Undskyld mig. Men hvad er det egentlig, der er med kvinder og biler? Ja, jeg er godt klar over, at jeg nu taler om en gruppe, som indbefatter mig selv. Men der er godt nok også mange dårlige kvindelige billister! Og så unge mænd, som lige har fået kørekort. Jeg fatter ikke, HVORDAN de får sædet kørt så langt tilbage og så langt ned, at man faktisk ikke kan se, at bilen har en fører. Man kan kun HØRE, at bilen uden tvivl er i bevægelse. Og det i en vis fart!
Og tilbage til os kvinder. Vi burde måske få ekstra timer i, hvordan vi undgår at købe de mindste og mest kiksede biler på markedet, som bare for os til at se total små ud på motorvejen. Og som tilsyneladende har den virkning på mænd (mest snobber i store, vigtige biler - I ved selv, hvem I er), at de bare MÅ overhale. Koste, hvad det vil. For der gælder jo ikke de samme regler for kvinder som for mænd med store biler, hvis du skulle være i tvivl!
Sådan en lille bil havde jeg også engang. Eller vi havde. Men det var og er stadig mest mig, som kører. Og det gør jeg naturligvis utrolig godt, hvis jeg selv skal sige det (hvis man lige ser bort fra den gang, jeg som nyudklækket billist spurgte min far, om jeg skulle til højre eller venstre i rundkørslen). Dengang blev jeg også overhalet konstant. Og dyttet af. Men det var altså også dengang, hvor benzinen kostede 6 kr. pr. liter!!
Nu kører jeg naturligvis som en drøm. Ha ha. I min store bus med 7 sæder og alt det der andet udstyr, som jeg ikke kender navnet på (har først lige hørt om en turbo - synes ikke, det var med i pensum i 1991??). Og selvom jeg ligger ret godt på vejen, så kom jeg i dag på vej hjem fra arbejde ikke uden om den sten, som ramte forruden.
Nitten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar