Sådan en tur i nye rammer får mig til at tænke over, hvordan vores liv er - og skal være. Og livet med tvillinger er med til, at der er tanker, som skal tænkes tidligere, end vi havde regnet med.
Når man sådan har fået lidt luft under vingerne, og tankerne får lov til at flyve, er det som om alt i vores familieliv er i spil. Vi står overfor en masse valg. Eller; vi kan vælge at blive der, hvor vi er. Eller vi kan rykke (og udvikle) os. Kender I det?
Så herhjemme snakker vi løbende om: Job (hvor skal jeg arbejde - og med hvad? Har jeg valgt karriere for resten af mit liv? Eller er det tid til at lære noget nyt?). Hus (hvor skal jeg bo og hvor dyrt? Hvor meget græs gider jeg slå? Land eller by? Nyt eller gammelt?). Hvilke værdier skal jeg lære mine børn (skal jeg købe den dersens cykeltrailer og dyrke den sportslige livsstil? Bo, så vi kan spise lokalt fra små gårdbutikker? Egen ko og egen gris? Eller tæt på byens puls?). Valg af bil (need I say more?).
Nogengange er jeg også bange for, at livet går op i praktik. Så vi glemmer at være tilstede i nuet. Men jeg er efterhånden også ved at forstå, at alle de (praktiske) valg, vi træffer, danner rammen for det liv, vi vælger at leve.
Men jeg kan ikke længere undertrykke, at jeg savner at have gode venner til middag. Uden at det vækker de mindste. Plads til at være voksen og kunne gøre ting for mig selv.
Og jeg ønsker at give mine tre børn plads til at være og til at lege. Sammen og hver for sig. For med 6 år imellem den store og de små, skal der tages hensyn til begge aldre. Og helt ærligt, lige nu er den ældste, som skal indordne sig under de mindste. Bliver tysset på. Bedt om at lege stille. Det kan jeg ikke leve med. Det er bare svært at ændre, hvor vi bor nu.
Hvis jeg glemmer alt om økonomi, ville min ønskeliste for fremtiden på boligsiden (som nok er det, der fylder mest lige nu - hvis man lige ser bort fra en pænt stor bilregning) se nogenlunde sådan ud:
1. Købe nedrivningsklart hus på smuk, gammel grund. Tæt på skole og by, men stadig på stillevej
2. Rive hus ned og bygge arkitekttegnet ET-PLANS hus med fladt tag. Tegnet til grunden med inspiration fra 60-70´erne med elementer som træ, sten, beton.
3. Skabe et grønt rum med plads til store og små (altså inkl. de voksne!)
4. Sælge bil og købe superfed cykeltrailer
5. Kunne gå til skole, institution og cykle på arbejde
Alle punkter kan faktisk lade sig gøre. Det kræver lidt omprioriteringer. Og så lige nogle kolde kontanter (læs:en hel del). Og mentalt overskud (pænt stort!). De sidste to er nok dér, vi skal finde den største barriere for, at drømmen kan udleves.
Jeg synes, det kan være virkelig uoverskueligt at vælge. For sig selv og sine børn. Vælge, hvad der skal puttes ind i der her liv. Hvis vi bare vidste, hvilke valg der ville gøre os glade mennesker. Så ville det være lidt nemmere.
Og ja, jeg ved godt, mange kvinder vil have det hele. Den fede bolig, det gode job osv. Og jeg er helt med på, at det bliver man sgu heller ikke lykkelig af. Samtidig er jeg også af den opfattelse, at det er vigtigt med store ambitioner i livet. Jeg mener; det er vigtigt at gå efter det, man virkelig ønsker sig her i livet. Og det er måske dét, der er aller sværest. For det kræver jo, at man skal kunne mærke efter. Kunne mærke, hvad det er, man virkelig gerne vil og som betyder noget.
Jeg tror bare, mange af os har glemt, hvordan man mærker efter ...Og så er det jo også meget nemmere bare at ville have det hele.
Jeg synes det er godt at mærke efter, og at sætte sig mål for ens liv. Mht dit drømmehus kan så ikke bare nøjes med et type lignende hus på din grund? Det gør projektet meget billigere. Så får du jo stadig et nyt og lækkert hus i et plan :)
SvarSletGlæder mig til at følge dine drømme :)
Kære Ditte, du har ret - det kan sagtens "ende" med et typehus - og stadig være en rigtig god løsning. Gode erfaringer med byggefirmaer modtages gerne! Og drømmene, dem kommer der mange flere af ...
SvarSletKH Line