Jeg gik straks i praktisk mode. Kunne vi blive boende? Ville vi nogensinde kunne rejse ud og se verden? Ville jeg kunne arbejde? Og skulle vi have ny bil?
Ja, sidst nævnte var nemmest at gå i krig med. Og dagen inden jeg blev beordret sengeliggende, fik vi vores nye bil. En grå C4 Grand Picasso. Med 7 sæder. Isofix på 5 af dem. Og 3 adskilte sæder på bagsædet med plads til de store skrumler af autostole, som selvfølgelig overholder ALLE gældende regler på området.
Vi kiggede længe på de store modeller på markedet. Synes jo nærmest, de lignede en mindre bus (KAN den overhovedet komme ind i carporten??). Og som en sælger også sagde til mig: "ja, med to ekstra sæder bagerst har du jo altid plads til at køre din søn og hans venner til fodbold. Eller tage din datters veninder med hjem fra børnehave". Som om det skulle være et plus at få endnu flere børn ind i sit liv. Omend de ikke var mine egne. Sikkert søde.
For mig var det rigeligt bare at skulle forholde mig til de to, der var på vej. Så efter min mand var kommet sig over, at vi ikke skulle have en Touran og betale 50.000 kr. ekstra for ingenting (læs: automat-gear), så faldt valget altså på en franskmand.
Og jeg må sige, den er ret fantastisk. Den er vores frihed. Der er plads til alle. Og ingen kanter, de små snubler over. Der er solgardiner integreret i vinduerne. Der er luftkanaler til alle på bagsædet. Der er fly-borde til mad og legetøj. Der er ekstra bakspejl, så føreren kan følge med i, hvad der sker på bagsædet. Og ikke mindst; et bagagerum med plads til tvillinge-klapvognen!
(dette indlæg er den 7/7 blevet forkortet, da bilen pt. ikke kan køre - skal have ny motor og ny turbo efter kun 1 1/2 år. Det, jeg har slettet fra indlægget, er min egen anbefaling af det sted, vi har købt den. Det kan jeg desværre ikke stå inde for længere - men ovenstående er stadig ok :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar