torsdag den 1. november 2012

Jul jul jul - de skal også vide, det er juuuul ...

Trængte lige til lidt forandring og ny energi. Så, hvad er bedre end at få flyttet lidt rundt på møblerne. Og køre på losseren med alt det gamle l..., som man alligevel bare går og falder over.

Er virkelig i et dilemma omkring jul. For, selvfølgelig skal poderne ønske sig og have julegaver. Men hvor skal de egentlig ligge, når de er pakket op? Og har de nu også behov for alle de ting?

Jeg er nok en typisk mor af tiden, når jeg siger "hellere lidt, men godt". Altså, mere af det gode legetøj - omend lidt dyrere og derfor i lidt mindre omfang. End alt det halv-billige plastik-skrammel, som de alligevel kun gider lege med et minut efter gavepapiret er revet af (men som de jo desværre ofte ønsker sig!).

Lige nu raserer Monster High mit hjem. Eller min ældste datters hjerne. Og jeg fatter det bare ikke. En serie dukker med hugtænder, store sting, vorter - alt det, som kan skræmme selv en mor på en Halloween-aften. Men hun synes bare, de er nuttede!!

I år tror jeg, at jeg ønsker mig:
- gummistøvler uden huller
- en middag med min mand (og et taxa-ride hjem, så jeg kan drikke rødvin)
- bøger om mad, som jeg aldrig får lavet.
- nye hørebøffer (så jeg faktisk kan høre min nye klokke-meditation - og måske lade være med at grine samtidig ...)

Synes faktisk, det er lidt svært at hive jule-begejstringen op på meget mere end et sekstal. Er bare stået lidt af på det der gaveræs og kæmpe store træer i stuen, som skal gå fra gulv til loft. Ellers er det ikke rigtig jul, vel?

Kald det bare flugt. Men er der nogen, som vil med til Thailand den 23.-27. december - anyone??



Ingen kommentarer:

Send en kommentar