Han var en klog mand, ham Einstein. Og jeg er fuldstædig enig i hans betragtning. Jeg har altid vidst, at man (jeg) selv må tage affære, hvis man (jeg) ønsker forandring eller udvikling. Man er naiv, hvis man tror, at andre gør det for en ...
Jeg har egentlig heller aldrig været bange for forandring - selvom jeg samtidig har et stærkt tryghedsgen, som ind imellem skal overtales til at slippe taget, så det ikke står i vejen for mine drømme.
Ordene giver også god mening, når jeg har min indre dialog om, hvornår og hvordan jeg skal komme i gang med at løbe igen. Så det rent faktisk bliver en vane. Og så det nogle dage måske endda vil være en nydelse. Uha uha ...allerede store forventninger!
Running is just my kind of sport. Alligvel bryder jeg mig ikke specielt meget om at løbe. I starten. Men jeg elsker den følelse, jeg får, når jeg har overskud, mens jeg løber. Fantastisk følelse. Og så elsker jeg, at jeg selv bestemmer hvornår, hvor langt og hvor hurtigt.
Med andre ord; friheden ved at løbe. Synes, ønsket om frihed forfølger mig lidt for tiden.
Ved siden af mig ligger stakken af løbe-bøger, jeg har samlet fra damebladene de sidste par år. Ja, det er faktisk blevet til en stak.
Og jeg skal i gang. Har motivationen og udstyret - men mangler en makker på mit niveau. Indtil videre hedder min partner Endomondo - men håber på finde en mere levende en af slagsen, som kan hjælpe mig på de svære dage, hvor sofaen kalder.
Mit mål? At løbe 5-8 km uden at stoppe. 2-3 gange om ugen. For nogen er det måske beskedent. Men for en, som stort set ikke har fået en hel nats søvn i 2,5 år, handler det mere om at komme afsted end at optimere marathontiden fra sidste år.
Nu har jeg sagt det højt. Satser på, det hjælper mig til at holde gejsten oppe.
Kom med alle dine gode løbe-tricks ...hvordan kommer jeg bedst i gang? Hvordan bliver jeg ved med at løbe, så det bliver en vane? Gode råd modtages med kyshånd i kommentarfeltet her på bloggen eller på facebook-siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar