Da jeg kørte hjem fra arbejde i dag, bemærkede jeg alle de smukke hyldeblomster, som blomstrer lige nu. Kom til at tænke på forleden, hvor jeg så Jamie Oliver fortælle, at for ham er hyldeblomster den mest fantastiske hemmelige ingrediens, der vokser i vores natur. Fordi den ikke dufter af noget, men SMAGER, så englene synger, når den blandes med vand og sukker.
Min tidligere chef på Nordisk Film lærte mig at bruge hyldeblomster til andet end saft. Hun bagte dem i pandekagedej og serverede dem drysset med sne. Det kalder vi florsukker.
Jeg ved ikke, om det er et Sjællandsk fænomen? Men godt smager det. Prøv selv. Du skal skynde dig, for selv den smukkeste blomst falmer hurtigt.
Klik her og få opskriften på hyldeblomster dyppet i pandekagedej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar