søndag den 13. januar 2013

Da mor var barn, kostede rustne søm kun en krone!

Jeg overgiver mig! Det var sgu sjovt at se mine gamle klassekammerater - og på sin vis føltes det som om, tiden havde stået stille - selvom det er 22 år siden, vi forlod 9A på Jellebakkeskolen i Risskov. (Næsten) alle kunne kende hinanden (lidt forvirring omkring Martin/Mads - med skæg er alle katte jo grå!). Ja, flere af os var vist blevet lidt mere grå i det. Og ældre, mere modne  - altså, modne som i,  at vi nu forstod begreber, mennesker og relationer, som vores teenage-hjerner ikke kunne kapere.

Efter en runde, hvor vi hver "kort" opsummerede de sidste 22 års gøren og laden, stod det klart, at vores klasselærer Lars har spillet en stor rolle i vores måde at tænke verden. Han var dengang i starten af 80´erne en lidt anderledes lærer end man så dem flest. Han ønskede at fremme vores kreativitet og derigennem lære os, at der er plads til alles fortolkninger af livet. Dermed ikke ment, at ens egen holdning er den rene sandhed - nej, mere på den måde, at vi oplever verden forskelligt, vi har forskellige ressourcer og formålet er at lære, hvordan man udnytter dem bedst. På sin helt egen måde - så det giver mening for en selv.

Vi var vist også en af de første skoler, hvor skoledagen var bygget op af moduler (45 min) i stedet for timer. Vi havde feature-uge, arbejdede i projektgrupper, optog video, lavede radio, så film og spiste rustne søm (dengang kostede de vist kun en krone eller to stykket! Ja, sådan var det, da mor var barn!!).

Der sad vi så. En flok voksne mennesker, og følte os 15 år igen. Men tiden havde jo ikke stået stille. Og der er kommet et hav af børn, uddannelser, rejser, ægteskaber og skilsmisser ind i vores liv. Alligevel var det super hyggeligt at få et indblik i de andres verden, for de er jo allesammen en del af min egen historie. Og har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.

Tak for en fantastisk skjov aften. Håber de små filmklip bliver i de rette hænder :) Dejligt at opleve, at snakken gik højlydt og, at vi stadig siger hinanden noget. Vi har trods alt delt barndom og ungdom.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar