Når man står med sit lille nyfødte barn i armene, er det ikke altid, at det navn, man havde tænkt var helt perfekt, overhovedet passer. Jeg skulle have heddet Malene, men blev en Line. Ligesom min mand Søren, skulle have været en "Dan".
Der er mange holdninger til, hvad der er et godt navn. Nogen vælger gamle, danske navne. Andre udenlandske. Korte eller lange. Med to efternavne var vores udgangspunkt danske navne med to stavelser. Hverken nye eller gamle, men gode og gedigne. Og gerne med en lille sjov historie bag.
Mens jeg ventede tvillinger, var navne ikke noget hot topic. Der var simpelthen bare andre ting, der rumsterede i hovedet på os. Så da vi stod på Skejby med Tvilling A og Tvilling B, kunne vi godt se, at der skulle tages en beslutning. Som et led i at knytte os til de to nye små babyer, der lå der i kuvøserne, spurgte personalet os dagligt, om vi havde taget en beslutning.
Det stod hurtigt klart, at det IKKE gjorde sagen nemmere, at vi skulle finde to navne. Som fungerede hver for sig, men også sammen. Uden at det lød som Chip & Chap. Eller som en gammelt ægtepar.
Vi var omkring Rosa, Molly, Vigga, Smilla, Sofie, Selma og Vilma. Og på drengesiden; Oskar, Konrad, Alfred, Sigfred og Bertram. Og når man først tager beslutningen, er det en super følelse. Det bliver to små rigtige børn. Og det har man især brug for, når man er indlagt på neonatal.
Så hils på mine skønne tvillinger - Vilma & Bertram - her er de kun 2 måneder gamle. Vilma betyder iøvrigt vilje og hjelm, hvilket er super elementer at have med sig, når man er født for tidligt. Bertram betyder lysende ravn. Og tanken om, at navnene kunne give dem styrke i den svære tid, de skulle igennem, var en rar fornemmelse.
Hvilke overvejelser gjorde du, da I skulle vælge navne til jeres tvillinger?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar