Der var en gang, hvor jeg kunne have levende lys på bordet. Hvor jeg IKKE behøvede at bruge voksdug. Og hvor jeg kunne nøjes med at få tømt min skraldepand hver 14. dag.
Sådan ser livet ikke ud mere. Vi er blevet en stor familie med mange behov. Og, hvor meget jeg end higer efter det enkle liv, så er det som om, denne form for livsstil bare ikke er inden for rækkevidde efter, at børneflokken blev udvidet med to stk.
Når jeg tænker over, hvad der skaber et rigtig hjem, er det et sted, hvor der er hyggeligt (læs:ting), plads til store armbevægelser og ikke mindst hjerterum. Men et gulv fyldt med legetøj, en entré hvor man altid falder over mindst et par gummistøvler og et køkken, hvor køkkenbordet er dækket til med mikroovn og kaffemaskiner er altså IKKE hyggeligt!
Vi bor i et arkitekttegnet rækkehus på 126 m2. Super godt udnyttet med regulære rum og ingen spildsplads. Og i en årrække har det også fungeret rigtig godt. Tingene har fundet deres plads, og der var stadig rum til at danse og hula hoppe midt i stuen.
Men nu er kaos flyttet ind. Sammen med 2 x flyverdragter, badekar, højstole, puslebord, scootere, legetøjskøkken, et hav af sko og meget mere. Og INTET har længere sin helt egen plads. Nu handler det bare om at finde et skab, hvor der liiige kan presses lidt mere ind.
Det er IKKE fordi, jeg ikke gider rydde op. Jeg har bare ikke tiden og energien til det. Så lige nu sidder jeg og venter på, at der lander en oprydnings-engel på adressen og giver en hånd med. Ha ha! As if.
PS Vi hænger lige en ekstra hylde op i køkkenet - as we speak. Og har fyldt de første 5 sække med affald og genbrug. Håber vi er på vej mod et enklere liv ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar