I mine øjne, et fantastisk koncept - Senior Barsel.

Jeg blev mildt sagt slået ud, da jeg fik nyheden om, at jeg ventede hele to små nye børn. Og jeg forstod hurtigt, at jeg havde brug for at vide, at der stod nogen i kulissen klar til at hjælpe mig. Med hvad, vidste jeg ikke helt. Og det var heller ikke afgørende.

Jeg har lært, at hvis man har brug for noget her i livet, så må man kæfte op, så andre kan høre det og tager det alvorligt. Det gælder især for os kvinder, som jo sagtens kan klare os selv. Og jeg kunne da også godt have "klaret den selv". Det havde bare ikke været særlig sjovt.

Så allerede da vi fortalte nyheden om tvillingerne til vores familie, lagde jeg billet ind på den hjælp, jeg umiddelbart kunne se, jeg fik brug for. Fra min mor. Og min svigermor.

Ja, det er måske gammeldags at vælge kvinderne i denne sammehæng, men nu kommer disse to fantastiske kvinder jo altså stadig fra en tid, hvor kvinders erfaring på børneområdet er størst - trods alt. Og det virkede bare mest naturligt at spørge disse to.

Min mor, som efter mange år på arbejdsmarkedet, havde udsigt til efterløn, ville som altid gerne hjælpe mig på alle mulige måder. Så helt fri fik hun altså ikke. Hun nåede vist kun lige at gå fra på sit arbejde, før telefonen ringede og, hun stillede op to dage om ugen som tvillinge-hjælper.

Ja, for sådan blev det. Min mor kom tirsdag og torsdag. Min svigermor kom mandag og fredag. Onsdag klarede jeg selv. Fordi jeg VILLE. Og fordi jeg KUNNE. Og det gik da også ok. Ihvertfald de fleste onsdage.

Så min mor og svigermor har været på Senior Barsel. Og jeg har haft den mest uvurderlige hjælp til at klare en ellers svær opgave med to følsomme for tidlig fødte børn. De har puttet ekstra energi ind hist og pist i vores samlede familieliv. Vasket tøj. Lagt det på plads. Vugget børn. Hentet storesøster fra skole. Forberedt aftensmad. Vugget børn. Gået ture med barnevognen. Tømt opvaskeren. Helt uden, jeg næsten bemærkede det. For jeg havde mere end hænderne fulde.

Bertram og farmor

Mange har spurgt mig, hvordan jeg dog kunne holde ud at gå op og ned af min svigermor! Ja, det lyder sikkert helt utænkeligt for nogen. Og faktisk var udgangspunktet for mig og min svigermor ikke noget ultra-tæt forhold. Ikke fordi, der var problemer. Vi havde nok bare aldrig rigtig taget os tid til at bare at være sammen og lære hinanden ordentligt at kende.

Det fik vi nu chancen for. Og det er der kommet mange gode, åbne snakke ud af. Og en hel del mere forståelse for hinanden. Så set fra min synsvinkel har det kun været positivt at invitere min svigermor ind i vores liv og i min barsel.

Hun nævnte faktisk selv en dag for mig, at det var kommet lidt bag på hende, hvor meget det betød for hende at komme. I starten var det måske lidt af pligt. Og lidt svært lige at finde "sin plads". Men når man investerer tid i børn, ja så får man det altså igen i form af umiddelbar kærlighed og fra de små; store smil ved genkendelse. Lige så et farmor- og mormorhjerte smelter.

Vilma & mormor

Og ja, min mor ikke at forglemme. Hun er der bare for mig. Sammen med min far. Og de er der på den gode måde. Uden at dømme mig eller at ville bestemme, hvordan tingene skal gøres hos os. De stiller op, når der er brug for det - og har et super forhold til mine børn, som elsker dem overalt på jorden.

Selvom jeg kendte min mor godt i forvejen, så har jeg lært og forstået meget nyt om hende. Om hendes barndom, som måske ikke altid var lige let. Vi har haft dybe snakke og fået hinandens fortrolighed. Tænk, at det kan lade sig gøre, når man står der midt i 30´erne. Det er fantastisk - og jeg kan kun anbefale ALLE at delagtiggøre den nærmeste familie i livet under og efter barslen.

Bed om den hjælp, du MÅSKE får brug for. Gerne allerede, mens du er gravid. De fleste vil gerne hjælpe. Og det er faktisk en super god øvelse at afgive lidt ansvar. Det bliver du alligevel nødt til nu, hvor du er mor til/venter tvillinger :)

Og til alle jer, der gerne vil hjælpe: HUSK at tilbyde din hjælp (hvis du har lyst!), men bestem ALDRIG, hvordan du kan hjælpe. Vær åben og respekter, at det er forældrene, der bestemmer - på den måde, kan du være den positive energi, der kan gøre deres hverdag lidt nemmere. Og du får samtidig muligheden for et tæt forhold til deres børn. Det er da win-win.