To be or not to be TWIN

Det at være tvillinger har måske ændret sig lidt med tiden. Jeg har indtryk af, at der var en gang, hvor tvillinger altid gik ens klædt, altid skulle lege sammen og gå i samme klasse.

I dag anerkender vi tvillingers forskelligheder i langt højere grad. Tveæggede tvillinger er jo stort set også bare to søskende, som tilfældigvis skulle bages samtidig i ovnen. Enæggede tvillinger har en langt større samhørighed, eftersom de stammer fra samme æg og har delt fosterhinde og madpakke inde i maven. Tænk, at allerede inden de er født, starter kampen om, hvem der får mest. Og den fortsætter også i livet uden for livmoderen. Enægget eller ej.

Nu har jeg jo fået en dreng og en pige. Og det betyder selvfølgelig, at det på mange måder er mere naturligt at skelne mellem de to børn. Fordi, de er to køn. Og fordi, de iøvrigt slet ikke ligner hinanden, hverken af sind eller rent fysisk.

Udfordringen med at behandle tvillinger forskelligt og se deres forskelligheder (især for andre end forældrene) må være større ved enæggede tvillinger, som jo ud over at ligne hinanden, også er af samme køn. 

Jeg har en fantastisk kvinde i min omgangskreds, som også snart har klaret sig gennem et år med de enæggede piger Karla & Frida. Hun fortæller om de store forskelle, der også er på hendes piger, selvom de kommer fra samme æg. Den ene mere tilbageholdende og rolig end den anden. Den anden mere social og udadvendt. Når det kommer til at skelne enæggede på deres udseende, er det de små kendetegn, der hjælper lidt på vej. Et modermærke, hovedform eller øjne. 

Hvor meget skal man egentlig dele, når man er tvillinger? Der skal i forvejen deles fødselsdag, legetøj og værelse. Skal vi f.eks. ønske os to af alt? Skal de går (mere eller mindre) ens klædt? Samme stue i børnehaven? I to forskellige klasser i skolen? Sove hver for sig eller sammen?

Der venter mange tvillinge-udfordringer ude i fremtiden. Og jeg ved ikke, hvad der præcis er det rigtige valg i forhold til ovenstående. Jeg tror, man skal have respekt for, at tvillinger har et bånd imellem sig, som ingen kan tage fra dem. Og det giver dem en samhørighed, som os omkring dem, aldrig helt vil kunne forstå. 

Samtidig er de to individer. Og det er værd at huske på, især ved enæggede tvillinger. Bare fordi, de ligner hinanden eller har ligget sammen i maven, betyder det jo ikke, at de kan lide de samme ting. Eller at de gider lege sammen HELE tiden.

De er bare helt almindelige søskende. Og en opfordring til alle jer derud med en tvillinge-mor  i omgangskredsen, brug børnenes navne, når du taler med hende. Der er ikke noget værre end altid at få sine børn omtalt som "tvillingerne". Jeg er Vilma. Og jeg er Bertram. Hver for sig. Og sammen. For altid.