Løb en frisk morgentur langs søen, som var dækket af de smukkeste grå toner af dis. Måtte stoppe op og mærke - bare et øjeblik. Mens de her ord bare kørte rundt i mit hoved - tror de passer ret godt på alle de tanker, der myldrer i mit hoved. Fældede jeg en tåre? Måske. Nogen gange bliver man overrumplet af livet it self. Nå, tror bare jeg lade ordene, fra den smukke sang af Fallulah, tale for sig selv.
I’ll never know what I’m capable of
If I don’t go where I’m scared to be lost
Hope will find my way when I’m going through the night
Somebody gotta tell me that I’m gonna be alright
Ingen kommentarer:
Send en kommentar