, da jeg en dag faldt over Design Camp's hjemmeside Endelig var det muligt at forenkle ferien og gøre det på en veldesignet måde! Superfed idé, som jeg håber, bliver en succes. Og lige nu kan konceptet prøves af på udvalgte campingpladser rundt i DK, bl.a. her på Ajstrup Camping.

Om min familie på 5 vil passe ind i sådan en smuksak, ved jeg ikke. Det skal da prøves. Vores mindste er dog stadig så små, at vi har besluttet at holde os til det sikre valg igen i år: sommerhus. For som forældre til tvillinger, er det ikke ligefrem de store satsninger, vi er parate til. Ihvertfald ikke endnu!

Hvad med dig? Hvordan holder du (den perfekte) ferie med dine børn?

To be or not to be TWIN

Det at være tvillinger har måske ændret sig lidt med tiden. Jeg har indtryk af, at der var en gang, hvor tvillinger altid gik ens klædt, altid skulle lege sammen og gå i samme klasse.

I dag anerkender vi tvillingers forskelligheder i langt højere grad. Tveæggede tvillinger er jo stort set også bare to søskende, som tilfældigvis skulle bages samtidig i ovnen. Enæggede tvillinger har en langt større samhørighed, eftersom de stammer fra samme æg og har delt fosterhinde og madpakke inde i maven. Tænk, at allerede inden de er født, starter kampen om, hvem der får mest. Og den fortsætter også i livet uden for livmoderen. Enægget eller ej.

Nu har jeg jo fået en dreng og en pige. Og det betyder selvfølgelig, at det på mange måder er mere naturligt at skelne mellem de to børn. Fordi, de er to køn. Og fordi, de iøvrigt slet ikke ligner hinanden, hverken af sind eller rent fysisk.

Udfordringen med at behandle tvillinger forskelligt og se deres forskelligheder (især for andre end forældrene) må være større ved enæggede tvillinger, som jo ud over at ligne hinanden, også er af samme køn. 

Jeg har en fantastisk kvinde i min omgangskreds, som også snart har klaret sig gennem et år med de enæggede piger Karla & Frida. Hun fortæller om de store forskelle, der også er på hendes piger, selvom de kommer fra samme æg. Den ene mere tilbageholdende og rolig end den anden. Den anden mere social og udadvendt. Når det kommer til at skelne enæggede på deres udseende, er det de små kendetegn, der hjælper lidt på vej. Et modermærke, hovedform eller øjne. 

Hvor meget skal man egentlig dele, når man er tvillinger? Der skal i forvejen deles fødselsdag, legetøj og værelse. Skal vi f.eks. ønske os to af alt? Skal de går (mere eller mindre) ens klædt? Samme stue i børnehaven? I to forskellige klasser i skolen? Sove hver for sig eller sammen?

Der venter mange tvillinge-udfordringer ude i fremtiden. Og jeg ved ikke, hvad der præcis er det rigtige valg i forhold til ovenstående. Jeg tror, man skal have respekt for, at tvillinger har et bånd imellem sig, som ingen kan tage fra dem. Og det giver dem en samhørighed, som os omkring dem, aldrig helt vil kunne forstå. 

Samtidig er de to individer. Og det er værd at huske på, især ved enæggede tvillinger. Bare fordi, de ligner hinanden eller har ligget sammen i maven, betyder det jo ikke, at de kan lide de samme ting. Eller at de gider lege sammen HELE tiden.

De er bare helt almindelige søskende. Og en opfordring til alle jer derud med en tvillinge-mor  i omgangskredsen, brug børnenes navne, når du taler med hende. Der er ikke noget værre end altid at få sine børn omtalt som "tvillingerne". Jeg er Vilma. Og jeg er Bertram. Hver for sig. Og sammen. For altid. 

På arbejde igen efter barsel - hvordan?

Da vi fik vores første barn, forstod jeg ikke, hvordan andre med flere børn, på nogen måde kunne klare den udfordring at få et familieliv til at køre. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det kunne lade sig gøre at føre et normalt hverdagsliv med mere end et barn.

Den forestilling er nu lagt på hylden. Med 3 børn er der meget logistik i hverdagen end nogensinde. Vi har indført rimelig faste rammer om, hvem der afleverer hvem og hvornår. Der giver faktisk ro på alle. Og det er der brug for!

Da jeg skulle starte på arbejde igen, var tvillingerne 12 mdr. Desværre fik vi først plads i dagplejen dagen efter min første arbejdsdag, så den første uge var de hjemme sammen med mormor og farmor, som har hjulpet mig gennem hele barslen.

Og mange spurgte mig "er det ikke hårdt at komme i gang igen?" Svaret er klart; nej! For det første, er det dejligt at komme ud blandt voksne mennesker igen og bruge sit intellelekt og sine faglige kompetencer. Jeg nød at starte på arbejde igen. Jeg kunne starte morgenen med en kop kaffe, som stadig var varm, da jeg drak den! Jeg kunne fordybe mig i mit arbejde uden, at nogen hev mig i buksebenet samtidig. Jeg kunne endda gå på toilettet alene!

