lørdag den 7. juli 2012

Legetøjstip 1: Min første baby-dukke

Bare rolig. Det er hverken Vilma eller Bertram, som er blevet hængt til tørre! Det er en lille fin dukke ved navn Cecilie. For hun har været med i bad. Både sammen med de små og den store.

Faktisk stammer hun fra vores ældste datter Lærkes 1-års fødselsdag. Men Vilma på 17 mdr. er også ret vild med at putte og made den. Og Bertram synes også den er sjov. Han smider med den.

Ja, så den bruges ofte her i huset. Derfor ville jeg fornylig anskaffe en ny til Vilma. Men efter en sørgelig tur i BR, må jeg bare konstatere, at Cecilie fortsat er det bedste bud på "min første dukke" af god kvalitet og med et godt "fjæs"

Det fantastiske er, at man kan bade med den. Og hænge den til tørre bagefter! Og så dufter den af vanille UDEN at være fyldt med alverdens farlige stoffer!

Jeg fandt den hos Lirumlarumleg - og den fås stadig. Klik her og kom direkte ind i webshoppen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar