onsdag den 5. september 2012

Et farvel er altid et nyt goddag.

Jeg ved ikke, hvad det er med os kvinder. Måske er det søgen efter en ny ærlighed i vores måde at leve på? Eller mere mening i de ting, vi gør? Personligt kender jeg flere og flere kvinder, hvis livssyn ændrer sig kraftigt. I takt med alder. Og børn. Og karriere.

Jeg er også nået til et turning point i mit liv. Ved ikke, om det er fordi, jeg nu har en hulens masse børn? Eller fordi jeg faktisk allerede har tilbagelagt 12-13 år som "voksen" på arbejdsmarkedet?

Det er gået op for mig, at jeg ikke ved, hvor jeg vil være, hvis jeg ser 10 år frem. Med tiden har jeg lært mig selv ret godt at kende. Jeg ved, hvad jeg er god til. Og mindre god til. Jeg er ikke bange for ret meget. Ihvertfald ikke i forhold til mit arbejde :) Jeg kan sige fra. Og sige til.

Så nu har jeg endnu en gang taget springet og fulgt mit hjerte og min mavefornemmelse. Og har sagt mit job op uden at have noget andet på hånden. Grundene er mange - uddybning følger til dem, der spørger.

Ingen tvivl om, at selvom den personlige og faglige erfaring nu er større end tidligere, er der også mere på spil. Jeg er jo ikke længere bare mig selv. Vi er en familie.

Jeg ved ikke, hvor jeg lander (læs: juhuuu, frihed). Men jeg har tænkt mig at finde ud af, hvilken landingsbane der står "LINE" på ude i fremtiden, når jeg om en lille måneds tid får mere ro og tid til at samle tankerne og se det hele lidt fra oven.

Jeg klapper mig selv på skulderen for min ægte tro på, at det bliver bedre. Og modet til at følge min fornemmelse. Jeg er taknemmelig for at være gift med en mand, der støtter mig. "Sådan er det i det her ægteskab", siger han bare. Så kan man vist ik´ bede om mere, vel?

Livet er faktisk ret enkelt. Når alt kommer til alt.

3 kommentarer:

  1. Sikke dejligt for dig - at du har en forstående mand, og at du nu kan finde ud af hvad du gerne vil - og hvilken hylde du vil lande på.
    Står selv det samme sted - og tænker og tænker - for med tre børn skal mit arbejds- og familieliv hænge sammen. Og jeg tror jeg er kommet lidt nærmere 'Sandra-hylden' men der er lidt vej endnu. Lige nu handler det for mig at 'lære at søge jobs', og hvad dertil hører...
    Held og lykke med dit 'line' projekt - glæder mig til at følge det lidt fra sidelinien :)

    SvarSlet
  2. Kære Sandra,
    Tak for kommentaren.

    Ja, alle de børn gør det på den ene side ikke nemmere at tage beslutningen. På den anden side, så får de mig også til at tænke over, hvad der er vigtigst for mig; at mine børn har det godt!

    Det betyder ikke, at jeg IKKE har ambitioner. For det har jeg i den grad. Men jeg søger måske lidt mere ærlighed i det jeg opgiver mig. Og mere mening i det, jeg gør.

    Jeg tror bare, jeg er ved at finde ud af, at en glad mor, en god kone og en tilfreds Line ikke nødvendigvis er en, der arbejder på nedsat tid og med rutineprægede opgaver. Nej, jeg tror faktisk mere, det handler om at finde ud, hvad der giver en energi. Og for mig, er det helt klart udvikling og udfordring.
    Dejligt at høre, du er på vej - til det rette sted :) Det kræver lidt tanker og en hel del kaffe for at kunne se lyset for ude. Det må være rart at mærke, du er på vej. Held & lykke til dig også :)

    KH Line

    SvarSlet
  3. Tillykke. Håber at du finder det, der giver dig energi. Det er vi mange, der kunne bruge som eksempel til at stoppe op. Kh Rikke

    SvarSlet