Da jeg kom tilbage fra min første barsel, skulle jeg lige op i tempo igen. Det var ikke tilfældet denne gang. Jeg havde ikke været nede i tempo! Så nej, for mig var det ikke hårdt at starte på arbejde igen. Hvis du kan, så betragt det som dit fristed, hvor du samtidig får løn for at komme! Det er da win-win!

Jeg kan kun anbefale at lægge en fast ugeplan sammen med din familie. Hos os, er det stort set altid min mand, som afleverer de to små. Og jeg kører den store til skole. Når det kommer til afhentning, så henter jeg alle unger 3 dage om ugen. En dag henter farmor. Og en dag henter mormor og morfar. Efter eget ønske. Skønt med hjælp fra familie! Og se lige her, hvad det er man kommer hjem til ...

Det er en fantastisk følelse at træde ind af døren, være savnet og mærke, at man er GLAD for at se alle sine unger igen. Fordi man oprigtigt har lyst til at være sammen med dem.

Hvordan gør I hjemme hos dig? Jeg vil gerne høre gode ideer til at få en god start på arbejdslivet efter barsel. Så bare skriv løs i kommentar-feltet ...

Tvillinger - og ny bil?

Jeg kan tydeligt huske den dag, lægen fortalte mig, at "her er et hjerte, som banker". Og "her er et andet hjerte, som banker". Det tog mig lang tid at kapere den nyhed. Desværre valgte lægen også at fortælle mig, om alle de dårligdomme, jeg gik i møde som tvillinge-gravid. Risiko for både det ene og det andet. Skilsmisse. For tidlig fødsel. Og ikke mindst; store investeringer!

Jeg gik straks i praktisk mode. Kunne vi blive boende? Ville vi nogensinde kunne rejse ud og se verden? Ville jeg kunne arbejde? Og skulle vi have ny bil?

Ja, sidst nævnte var nemmest at gå i krig med. Og dagen inden jeg blev beordret sengeliggende, fik vi vores nye bil. En grå C4 Grand Picasso. Med 7 sæder. Isofix på 5 af dem. Og 3 adskilte sæder på bagsædet med plads til de store skrumler af autostole, som selvfølgelig overholder ALLE gældende regler på området.

Vi kiggede længe på de store modeller på markedet. Synes jo nærmest, de lignede en mindre bus (KAN den overhovedet komme ind i carporten??). Og som en sælger også sagde til mig: "ja, med to ekstra sæder bagerst har du jo altid plads til at køre din søn og hans venner til fodbold. Eller tage din datters veninder med hjem fra børnehave". Som om det skulle være et plus at få endnu flere børn ind i sit liv. Omend de ikke var mine egne. Sikkert søde.

For mig var det rigeligt bare at skulle forholde mig til de to, der var på vej. Så efter min mand var kommet sig over, at vi ikke skulle have en Touran og betale 50.000 kr. ekstra for ingenting (læs: automat-gear), så faldt valget altså på en franskmand.

Og jeg må sige, den er ret fantastisk. Den er vores frihed. Der er plads til alle. Og ingen kanter, de små snubler over. Der er solgardiner integreret i vinduerne. Der er luftkanaler til alle på bagsædet. Der er fly-borde til mad og legetøj. Der er ekstra bakspejl, så føreren kan følge med i, hvad der sker på bagsædet. Og ikke mindst; et bagagerum med plads til tvillinge-klapvognen!

(dette indlæg er den 7/7 blevet forkortet, da bilen pt. ikke kan køre - skal have ny motor og ny turbo efter kun 1 1/2 år. Det, jeg har slettet fra indlægget, er min egen anbefaling af det sted, vi har købt den. Det kan jeg desværre ikke stå inde for længere - men ovenstående er stadig ok :)

Noget om hurtig tvilligefødsel og frikadeller med kartoffelsalat

En fødsel er på mange måder privat. Selvom jeg er ret sikker på, at alle, der har født, vil sige, at al blufærdighed lod de blive hjemme, inden de kørte afsted til hospitalet. Det betyder måske heller ikke helt så meget, hvem der ser hvad og, hvordan det ser ud, når man ligger der velvidende om, at der kun er en vej for barnet, og det er UD.

Man siger jo, at fødselsforløb kan gå i arv fra mor til datter. Min mor har 3 børn, men har stort set aldrig født normalt. Min storebror kom med numsen først. Jeg kom med benene. Og min lillesøster fik navlestrengen om halsen og måtte ud ved kejsersnit. Fælles for alle fødsler var dog, at de gik hurtigt.

Da jeg ventede mit første barn, trak jeg min mand med til fødselsforberedelse hos en meget anerkendt afspændingspædagog. Det viste sig dog ret hurtigt, at den mest blufærdige på vores hold var mig. Jeg kunne bare IKKE få mig selv til at ligge hen over en sækkepude, mens jeg gispede af smerte og, min mand masserede min lænd. Eller tale sødt, men jeg holdt den lille baby-dukken som om, det var mit nye barn.

Da vi besøgte Skejby sygehus og fik demonstreret alle former for fødestillinger og smertelindring, var det eneste, jeg kunne fokusere på, hvor KEDELIG indretning de havde valgt på fødestuen. Faktisk var det lige før, jeg overvejede at føde hjemme. Men et kar og en masse vand i lejligheden på 2.sal var heller ikke lige drømme-scenariet.

11 dage før tid vågnede jeg efter en lille morfar på sofaen med vindruer og lakridskonfekt i maven. Og så gik vandet. Ringede til Søren, som skyndte sig hjem og lavede en mindre buffet af frikadeller og kartoffelsalat til hele personalet på fødeafdelingen. Vores nabo havde netop fortalt om deres maraton-fødsel, som varede 52 timer - og der var INGEN mad til faren!!

Midt i frikadellerne var der 1 min imellem veerne, og vi kørte mod Skejby. Ventede på en (tilkalde-) jordemoder en time, var 15 minutter i vand og fødte herefter en sund og rask pige. 5 timer fra vandet gik til barnet var født. Så noget må jeg da have arvet fra min mor!

Med tvillinger i maven fylder fødslen meget, helt bogstaveligt talt. Jeg blev scannet hver uge og vidste, at de lå hoved mod hoved, med benene nedad. God viden at have den nat, hvor vandet pludselig gik på Bertram, 8 uger før tid.

Jeg blev hentet i akut ambulance af de sødeste ambulancefolk (chaufføren blev dog noget nervøs for at skulle tage imod for tidlig fødte tvillinger midt på den jyske motorvej! Så skulle han nemlig give kage på arbejde). Alt foregik stille og roligt (eller måske var jeg allerede dopet på det tidspunkt?) og jeg var slet ikke nervøs. Heller ikke da jeg gættede mig til, at fødslen ville blive et kejsersnit. Det havde de glemt at fortælle mig. Rimelig øv, når jeg nu lige havde brugt 50 minutter på at udvide mig 10 cm! Ja, for det tog kun én time fra vandet gik, til tvillingerne var født.

Mens alt dette skete, ankom min søde nabo fra forsinket julefrokost og tog "natte-tjansen" med vores ældste, som stadig sov. Hun var heldigvis (næsten) ikke fuld, men bare glad. Og det blev den nybagte storesøster også, da hun stod op til nyheden om to nye søskende. Også selvom de ankom den dag, hvor vi havde inviteret 25 mennesker til hendes fødselsdag. Moren, ja - hun kom selvsagt ikke til festen.

Så stakkels mine to døtre, når de en gang skal være mor. For HVOR hurtigt kan det egentlig gå? Jeg ved, at mange kvinder, som oplever lange, udmattende fødsler, drømmer om en hurtig fødsel. Og på trods af det korte, intense smertehelvede man skal igennem ved en hurtig fødsel, er min erfaring, at en fødsel også kan gå FOR hurtigt.

Ingen af mine fødsler har været traumatiske. Men måske fordi de alle gik så hurtigt, har jeg faktisk haft svært ved at have hoved og hjerte med. Og det har taget tid at finde mine ben igen. Heldigvis er jeg landet.

En fedtet Tandfe

Min mand siger, jeg har pæne tænder! De sidder i to rimelig lige rækker - helt uden en fortid med togskinner og nakketræk. Selvom, jeg faktisk drømte om den slags i folkeskolen og var dybt misundelig på alle med bøjle. Ja, jeg "øvede"  endda mit look med en hårbøjle!

Og tænder fylder generelt meget i vores familie for tiden. Tænder, som  falder ud. Og tænder, som vokser ud. Tænder får skyld for meget; forstyrret nattesøvn, feber, røde numser. Ja, vi leder og leder efter en årsag til, HVORFOR poderne ikke bare lægger sig ned og putter stille under dynen.

Ærlig talt, ved jeg ikke med sikkerhed, hvornår nye tænder har givet os udfordringer på søvn og numsefarve. Ingen tvivl om, at det gør ondt på de små, når store kindtænder bryder frem gennem rødt, bulet tandkød. Men de var altså også pylrede inden da!

Så måske vi skal holde op med altid at lede efter en årsag? Og bare tænke; ja, måske er det tænder, måske ikke. Hvilken forskel gør det? De kommer jo frem lige meget hvad.

Også min ældste datter på 7 har sit at slås med på tand-området. I forrige uge hjalp jeg (!) hende med at lirke intet mindre end 4 tænder ud af munden. De sad ALLE i forresten del af smilet, så nu er der bare et stort sort hul med små hvide, takkede spidser af nye tænder, der vokser op som gulerødder. Det ser faktisk ret sødt ud, når hun smiler :)

Ja, tænder fylder meget - både for små og for store. Sidst nævnte kræver også indblik i Tandfeens verden. Og den er jeg virkelig ved at forstå. Kom helt forkert til at lade tanden ligge (den tager Tandfeen åbenbart med!) under puden. Så det gør "vores" tandfe altså. Men værst af alt; vores tandfe er også en fedterøv. Hun lagde "kun" en tyver og ikke 100 kr., som min datters kæreste i børnehaven altså plejer at få. Nederen!

Simple living med tvillinger

Har I det på samme måde? Rod i mit hjem er rod i mit hoved! Og simple living eksisterer altså IKKE, når man har tvillinger!

Der var en gang, hvor jeg kunne have levende lys på bordet. Hvor jeg IKKE behøvede at bruge voksdug. Og hvor jeg kunne nøjes med at få tømt min skraldepand hver 14. dag.

Sådan ser livet ikke ud mere. Vi er blevet en stor familie med mange behov. Og, hvor meget jeg end higer efter det enkle liv, så er det som om, denne form for livsstil bare ikke er inden for rækkevidde efter, at børneflokken blev udvidet med to stk.

Når jeg tænker over, hvad der skaber et rigtig hjem, er det et sted, hvor der er hyggeligt (læs:ting), plads til store armbevægelser og ikke mindst hjerterum. Men et gulv fyldt med legetøj, en entré hvor man altid falder over mindst et par gummistøvler og et køkken, hvor køkkenbordet er dækket til med mikroovn og kaffemaskiner er altså IKKE hyggeligt!

Vi bor i et arkitekttegnet rækkehus på 126 m2. Super godt udnyttet med regulære rum og ingen spildsplads. Og i en årrække har det også fungeret rigtig godt. Tingene har fundet deres plads, og der var stadig rum til at danse og hula hoppe midt i stuen.

Men nu er kaos flyttet ind. Sammen med 2 x flyverdragter, badekar, højstole, puslebord, scootere, legetøjskøkken, et hav af sko og meget mere. Og INTET har længere sin helt egen plads. Nu handler det bare om at finde et skab, hvor der liiige kan presses lidt mere ind.

Det er IKKE fordi, jeg ikke gider rydde op. Jeg har bare ikke tiden og energien til det. Så lige nu sidder jeg og venter på, at der lander en oprydnings-engel på adressen og giver en hånd med. Ha ha! As if.

PS Vi hænger lige en ekstra hylde op i køkkenet - as we speak. Og har fyldt de første 5 sække med affald og genbrug. Håber vi er på vej mod et enklere liv ...

Hvordan ammer man tvillinger?

Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Der kommer INGEN ammebilleder på bloggen af mig. Amning er en smuk, livsbekræftende ting at gøre for sig selv og sit lille nye barn. Men jeg synes altså, det så ret ucharmerende ud at amme to børn på éen gang.

Jeg havde en virkelig dårlig ammestart med mit første barn og fik det faktisk først rigtigt op at køre, da hun var 3 måneder gammel. Så forventningerne til at amme TO børn var ikke store.

Med midt i sorgen over at være havnet på neonatal-afdelingen med to for tidlig fødte tvillinger, var der faktisk et lys i mørket. Her var nemlig ansat et FANTASTISK personale, hvis opgave også var at hjælpe mig som mor med at få amningen i gang. De viste teknikker, gav gode råd, hjalp mig med at installere mig med alle mine børn, dyner og fodskamler, når det var tid til amning.

Al den hjælp og støtte jeg havde manglet ved mit første barn, fik jeg nu adgang til både nat og dag. En uvurderlig ekspertise til at få gang i netop det, som man under graviditeten troede var det mest naturlige og nemme i hele verden: at amme sit barn.

Derfor var det også skræmmende at se, hvor mange børn der kom ind på neonatal og fik drop 2-3 uger efter fødslen, fordi deres mødre aldrig var blevet instrueret i at få gang i amningen. På Patienthotellet, lige rundt på hjørnet fra neonatal, skar de samtidig kraftigt ned i hjælpen til amning pga. besparelser. I stedet skulle kvinden selv henvende sig, hvis der opstod problemer.

HALLO! HVORDAN ved man lige, hvor meget mælk der kommer ud af et bryst? Og hvordan ved man, om barnet er mæt eller bare træt, fordi det mangler mad og drikke? Ja, jeg spørger bare!

Nå, tilbage til amning af tvillinger. Det kan SAGTENS fungere og blive en succes. Nøglen for mig, var et indkøb min mand gjorde til mig på nettet. Den er STOR. Den er GRIM. Den er BRUN. Men den har mobil-holder og - som der stod i brugsanvisningen - så kan du både åbne døren for posten eller lægge et kompliceret puslespil, MENS du ammer. Fantastisk ikke?!

Nøglen hedder "Easy2nurse" og er en special-ammepude fra USA. Produktet er i miljøvenligt fibermateriale og fås i de smukke farver mocca, lime eller lavendel. Ammepuden forhandles i Danmark kun på nettet - klik her og kom direkte ind i webshoppen. Jeg ved, den er halvdyr, men den er ALLE pengene værd! Jeg ammede Vilma & Bertram til, de var 1 år.

God amning!

Sødt weekend-tip om hyldeblomster

Da jeg kørte hjem fra arbejde i dag, bemærkede jeg alle de smukke hyldeblomster, som blomstrer lige nu. Kom til at tænke på forleden, hvor jeg så Jamie Oliver fortælle, at for ham er hyldeblomster den mest fantastiske hemmelige ingrediens, der vokser i vores natur. Fordi den ikke dufter af noget, men SMAGER, så englene synger, når den blandes med vand og sukker.

Min tidligere chef på Nordisk Film lærte mig at bruge hyldeblomster til andet end saft. Hun bagte dem i pandekagedej og serverede dem drysset med sne. Det kalder vi florsukker.

