Julefred. I fred for julen.

Julefred. Venter stadig på den. Er det bare mig, der synes, det er lidt svært at finde juleglæden og julefreden her 7 dage før jul? Intentionerne er gode, når vi starter ud med kagebagningen. Og julepytningen. Og afhentning af juletræ. Og jeg ønsker virkelig, at her lugter brunt og brændt. Og at vi hygger os i stearinlysets skær.

Det meste af tiden kæmper jeg som besat for julefreden. Når Vilma æder dejen til kagerne, Bertram lægger sit tunge korpus ind over Lærkes (færdige!) formkager og trykker en ny form ned i den bløde, brune dej. Så det til sidst ligner en klump stiv øllebrød. Og alle tre unger skriger på at være den, der puster lyset ud.

Og når man så bevæger sig ud i det smukke hvide vejr, og vinden er så p.... kold, at Vilma græder af kulde og siger "av av øjne", så er det som om, at julefreden allermest skal findes i juleeventyr, julekalendre på tv og i den daglige pakke fra julemanden. Med andre ord; indendørs.

Jeg glæder mig til, at julegave-indkøb bliver nogle hyggelige timer sammen med min mand. At nedtællingen til juleaften kan understøttes af oprigtigt hyggelige sysler som nisse-landskab, papirklip og kagebagning sammen med alle mine børn. Og at vi som forældre igen har overskuddet til at skabe magien omkring julen for vores børn. Så også vi kan glæde os til det, som vi selv oplevede som en helt særlig tid; julen. Hjerternes fest.

Sidste års jul i mormor og morfars sommerhus.
I år holder vi jul hjemme og satser på, at vi nu er mange nok til
at nå rundt om juletræet.

PS jeg glæder mig dog til juleaften, hvor vi har taget konsekvensen af vores manglende tid og overskud og bestilt maden ude. Jeg elsker hjemmelavet julemad - men jeg erkender også, at vi i år hellere vil bruge tiden på andet end at få flæskesteg og brune kartofler færdig samtidig. Men tænde ovnen, det kan vi da finde ud af ...