Tvillinger - sammen for altid eller?

Endelig fredag. Auto reply er sat på mailen. Og hvidvinen lagt på køl. Forude ligger 3 ugers ren afslapning sammen med familien. I hope. For jeg trænger til det.

Sidste sommer var Vilma & Bertram 6 måneder gamle, da ferien startede. Vi tog i sommerhus og, så skulle der trænes "fald-selv-i-søvn" ved lur i barnevogn. Det lykkedes til dels. Heldigvis. For noget tog en uventet drejning.

Som nyfødte lå Vilma & Bertram i samme kuvøse. Da de kom hjem, lå de stadig tæt sammen i én tremmeseng - på tværs! Og da de blev for store til det, fik de hver sin tremmeseng ved siden af hinanden på samme værelse.

Men så kom ferien og muligheden for afslapning. I sommerhuset blev de puttet i hver sin seng, men stadig i samme rum. Præcis som de plejede. Få dage senere var jeg ved at pakke hele molevitten og køre hjem kl. ti om aftenen. De sov bare IKKE.

Har I hørt om ugle- og lærkebørn? Vilma og Bertram er en af hver! Vilma har ofte svært ved falde i søvn, sover sent og kan (eller, kunne i princippet - altså, hvis hun ikke blev vækket) sove længe om morgenen. Typisk ugle.

Bertram er derimod lærkebarn. Tidlig træt (kunne sagtens puttes kl. 18). Falder rimelig nemt i søvn, når han puttes under dynen, men står til gengæld ALTID tidligt op. Her taler vi kl. 5 eller før det.

Så hvis den ene (nok Bertram) var lige ved at sove, larmede den anden (sikkert Vilma) og vækkede den første. Sådan blev det ved i timevis. Og så er jeg altså bare sådan indrettet, at SÅ KØRER VI FANDME HJEM LIGE NU! Vi sad bare liige på Danmarks nordligste punkt og havde en forholdvis lang køretur foran os.

Heldigvis var min far også i sommerhuset (det er mine forældres hus, og vi plejer altid at holde lidt ferie sammen med dem, fordi det er så hyggeligt). Han er vant til at hjælpe kriseramte virksomheder (aprospos!). Så han lagde lynhurtigt en plan for, hvordan de to bøffer blev opdelt på hvert sit værelse. Og ikke mindst sat planen i værk.

Og sådan gik det til, at Vilma & Bertram ikke længere delte ALT. Og omstruktureringen hjalp faktisk på roen. Og da vi kom hjem, vinkede vi med tårer i øjnene farvel til vores fælles kontor og lavede 3 børneværelser, et til hver af ungerne.

De kan stadig høre hinanden og vækker hinanden. Men dog ikke i samme grad som før. Jeg ved, der er tvillinger, som sover sammen altid og føler stor tryghed i det. Det havde jeg måske også selv forventet, at Vilma & Bertram skulle. Ihvertfald så længe de havde lyst. Men jeg er glad for, at vi har pladsen og dermed muligheden for at imødekomme deres behov for adskillelse. De er trods alt to vidt forskellige individer. Men vi kender vist alle følelsen af at få pip, hvis vi er sammen med andre mennesker HELE tiden. Sådan er det vel også for tvillinger?

Rigtig god ferie til alle!