torsdag den 13. september 2012

Send ham afsted med et kys ...

Egentlig står jeg her med den ene fod på vej ud af døren. Klokken er 7.40 i skrivende stund. Men må lige skrive dagens blogindlæg, når jeg nu står her med følelsen. Følelsen af at komme ud af døren på den gode/dårlige måde. Kender I begge dele?

Der er ellers sket noget positivt i vores familie siden, vi startede op efter 3 ugers sommerferie. Den morgenrytme, som vi slet ikke kunne finde, da min barsel sluttede, indfandt sig nu pludselig. Uden den større planlægning. Eller gennemtænkning. Det lykkedes bare pludselig at blive færdig, så hele familien - hvis ikke alle, så de fleste dage - kom ud af døren til tiden. Og nåede skole, tog og arbejde uden at komme for sent.

Det er faktisk en ret dejlig følelse. Det der med at komme til tiden (selvom det på ingen måde er min styrke. Begyndte en gang at male en kommode kort tid inden, vi skulle afsted til et bryllup, fordi jeg lige blev lidt rastløs. Og det var faktisk en utrolig dårlig idé; er I klar over, hvor lang tid det tager at få maling af armene ALLE steder?).

Men jeg må bare konstatere, at stemningen i familien, inden jeg møder på arbejde, i langt højere grad end tidligere er med til at kickstarte min dag på den gode (og nogle dage, dårlige) måde. Det virker med andre ord ikke med den "dejlige følelse" af at komme til tiden, hvis vejen dertil var en kamp for livet og én lang række af sure miner og skæld ud.

Og hvor skal der bare ikke ret meget til. Her til morgen; den ældste taber tandpasta på gulvtæppe (JA, det fra Hay!). Mor og far tror, den anden laver ingenting - og skændes om, hvis skyld det nu er, at den ældste næsten kommer for sent til gå-bus. Bertram skider ugens lort. Vilma går rundt og hyler "suuuut?", som om hendes bedste ven er blevet væk for altid. Og tvillingeklapvognen er til reparation igen, så der skalogså lige indberegnes ekstra tid til turen over til dagplejen.

Ja, selv de bedste morgener kan ændre sig. Og så må man alligevel forsøge at sende hinanden afsted med et smil - og måske et kys. Indrømmet, så frygter jeg allerede lidt for efterår og vinter. Med flyverdragter, ekstra tøj og store støvler.

Hvor blev mit simple living lige af?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar