Verdens Dårligste Mor?

Nogen gange er jeg virkelig upædagogisk. Og råber højt. Virkelig højt. Fordi jeg har fået NOK. Og fordi jeg føler, at lige meget hvad jeg end gør for at tilfredsstille deres behov - så er det aldrig godt nok. Som her til morgen - som uden tvivl kommer på top 10 over årets dårligste morgener!

Men følelsen lige efter råberiet er i virkeligheden det værste. Følelsen af at være Verdens Dårligste Mor. Som bare ikke fatter, hvordan jeg skal håndtere tre ungers konstante ønsker og krav. Og så får jeg det sådan indimellem; at jeg mister troen på, at jeg faktisk kan gennemføre denne her mor-rolle på en måde, som skaber nogle gode mennesker i den anden ende.

Måske er det fordi, julen er hjerternes fest, at det hele bliver sat lidt på spidsen. Men jeg må vel genfinde troen på, at jeg har mor-hjertet på rette sted - og kan være noget for de tre individer, jeg har sat i verden.

Jeg hørte for nogle år siden psykolog, forfatter og pædagog Margrethe Bruun Hansen udtale, at nutidens forældre var bange for at diskutere med deres børn. At forældrene hoppede og dansede for at undgå konflikter i den korte (kvalitets-)tid, der var planlagt med børnene. Og at i hendes verden var den adfærd netop misforstået kærlighed. Jeg håber, hun har ret.

Vi forældre har vel pligt til at vise verden, som den ser ud. Og i det billede er der både glæde, sorg, råben og kærlige knus. Og er det ikke helt ok at lære sine børn, at grænsen er nået. Selvom det måske ikke sker på den mest hensigtsmæssige måde? Jeg er jo bare en træt mor. Men jeg er ikke for stolt til at sige; rundstyk.

Her er hun så; Verdens Dårligste Mor.
Eller ihvertfald Dagens ...