Status fra en ledig.

Shit, jeg sveder. Udfylder formularer her og der. Tilmelder mig huskeservices en masse. For tænk, hvis jeg glemmer. Så er det måske slut med dagpenge (når jeg altså en gang er ovre karantænen og faktisk begynder at få dagpenge!) Her hjælper ingen kære mor. Kun min egen hjerne.

Jeg synes faktisk, det er godt, vi som samfund stiller krav til de ledige. Så længe det giver mening. Og jeg er da ret spændt på, hvad der venter mig derude.

Allerde nu har jeg gentagne gange noteret personlige kompetencer, tidligere fagrelevant erfaring, hvilke jobs jeg har søgt og vil søge her og nu. As in today! Og er indkaldt til to møder i henholdsvis a-kasse og det lokale jobcenter.

Håber virkelig, at jeg kan få noget sparring dér. På min fremtid. Nogen siger, at man ikke skal regne med noget som helst brugbart fra den kant. Og jeg må da også allerede nu konstatere, at der en undertone af mistro i al kommunikation fra den nye front.

Vi må se, hvad der sker. Indtil videre har jeg forsøgt at visualisere mit liv og mine ønsker og muligheder. Og der er dukket en mulig vej op, som jeg slet ikke har set komme. Hvad det er, vil jeg gemme lidt på endnu. Men jeg holder alle døre åbne og tror på det bedste i fremtiden.