torsdag den 3. januar 2013

Detox forklædt i østens mystik - downtown Aarhus.

"Tak for en god oplevelse", sagde jeg. Men tænkte mere "What?!". Og så gav behandleren mig det mest akavede venligheds-knus midt i, hvad der være østjyllands buddhistiske centrum. Med orange svampe-malede vægge, et guld-alter und alles!

Kort tid forinden lå jeg der på briksen. Kun iført papirtrusser og smurt ind i fire forskellige cremer, som efter sigende skulle sætte gang i en detox af kroppen. Først duftede det godt. Så hundefrøs jeg. Og til sidst svedte jeg tran. Meget mærkelig oplevelse. Men satser på, det er startskuddet til et nyt år, som ikke bare skal handle om overlevelse. Men som byder på gode timer sammen med min familie og mine venner. Mere grin end gråd. Mere søvn end gråd. Mere sjooov. Et dejligt nyt meningsfyldt arbejde sammen med nogle søde mennesker ...kom kom.

Mens jeg lå fikseret der i den buddhistiske lejr, så spurgte jeg lidt til behandlerens egen uddannelse og erfaring. Og hun fortalte helt stolt, at hun havde været på et kursus i mindfulness, men opdagede meget hurtigt at hun faktisk havde fuldstændig styr på begrebet - og derfor havde hun ikke rigtig brug for at fortsætte uddannelsen ...hmmm, bør jeg være bekymret? Har taget et bad efterfølgende. Hvis nu ... Under alle omstændigheder har jeg "tabt" 12, 5 cm. Så det altså selv - den er go´ nok!

Hvis der stadig er nogen, som gerne vil prøve en tur efter denne gribende anmeldelse, så siger I bare til!

2 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk overvejet den der behandling, men er lidt i tvivl om hvorvidt det reelt virker. Det lyder ikke just som noget du vil anbefale? Og de der cm man taber sig, hbor længe holder det? Og har man det helt fantastisk i kroppen bagefter? Ja, gør det hvad hun lover på hjemmesiden?

    SvarSlet
  2. Hej
    Om det virker eller ej - ja, altså jeg kunne jo godt se på målebåndet, at jeg var "skrumpet". Og synes også, at min hud virkede glattere ...men altså, i det lange løb, så tror jeg ikke på den store effekt. Men for mig var det en god måde at kickstarte et sundere liv, komme i gang med løb osv. Ingen kan trylle - der skal desværre stadig benhårdt arbejde til, hvis du seriøst vil gøre noget ved din sundhed.

    Hvad lover hun på hjemmesiden??

    kh Line

    SvarSlet