Jeg ved ikke, om det er et Sjællandsk fænomen? Men godt smager det. Prøv selv. Du skal skynde dig, for selv den smukkeste blomst falmer hurtigt.

Klik her og få opskriften på hyldeblomster dyppet i pandekagedej.

De HELT rigtige navne ...

Når man står med sit lille nyfødte barn i armene, er det ikke altid, at det navn, man havde tænkt var helt perfekt, overhovedet passer. Jeg skulle have heddet Malene, men blev en Line. Ligesom min mand Søren, skulle have været en "Dan".

Der er mange holdninger til, hvad der er et godt navn. Nogen vælger gamle, danske navne. Andre udenlandske. Korte eller lange. Med to efternavne var vores udgangspunkt danske navne med to stavelser. Hverken nye eller gamle, men gode og gedigne. Og gerne med en lille sjov historie bag.

Mens jeg ventede tvillinger, var navne ikke noget hot topic. Der var simpelthen bare andre ting, der rumsterede i hovedet på os. Så da vi stod på Skejby med Tvilling A og Tvilling B, kunne vi godt se, at der skulle tages en beslutning. Som et led i at knytte os til de to nye små babyer, der lå der i kuvøserne, spurgte personalet os dagligt, om vi havde taget en beslutning.

Det stod hurtigt klart, at det IKKE gjorde sagen nemmere, at vi skulle finde to navne. Som fungerede hver for sig, men også sammen. Uden at det lød som Chip & Chap. Eller som en gammelt ægtepar.

Vi var omkring Rosa, Molly, Vigga, Smilla, Sofie, Selma og Vilma. Og på drengesiden; Oskar, Konrad, Alfred, Sigfred og Bertram. Og når man først tager beslutningen, er det en super følelse. Det bliver to små rigtige børn. Og det har man især brug for, når man er indlagt på neonatal.

Så hils på mine skønne tvillinger - Vilma & Bertram - her er de kun 2 måneder gamle. Vilma betyder iøvrigt vilje og hjelm, hvilket er super elementer at have med sig, når man er født for tidligt. Bertram betyder lysende ravn. Og tanken om, at navnene kunne give dem styrke i den svære tid, de skulle igennem, var en rar fornemmelse.

Hvilke overvejelser gjorde du, da I skulle vælge navne til jeres tvillinger?

Køber Kronprinsessen også LIBERO?

Overskriften lyder måske som en dårlig indledning på et kedeligt indlæg. Men dette er historien om et lille (økonomisk) lyspunkt i en tid, som var rigtig svær for vores lille familie; indlæggelsen på neonatal-afdelingen.

Egentlig havde jeg termin i starten af marts, men fødte ret pludseligt den 16. januar, 8 uger før tid. Derfor kom jeg automatisk med i gruppen af mødre, som fødte tvillinger i januar - præcis som Kronprinsessen.

Jeg så ikke dette sammenfald som noget, der ville få større betydning for mit liv med tvillinger. Fælles mødregruppe ville jo nok ikke komme på tale. Og noget siger mig også, at vi ikke står med helt de samme udfordringer. Trods alt.

Så mens jeg sled gangene tynde på Skejby sygehus, fik jeg beskeden om, at Kronprinseparret havde takket nej til 1-års forbrug af Libero-bleer. De ville derimod gerne forsøde nybagte tvillingeforældres hårdtramte budget med gratis bleer.

Derfor forærede Libero i stedet Kronprinseparrets gave som 3 måneders gratis forbrug af bleer til alle familier, der i januar 2011 var blevet udviddet med tvillinger. Herhjemme har vi altid joket lidt med indkøb af bleer på paller. Og pludselig blev dette scenarie altså til virkelighed.

En af de første dage efter, vi var kommet hjem fra hospitalet, bakkede en lastbil op foran vores hoveddør. Og kassevis af bleer til 3 måneders tørre numser blev sat af og fyldte snart halvdelen af tvillingernes værelse. En god overraskelse!

Har du også født for tidligt (for nyligt), kan jeg fortælle, at Libero forærer gratis bleer til alle med premature børn. Klik her for at læse mere om, hvordan du får fat i de gratis bleer.

Jeg bruger selv Liberos gratis sms-service, som hver uge fortæller, hvor bleerne er på tilbud og til, hvilken pris. Et super tiltag, når man nu køber dobbelt op på bleer - i mit tilfælde af to forskellige størrelser! Klik her for info om Liberos sms-service.

Vennerne venter?

Dette er et af de indlæg, jeg skriver med en klump i halsen. Og der er faktisk ikke særlig meget tude-marie over mig, hvis jeg selv skal sige det. Men venner er et af områder, som ikke altid følger med den udvikling, der sker på familiefronten.

Set tilbage vil jeg nok have gjort en hel del anderledes, hvis jeg kunne gøre det om. Jeg ville have været mere åben og fortalt om, hvor jeg var i mit liv - for det er da den eneste måde for andre at forstå, hvad det er, der sker. Hvis vi ikke åbner posen, går gætterier bare i gang om, hvorfor vi nu ikke svarer på sms´erne. Eller ikke kommer til fødselsdagsfesten.

