Tidstyranni - nej tak!

Ved ikke, om I som gravide også læste en hel del om fostrets udvikling uge for uge, fødslen, babys første tid - og ikke mindst lavede lister over, hvilket udstyr man bare ikke kunne leve uden. Jeg gjorde. Ved første graviditet.

Jeg var egentlig ikke over-planlæggende og havde f.eks. hverken pakket tasken til hospitalet, den dag babyen så endelig ankom. Ej heller styr på, hvordan man egentlig tog tid mellem de dersens veer.

Men da jeg så endelig var blevet mor, fik jeg læst en del om forventninger til babys bæ. Babys tis. Babys søvn. Babys daglige - og natlige - måltider. Og mange andre nye emner dukkede op under aftensmaden - eller faktisk lige midt i maden. Hvilket ikke altid var særlig passende, når man nu ser tilbage. Men dengang føltes det altså meget naturligt og forældre-agtigt at snakke om konsistens på andet end sovsen.

Jeg hæftede mig især ved anbefalinger - eller krav, som jeg nogengange opfattede det som - til det daglige behov for søvn. Og så følte jeg mig allerede som en dårlig mor. For mit barn fulgte slet ikke de officielle tal! Så jeg begyndte at notere. Måltider. Humør. Søvn - tidspunkter, længde, metode. Det blev en helt roman til sidst!

For jeg kæmpede. For at få hende til at sove. I følge anbefalingerne. Fra sundhedsplejerske, nettet, magasiner osv. Og hun sov ALDRIG så meget, som hun "skulle". Eller på de tidspunkter, hun "skulle" (læs: om natten!).

Jeg fattede bare ikke, hvordan andre mødre gjorde det! Lagde deres barn ned på det helt rigtige tidspunkt. Når det hverken var for træt. For frisk. For overtræt. For sulten. For tørstig. For mæt. Jeg synes altid, jeg lagde det FORkert.

Da Vilma & Bertram kom til verden, havde jeg taget en beslutning. Helt bevidst. Jeg ville ikke være slave af tidstyranniet. Jeg gad ikke læse om, hvor meget de burde sove. Hvor meget de burde spise. Hvordan jeg skulle samkøre deres rytme. Jeg ville bare "go with the flow" ud fra tanken om, at jeg faktisk gør det så godt, jeg kan.

Jeg lægger dem, når jeg tror, de er trætte. Og hvis de ikke kan sove, tager jeg dem op igen. Og prøver lidt senere. Jeg lægger dem til, når jeg tror, de er sultne. Skifter deres ble, når den er fyldt. Leger med dem, når de er friske. Trøster dem, når de er kede af det.

Jamen, selvfølgelig, tænker du måske. Men faktisk er det ikke så nemt at turde stole på sig selv og sin dømmekraft. Og slippe planlægningen over din baby og din barsel, ned til mindste detalje.

En ting er sikkert; hvis du tror, du kan styre dit barn til at sove, spise og skide, når det passer ind i dit program, så bliver din barsel en lang kamp. Og det er IKKE det værd.

Her sover Bertram en morgenlur på spisebordet.
Det var fast rutine et par måneder - for dem begge.
Og det var IKKE noget, jeg fandt på.

Et godt råd; vær tilstede og husk, at du faktisk ikke skal andet end at være på barsel - sammen med dit barn. Derfra kan du så fylde en cafétur ind, når virker som en god plan for både mor OG barn.

PS Jeg er ret sikker på, at Vilma & Bertram heller ikke sover "nok". Heldigvis spiser de nok. Af det rigtige. Så et eller andet funker. Og med faste søvnrutiner støtter vi udviklingen med søvn, det bedste vi kan.