Vi overlevede. Mig og Bertram. Sønnens første klipning for drenge 0-2 år. Startede roligt ud med "hagesmæk" til os begge, rosiner og lånt traktor. Hos byens sødeste frisør, som selv er mor til 3. Og VED, hvordan det er. Eller kan være. Den slags med klipning og små mennesker.
Og jeg skal love for, vi fik brug for ALLE vores talenter. Som frisør. Og som mor. "Seee, en flyvende agurk ..." pegende mod vindue. "Hov, skørt, nu kører traktor med rosiner ..." Og mellem skrig og skrål røg to stk. klippe-slag (eller hvad de nu hedder i fagsprog), så mor og søn til sidst var pænt dækket af et tyndt lag korte drenge-hår OVERALT!
Men klippet, det blev han. Og han skreg IKKE de sidste 7 1/2 minut. Accepterede. Og fik STOR ros af sin mor. Og næsten med tårer i øjnene, så jeg på min lille søn. Som pludselig var blevet klippet til en stor dreng. Med frisure. Og smukke øjne. Og nye sko. (Og sut).
En RIGTIG dreng. Snøft, hvor går tiden hurtigt.
PS Små korte irriterende hår i tøjet fjernes let ved 10-15 min i tørretumbler.
Sød og sjov beretning om en situation, jeg bestemt kan nikke genkendende til, fra da H var yngre. Nu om stunder det kun hårene under blusen, der generer ham, så jeg medbringer altid en tøjrulle fra H&M til lige at tage de løse hår :-)
SvarSletKære Christine,
SvarSletDin søn har også et dejligt garn :) Og tak for tippet med rullen - hermed givet videre :)
KH Line