Nogen tænker måske, at vi mødre har nok i os selv og vores familie. Andre synes bare, vi skal tage os sammen - det at få børn vælter da ikke hele verden. Men jo, det kan faktisk godt vælte HELE verden. Ihvertfald for en periode i ens liv. Heldigvis ved vi ikke inden, hvor lang den periode er. For nogen ganske kort. For andre længere. Og jeg hører helt sikkert til sidstnævnte gruppe.

Jeg TROEDE, at når bare mine unger kunne sidde, ville alt blive MEGET nemmere igen. NOT. Jeg TROEDE, at når bare mine børn kunne spise almindelig mad, ville alt blive MEGET nemmere igen. NOT. Jamen, så når de begynder at gå? Wrong again!

Som forældre (til tvillinger) ved man aldrig, hvordan dagen - eller natten - ser ud, før den er forbi. Og de glimt af energi, jeg får for tiden, vælger jeg at bruge på mig selv. Ja, du læste rigtigt; på MIG!

Det handler IKKE om, at jeg ikke har lyst til se mine venner eller sidde på café og drikke kaffe. Bare det sker efter kl. 20, når alle børn er puttet (hvilket også er lidt besværligt, for man skal jo allerede i seng kl. 21.30, når man nu står op kl. 5). Og bare det ikke lige er dagen efter en hård nat.

Så til alle, der er gode venner med (tvillinge-)mødre med små børn. Fortvivl ikke. De skal nok komme tilbage og drikke kaffe og kold rosé den dag, de kan og har lyst. Det handler på ingen måde om, at de ikke vil jeres selskab. Det handler om dem selv. Mødrene.

De har brug for at mærke, de er parate til at komme tilbage i det sociale liv. Og ingen - INGEN - kan forcere den proces eller bestemme, hvornår tidspunktet er rigtigt. Og når man har fået børn, bliver livet forøvrigt heller aldrig helt det samme igen.

Så lov mig at holde ud. Jeg håber, at alle MINE søde venner står klar til at tage imod mig igen, når jeg er klar. For jeg har ikke glemt dem. De er lige her - indeni. Håber også, de venter på mig.

Rytmik er også for tvillinger!

Jeg er faktisk ikke særlig musikalsk. Spillede nogle år klaver på musikskole, men det blev aldrig rigtig en succes. Selv var jeg overbevist om, at grunden skulle findes i instrumentet; jeg kunne KUN blive til noget stort, hvis jeg spillede på noget stort. Steinway f.eks. Og det gjorde jeg ikke.

I mange år havde jeg også svært ved at synge, når der var andre til stede - spørg bare min mand! Det forsøgte jeg at komme over ved at melde mig til et 6-mands hold i sang sammen med en god veninde. Hun var lige blevet mor for første gang og kunne stort set kun "Elefantens vuggevise". Jeg forsøgte mig med lidt ABBA. Ingen succes!

Men efter jeg selv fik børn, så tog musik-fanden ved mig. Og idag synger jeg med glæde for alle, som gider høre på det. Og jeg synes da også, at musik er en vigtig del af en god børneopdragelse.

Derfor meldte jeg mig til rytmik med min første. Stor succes. Der blev raslet med æg, vugget i lagen og siddet på tromme. I vuggestuen bemærkede de, hvor dygtig hun var til at tromme! Og de to nye skud på stammen skal da heller ikke snydes.

Så på trods af rigeligt indhold i hverdagen under min barsel, meldte jeg mig med begge børn til rytmik - ja, og så lige min mor! Ellers var jeg vist aldrig kommet afsted! Og hvis det skulle nås, var det jo ligesom nu. Under min barsel. Så hver tirsdag troppede vi troligt op på den lokale musikskole og legede med chiffontørklæder, dansede rundt og sang goddag- og farvelsange.

Hvis du ikke har energien eller lysten til at melde dig og dine tvillinger til et hold, så kan lidt musik derhjemme jo sagtens være en super idé. Jeg kan anbefale et par CD´er lavet af en musiklærer, som også selv underviser. Der er en kort introduktion til hver sang, og musikken er skrevet af hende selv, indspillet med gode musikere og til at holde ud at høre på.

Hun hedder Karen Marie Bille, uddannet musikpædagog med egen musikskole "Spillebillen". Du kan købe hendes musik, instrumenter og motorisk legetøj samt læse mere om hende her.

Tænk vis - jeg kun havde fået én baby?

Tænker du også nogen gange på, hvordan livet ville have set ud, hvis du kun havde fået én baby i stedet for 2 på samme tid? Jeg ved godt, der sikkert sidder nogen derude og tænker "vær taknemmelig for det, du får. Nogen mennesker oplever ALDRIG at få børn". Og bare rolig; jeg er dybt taknemmelig for al den kærlighed, der lander i min turban. Børn er en gave!

Det kan dog alligvel ikke ændre på, at jeg har tænkt tanken. Det handler ikke om, at jeg kunne finde på at vælge et af mine børn fra. Men mon ikke det er helt normalt at tænke over livet, når man oplever store, skelsættende ting - som ændrer ALT for altid. På flere planer.

