mandag den 6. august 2012

Bliver tvillinger mere hjælpsomme mennesker?

Det slog mig en dag; mon tvillinger bliver mere betænksomme og hjælpsomme mennesker end andre? Hvorfor dog, tænker du måske. Lad mig forklare ...

Fra deres to små hjerter begyndte at slå, har Vilma & Bertram stort set været sammen hele tiden. De vil vokse op sammen og gennemgå stort set samme udvikling på stort set samme tidspunkt. Det gør faktisk nogen ting noget lettere for os omkring dem.

Jeg ved, jeg kan forvente nogenlunde det samme af dem. Især set i forhold til, hvad de forstår. Nu, hvor de så småt begynder at sætte ord på livet, kan jeg se, hvor meget de rent faktisk forstår af det, jeg siger til dem. Og det jeg siger for dem.

Helt uden at tænke over det, har vi altid forsøgt at hjælpe dem til at forstå hinanden ved at sætte ord på deres behov, ønsker og vilje. Jeg er ret sikker på, at det er det, der nu viser sig som en dybere forståelse for og opmærksomhed på hinanden.

Hvis den ene græder, henter den anden en sut prompte. Har en mistet sit legetøj eller brug for lidt at spise, så tilbyder den anden straks sit eget æble og legetøj. At man kan opleve denne bevidste hensynstagen ved tvillinger på 1 1/2 år, synes jeg er ret fantastisk. For de har jo et ekstra hensyn at tage. Til hinanden. Unikt, netop fordi de er tvillinger.

Når det så er sagt, så gør denne øget opmærksomhed på hinanden samtidig, at de også ret godt ved, hvordan de liiige skal drille hinanden. Tager konstant hinandens sutter, kilder, skubber, leger titte-bøh, stjæler hinandens mad og meget andet.

Men tænk, hvis min tanke - eller påstand - holder. Så er det da postivt, ik´?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar