Jeg har netop holdt en uges fri sammen med de to mindste. Og ja, det VAR med fuldt overlæg, at jeg ikke kaldte det ferie. Ferie er jo afslapning og god tid til at gøre hyggelige ting sammen. Og det var ikke tilfældet her.
Årsagen til fridagene var ferie hos dagplejen. Den udfordring, som sammen med sygdom, er den største ulempe ved hele dagpleje-konceptet. Og Vilma & Bertram kan stadig ikke rigtig klare at være afsted i gæstedagpleje endnu. Sidst tog det Bertram 14 dage at blive sig selv igen.
Vi har ikke oplevet det endnu, men rent faktisk har tvillinger ingen ret til at blive gæste-placeret samme sted (som om, vi ikke er presset nok i forvejen). Heldigvis er Vilma & Bertram til hverdag hos Helene, som også er gæstedagpleje og selv planlægger fordeling af børn i hendes egen gruppe. Og så er hun forresten aldrig syg.
Har hørt om kommuner med dagpleje-huse. Her arbejder fastansatte dagplejere, som passer de børn, der har brug for gæsteplads. Og det smarte ved konceptet er, at børnene kender stedet og de voksne rigtig godt. Det er nemlig der, de mødes en gang om ugen i legestue. Lad dette være en opfordring til kommunerne om at tænke smart!
Mandag startede stille og roligt med lidt trætte børn. Tænkte, at en tur på biblioteket kunne være super hyggeligt. De åbnede kl. 10 - og HOLD OP, hvor er der LANG tid til kl. 10, når man står op kl. 5!
Vi kom da afsted, fik jakkerne af. Herefter rendte jeg rundt i 20 minutter efter børn, som hele tiden forsvandt i hver sin retning. Og til sidst stod småklynkende og trak mig i buksebenet. Kørte hjem efter 25 minutter. Med nogle DVD´er i tasken, for bare ligesom at have et eller andet med hjem.
Tirsdag var farmor-dag. Og det var en god hjælp at have et par ekstra hænder. Især, fordi de to små mildest talt sov dårligt. Mere om det senere ...
Onsdag var ugens lyspunkt. Tog en rask beslutning om morgenen og tog på torvet og handlede ærter og andet grønt samt frugt. Gik omkring den gode bager efter brød. Forbi legepladsen med påfugle og kanariefugle i alskens farver. Pitstop på farens arbejde med en lille pose lækkert fra føromtalte bager. Hjem igen, med våde boller og fladmaste ærter i hele barnevognen. Men pyt, bare ungerne er søde. Og det var de!
Torsdag - moster kiggede forbi. Og gud-ske-tak-og-lov for det. Lidt adspredelse for moren, som nu er ved at være godt mør efter 3 dage med to blodsugende igler på kroppen.
Fredag - skybrud. Ventede og ventede på, at vi kunne komme ud. Så dvd fra biblioteket: Bamse og Kylling leger Dorthe Elisabeth og Svend Herlig (og hvornår lærer jeg, at dvd´er fra biblioteket bare IKKE kan afspilles?). Da det smådryppede, begyndte jeg at iføre dem regntøj. Da vi en halv time senere, efter skrig og skrål, var klar til at gå ud, piskede regnen igen ned. Bertram skreg stadig og satte sig under et udhæng med en kold ansigtsvask som følge.
Mange vil sikkert tro, at jeg så fik en pause, når de sov middagslur. Ikke tilfældet her. Sov begge elendigt HELE ugen. På grund af håndværkere med MEGET stor håndværker-radio. Post på knallert. Pakkepost i bil. Larmende regnslag i stormvejr. Gartner på stor græs-slånings-traktor. Gartner med kantklipper (rundt om husene). Anden gartner med kantklipper (rundt om træer og buske). Og ikke mindst skraldespandstømning, netop i denne uge. Utrolig, at Hjem-is ikke også lige kiggede forbi Og godt, det ikke var første maj, og sirenen også lige skulle afprøves. Kan I huske, at det gjorde de hver onsdag kl. 12, da vi var børn? Stakkels, de mødre der har stået på det tidspunkt og puttet børn.
Så, nu er det helt rart at være på arbejde igen. Og dagplejen giver os et pusterum. Og Vilma & Bertram er glade igen. Mon de forsøger at fortælle os noget?
God sommer derude!
Hold da op en omgang.
SvarSletSyntes det er hårdt med to små børn som ikke engang er samme alder. Men to af samme slags - pyyyhh.
Håber du fik lidt afslapning på arbejdet ugen efter.
Hej Maria,
SvarSletJa, der kan jo godt gå lidt selvmedlidenhed i den. Men omvendt orker jeg heller ikke lade som om, at livet med tvillinger altid er en dans på roser. Set ude fra er der mange, som synes og tror, det er SÅ sødt med to små. Og ja, de ER også nogle fantastiske mennesker, Vilma & Bertram. Men jeg har altså KUN to arme. Og ET træt hoved :)