Baggrunden var Smagens Time. Et skønt tiltag, hvor børn mellem 5-15 år har mulighed for at besøge et udvalg af de allerbedste restauranter fordelt over hele Danmark. Middagen koster 100 kr. pr. barn inkl. drikkevarer (bare rolig, det er vand!). Og overskuddet går ubeskåret til Melting Pots arbejde med at etablere en madskole for fattige unge i Bolivias hovedstad, La Paz, i samarbejde med IBIS.
De blev taget imod med spørgsmålet "skal jeg tage jeres jakker?" Lidt generte - men "ja" blev vist fremstammet. Og ved bordet blev de parret med et søskendepar. "Mor, tror faktisk Anna er vores nye ven!" - sagde Lærke om den ene halvdel af det ukendte bordpar.
Jeg synes, det er fantastisk at give børn muligheden for at få en oplevelse med mad, som ikke handler om pizzasnegle og agurkestænger. Lærke har i aften spist braiseret løg, rå laks og vakummeret frugt. Og hun nød det! Og spiste op! Og tog billeder af alle retter, fordi hun var så begejstret.
Klik her - læs mere om Smagens Time og find en restaurant nær dig.
Har du allerede skabt en lille mad-blogger? :) Det er et super godt tiltag med lækker mad til børnene. Det håber jeg er til stede, når Oliver bliver gammel nok. Lige nu er han ypperlig tilfreds med havregrød og kartoffelmos :)
SvarSletKære Ditte,
SvarSletUhh, måske er det dét, hun laver, når jeg kommer ind på hendes værelse og, hun klapper skærmen ned? Det skulle ikke undre mig, om hele klassen imorgen er tvangsindlagt til at høre om oplevelsen :) Men det værste, der kan ske er vel egentlige bare, at de andre bliver inspireret til at komme med næste år ...For jeg er da ret sikker på, at konceptet stadig består mange år frem :)
KH Line
Det er simpelthen det bedste tiltag jeg længe har hørt om - og hvor er det bare sejt at både hun og veninden turde. Var lige inde og kigge på de deltagende restauranter i Århus. Er virkelig imponeret og håber, at jeg får nys om det næste år, hvor min store pige har en alder, hvor hun måske ville turde, hvis hun havde en god veninde under armen. Hun er dog (endnu) ikke nogen kulinarisk vovehals, hvorimod hendes lillesøstre gerne tager fra af både fisk, oliven og ost. Sjovt, som der er forskelle i selv en "lille" familie.
SvarSletKære Rikke,
SvarSletSjovt nok, tør de små poder jo spise andet og mere end, når de sidder ved aftensmaden sammen med mor og far ;0) Lærke sagde også selv "når jeg skal på restaurant, har jeg tænkt mig at spise pænt!". Og hun var helt euforisk over oplevelsen - fantastisk koncept at blive vartet op af voksne :)
Og det er bare med at holde øje, for billetterne ryger hurtigt!