Nutidens nabohjælp - eller bare heldig?

"Vil bare lige ønske dig en god dag", siger hun og giver mig et knus. Er det god 'nabohjælp' eller hva'? Det er ihvertfald hyggeligt og super rart at vide, der faktisk er mennesker omkring mig, som tænker på mig og, som det falder helt naturligt lige at kigge forbi til et morgenknus.

Men jeg er også et heldigt asen. Med adgang til jordens bedste naboer! De har luret, at det ikke altid er lige nemt med tre unger - slet ikke, når man skal ud af døren. Og derfor kommer de til mig. Med godt selskab og ekstra hænder til at klare praktiske opgaver.

Der er plads til eftermiddagshygge og voksensnak, når ulvetimen alligevel raser. Er vejret godt, mødes vi på vejen. Ellers stikker de hovedet ind hos mig. Der er hjælp til at kigge efter hinandens børn, snuppe en opvask og trøste et barn (som ikke er ens eget).

Der er spontan kaffe på terrassen. Dybe snakke om fremtid, mænd & børn. Lækker aftensmad bragt til døren. En kold øl, mens ungerne sover. Og Skt. Hans bål i haven, hvis brændet ellers er tørt (man kan også fint hygge sig i kullenes lysende skær, skulle jeg hilse at sige!).

Jeg er evigt taknemmelig for den energi og glæde, jeg får fra de mennesker, som bor omkring mig. En luksus-ghetto, hvor vi interesserer os for hinanden og samtidig respekterer privatlivets fred.

Trods alt for små skure, manglende opbevaringsmulighed, lille have, klemte stuer og problemer med støjniveauet i husene, så tror jeg, de fleste overvejer en flytning en ekstra gang. For man får bare så meget andet og mere. End, hvis man sidder 'alene' bag ligusterhækken i et parcelhuskvarter.

TAK. I ved, hvem I er. Kom og få et knus!

Billede lånt fra stinestregen.dk