Hvem narrer vi egentlig - med sutten?

Der er vist lige så mange meninger om sutter (altså dem man putter i munden på babyer) som der er varianter af plastik-dimsen, som forældre enten elsker eller hader. Og det samme kan man vist sige om børn. Altså, at nogen opfatter den som sin bedste ven - andre ser på den med den største ligegyldighed.

Uhh, jeg husker tydeligt beskeden fra personalet på patienthotellet ..."hvis dit barn skal lære at amme, skal du vente med at give det en sut, før det er 14 dage gammelt. Der er forskel i sutteteknikken og, det kan forvirre barnet."

Det er meget muligt. Men samtidig også verdens dårligste råd til et par nybagte forældre med 3 dage gammel baby, som er mega sulten, har ondt i maven og i kroppen efter en alt for hurtigt fødsel.

Autoritetstro, som man jo er som nyudklækket mor, fulgte jeg naturligvis rådet. Omend det betød, at baby stort set skreg hele første nat hjemme. Så selv farmand var på grænsen til at smide håndklædet i ringen og råbe time out! Og da jeg så endelig genvandt troen på mig selv og min kunnen, så ville ungen sgu ikke kendes ved den model, huset lå inde med.

Alle (andre) slags blev indkøbt. Og til sidst lykkedes det - og den lille baby valgte naturligvis den dyreste model af alle. Tør slet ikke tænke på, hvad sutte-posten egentlig løber op i på budgettet ...Og så skal det måske lige siges, at selvom vi ventede en rum tid med at introducere sutten, så kørte amningen faktisk først rigtig godt, da min lille datter var 2-3 måneder gammel!

Da jeg for snart to år siden så mine seneste to skud på stammen første gang, tror jeg faktisk, de hver havde en sut i munden. Ja, sådan blev de selvfølgelig ikke født (men måske det ville være meget smart, hvis de havde valgt model på forhånd?). Mindes ikke lige, jeg var blevet spurgt, om det var ok. Jeg ville dog have sagt JA. At blive hevet ud fra sin trygge hule 2 måneder før tid, kræver naturligt nok en hel del tryghed og ro. Og jeg er sikker på at stimulation af sutterefleksen er med at give det.

Hjemme igen efter 5 ugers indlæggelse, købte jeg stort ind af den billige model. Der blev ikke lige stillet an til dufte-, smage- og synstest. Når alt skal ganges med to, kan man lige som ikke undgå, at der går økonomi i den.

Og de tog begge gladeligt imod sutten. I mine øjne en stor hjælp, når der skal puttes og trøstes - og når man skal afsted på nye eventyr uden mor og far ved sin side.

Fornylig overgav jeg mig endda også til Natursutten. Tænkte, at det måske kunne mindske infektioner hos især Vilma, som nemt bliver ramt. Hun har også taget den til sig - mens Bertram kigger på den som om, det er en hundelort - og den gider han da virkelig ikke have i munden. Forståeligt nok.

Så når alt kommer til alt, er jeg tilhænger af sutten. Også selvom det kræver snuhed, planlægning, overtalelse, gråd og en tur i BR at smide den igen.