Når man har prøvet at have ét barn, så ved man, at man aldrig vil få den samme tosomhed med hver af de to nye børn. Og den kendsgerning og det afsavn skal man lære at forliges med. Og vide med sig selv, at det IKKE betyder, at de to små får mindre kærlighed end første barn. For der ER kærlighed nok til ALLE. Og søskende er en fantastisk gave at kunne give sin ældste. Også selvom der ankommer to på éen gang.

Rent praktisk så havde vi f.eks. ikke behøvet en ny bil. Eller på sigt et nyt hus. Det havde betydet en noget bedre økonomi, end vi nu har i sigte. Så havde jeg kunnet hente min ældste datter i børnehave under min barsel - en gammel villa på toppen af en bakke, hvor tvillingevogne IKKE kan komme. Så ville jeg kunne tage min baby under armen og handle ind, mens den store var på legebesøg hos naboen. Og jeg ville kunne tage barnevognen og gå en tur ned i byen, hvis poden vågnede og ikke var frisk nok til at komme op endnu.

Det er bare en tanke. Og selvom den er forbudt. Så er den der altså alligevel.

Kender du det?

Design til børn, når det er bedst

Jeg ELSKER, når design og funktion går hånd i hånd. Og som farve-fanatiker er det jo kun et plus, når designerne vælger skønne, klare farver. Især til børn.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for Flexibath badekar, som er en dansk opfindelse, der for år tilbage blev begået af to nybagte fædre.  Og som blandt mange priser er blevet præmieret i år med RED DOT designprisen. Og det er helt fortjent!

Med den begejstring kan det måske undre nogen, at vi først nu har anskaffet os to af disse vidunder-badekar. Vi startede ud med en stor balje fra Babysam, hvor alle unger kunne være i. Og det har også fungeret rigtig godt.

Men kan du ikke høre, hvor stort det lyder; balje! Nu er den udskiftet med to Flexibath-badekar, som stort set intet fylder, når de ikke er i brug. Og det holder altså! Købt i Kvickly til nedsat pris i denne uge: 199 kr. pr. stk.

Vilma & Bertram ELSKER at bade. Især sammen. Så vi var lidt spændt på at introducere dem for konceptet med to kar ved siden af hinanden. Tror faktisk stadig, I føler, I bader sammen. Og I havde det præcis lige så sjovt som altid!

Mindfulness for tvillingemødre

I ved, hvor hårdt det kan være at få tvillinger. To børn på samme alder og med de samme behov. Som skal tilfredsstilles NU! Pyha, ikke underligt at man føler sig så træt hele tiden.

Mange omkring mig har spurgt, hvordan man klarer at have to små børn på samme alder. Det er jo hårdt i sig selv bare at klare én.

Ja, det kan ærlig talt også undre mig. Men mit svar er altid det samme: man klarer den, fordi man SKAL! Man har jo ikke et valg. Det er jo ikke som om, man har besluttet sig for liiige at tage en ekstra baby ind under sin vinge, bare fordi der var plads.

Nej, mit allerbedste råd til alle kommende tvillingemødre - og nybagte tvillingemødre - derude er simpelt: vær i det. Accepter, at verden nu er beriget med to ekstra børn, som er landet i din favn. Det betyder IKKE, at det ikke er hårdt. Men jeg kan love dig, at det bliver ikke nemmere, hvis du vælger at bekæmpe den nye omvæltning i dit liv.

Det lyder måske mærkeligt. Men jeg er af den overbevisning, at vi er i stand til at fortælle vores hjerne - som så kan sende signalet videre til vores krop - hvordan vi skal gå til en opgave. I starten virker det påtaget. Men jeg vil næsten garantere dig, at med tiden vil du også tro på det.

På den måde har jeg bevaret roen de fleste nætter, når jeg blev vækket hver time af gråd fra enten den ene eller den anden. Og tro mig; det gjorde jeg ofte. Og det gør jeg stadig! Og når jeg i flere måneder i træk måtte trille med barnevogne dagen lang for, at poderne bare fik mere end 5 minutters sammehængende søvn. Mens jeg så, hvordan andre bare lagde deres (ene!) søde baby ud, som uden vrøvl lagde sig ned og sov. Gerne et par timer eller tre.

Når først de er vej, er det jo ikke et valg, om du vil have tvillingerne eller ej. Men DU beslutter, hvordan du vil håndtere situationen. Det kræver stor bevidsthed. Men du KAN styre dine tanker.

Præcis, som jeg siger til min ældste datter om morgenen, når hun vågner og er sur og, hele verden bare driller. "DU vælger om, det skal være en god dag".

Prøv det - det virker. Ha´ en dejlig dag!

PS Jeg har også masser af dage, hvor jeg bare råber og skælder ud. Og hvor mindfulness og alle andre gode råd bare IKKE virker!

Kan du mærke dig selv?

Sikke en nat! Jeg tror, jeg først rigtigt kunne ligge hovedet på puden omkring kl. 02. Så var der ro hos alle. Måtte dog lige give min mand albuen, da han begyndte at snorke!

Kl. 5 vågnede min søn, Bertram, og var klar til at stå op. Det gør han næsten altid for tiden. Og det er også ok, hvis man har sovet rimeligt gennem natten. Men det havde jeg ikke!

