Er ferien (ikke) snart slut?

Jeg er ikke stolt af at indrømme det. Men jeg havde faktisk frygtet ferien. Tre hele uger sammen med mand og børn. Synes allerede vores hverdag var en udfordring. Så hvordan kunne det nogensinde blive en god oplevelse at være sammen alle fem full time?

Helt ærligt; har du aldrig tænkt det samme? Og gør det mig til en dårlig mor og kone, fordi jeg har?  Det er IKKE fordi, jeg IKKE elsker min familie. Tro mig! Det er faktisk fordi, jeg gør. Altså elsker dem.

Jeg tror, frygten hang sammen med, at vores hverdag var kørt ud af en rigtig kedelig vej. Eftermiddage fyldt med skrig, skrål og krævende børn. Råben og drilleri under middagen, hvor maden blev smidt ud til højre OG venstre. Med vilje! Der var efterhånden ikke snerten af (familie-)hygge over vores måltider, weekender eller morgener sammen.

Den sidste dag før ferien, gik min mand og jeg derfor sammen om en mission. At ændre det billede, jeg netop har beskrevet. I anerkendelsen af, at vores børn spejler sig i os. Og vi var trætte, stressede og uden overskud. Vi måtte erkende, at der skulle åbenbart råbes meget højt for, at vores børn følte de trængte igennem til os. Planen var; vær tydelig. Og den gode nyhed er, at den ser ud til at virke!

I stedet for "nej", så sig hvordan du vil have det f.eks. "koppen skal stå på bordet" (tidligere: "neeeeej, smid ikke koppen på gulvet, Bertram!"). Dernæst; ignorer alle indfald, hvis formål udelukkende er (dårlig) opmærksomhed. Som når de gejler hinanden op ved bordet. Eller skriger i stedet for at spise.

Sidst men ikke mindst; planen skulle gennemføres med vores ældste datter som vores allierede. Hun er 7 1/2 år, fornuftig pige, men stadig et barn, som naturligt hopper med på alle sjove indfald, der driver mor og far til vanvid. Og sætter gerne gang i festen med lillebror og lillesøster under middagen. For det er jo så keeeedeligt at spise.

Så vi sagde: "Lærke, mor og far har besluttet, at vi gerne vil have en hyggelig og rolig stemning ved bordet, når vi spiser. Og vi har brug for DIN hjælp." Den tog hun til sig! Hun skal stadig holdes til ilden, men der er ingen tvivl om, at det hjælper at have hende med på holdet. De to små afkoder jo også storesøster og aflurer hurtigt de beskidte tricks.

Så nu frygter jeg ikke ferien længere. Faktisk er den helt ok, når jeg nu står her midt i den. Og sjov. Og nogen gang også hyggelig! Det er sgu nogle ret søde unger, jeg har. Og jeg nyder at være sammen med dem. Også selvom jeg stadig føler mig så MEGA træt. Ferie er ikke rigtig til opladning længere ...

Hvad ser dine børn, når de spejler sig i dig?

PS Glemte lige en vigtig del af den nye strategi: at ændre energien ved middagsbordet. Ved at sikre, at alle børn sidder ved siden af hinanden eller overfor hinanden under maden. ALDRIG skråt overfor hinanden, det giver langt mere uro. Prøv selv - det virker!