Bertram fik også vækket sin søster Vilma. Vi bor i et rækkehus, hvor der er rimelig lydt. Og så har de bare "øre" for hinanden og reagerer hurtigt på hinandens lyde.

Så i morges, da kl. var 5 og begge var vågne, gik jeg i seng igen med ørepropper og sov tungt 3 timer, mens min søde mand klarerede morgenmad og leg.

Nu er jeg så stået op. Kan stadig mærke trætheden i kroppen. Har en halv aftale med min søde nabo om at løbe - men puha, har jeg energi til det? Jeg VIL gerne afsted. Er lige startet op igen efter længere pause (læs:barsel++). Godt, vi kan hjælpe hinanden med at komme ud af sofaen og ud i skoven.

Og der er rigtig meget, jeg dybest set ikke har energi til. Sådan havde jeg det også under min barsel. Mange spurgte mig, HVORFOR jeg begyndte at lave amerikanske pandekager, hvis jeg havde muligheden for at sove? Fordi JEG har LYST!

For mig handler det om at have andet indhold i mit liv end barsel og børn. Så selvom jeg ikke har haft energien, har jeg gjort mange ting for mig selv, fordi JEG havde lyst. Bagt boller. Set film (opdelt på flere aftener). Løbet ture. Shoppet, når muligheden pludselig bød sig en halvtime en lørdag formiddag.

Jeg tror på, det er vigtigt at putte små bider af indhold, som DU har lyst til, ind i dit liv under din barsel - men så sandelig også efter! Mange kvinder er ikke gode til at mærke efter, hvad DE har lyst. Måske fordi, de opnår en vis tilfredsstillelse i at gøre ting for andre. Sådan har jeg det også selv.

Desværre tror jeg, at dette er en af grunden til, at en del kvinder ender med at søge skilsmisse. Fordi de "vågner" op i et liv med halvstore børn, velplejet hus og et serviceniveau, som de dybest ikke gider opretholde. Fordi det ikke længere giver mening. Men som de samtidig selv har skabt. Og nu vil de ud og mærke livet igen.

Så pas på, du ikke mister dig selv, mens du har små børn! Det går INTET fra din familien, fordi du prioriterer dig selv indimellem. Tværtimod.

Jeg ved, hvor svært, det kan være at mærke sig selv.Jeg fik engang et råd af en klog kvinde; For at mærke sig selv, skal der være HELT stille. Kun når der er stille, kan du koncentrere dig om at finde vejen til dig selv og, hvad DU vil med livet.

Det lyder måske som volapyk. Men øvelse gør mester! Hvornår har du sidst gjort noget for DIG, fordi DU havde lyst til det?

Host-ikke-bolcher til børn?

Klokken er næste 01. og jeg har brugt de sidste to timer på lille Vilma. Faldt fint i søvn her til aften, men vågnede pga. hoste. Hun har fået astmatisk bronkitis, som så mange andre børn, og reagerer især på skift i vejret. Nå ja, og så måske også på, at hendes forældre havde glemt at give hende medicin her til aften. Der er SÅ meget, man skal huske på, når man har tvillinger!

Og vi prøvede alt; gå rundt med hende, vugge, putte hende mellem os, ind i egen seng igen, lade hende ligge og græde lidt og gå derind med mellemrum. Brormand vækkede hun et par gange. Og storesøster begyndte også at hoste. Så udsigten til en rolig nat var ikke ligefrem god.

Men nu sover alle endelig ... 7-9-13. Fik hende til sidst vugget i søvn. Stik mod alle regler. Men helt ærligt - der er bare tidspunkter, hvor det er helt ok at springe over, hvor gærdet er lavest. Og hvor alle foreskrifter om, hvordan tingene gøres rigtigt, bare må gå i glemmebogen.

Ja, hvad gør man ikke for at få sin søvn? Jeg vil ihvertfald gå langt. Og droppe min dårlige samvittighed over, om jeg gør, som der står i alle bøgerne om børneopdragelse. Om natten er det min lov og min sunde fornuft, der gælder!

Er det tid til at blogge?

Velkommen til min nye blog. Både til dig som læser, men også til mig selv. Jeg var nemlig slet ikke klar over, at dagen i dag skulle blive dagen, hvor min blog så dagens lys. Jeg var faktisk slet ikke klar over, at jeg skulle have en blog. Og nu må vi se, hvilket liv den får.
Tid er nemlig ikke min bedste ven for tiden. Og det kender du garanteret ALT til, hvis du lige nu sidder og læser denne blog og selv er mor til tvillinger.

Men at give liv er jeg til gengæld rigtig god til! Og jeg VED, hvor hårdt det er at blive mor til 2 på éen gang. Og hvor meget det hjælper at finde ud af, at alle de andre tvillingemødre tumler med præcis de samme ting som en selv.

Så denne blog bliver mit lille indspark til, hvor du som (nybagt) mor klarer udfordringerne i hverdagen. Jeg vil tage udgangspunkt i mine egne erfaringer som mor til ialt 3 stk. vidunderlige væsner og jeg vil være ærlig og fortælle om op- og nedture. Måske de kan inspirere dig til et godt børneliv.

Kommentarer og ideer modtages med kyshånd!