Når man får tvillinger og har barn/børn i forvejen, er der noget logik, som hører op. Det har noget at gøre med, at antallet af forældreog børn ikke længere matcher 1:1.
I vores familie er det 2+3 logikken, der hersker - og selvom man både snakker om "øjne i nakken" og "et øje på hver finger", så er det jo bare tom snak, som ikke virker i praksis! Jeg kan IKKE holde øje med alt og alle. Og der skal kun et splitsekund til, før en eller anden smutter ud af en glemt, åbnet dør!
Og den der 2+3 familieopbygning er lidt trættende i længden. Der mangler ligesom altid lige en til at tørre næse, skifte ble, give sko på, holde i hånd, skubbe på gyngen, trøste, kilde, løbe efter de små på vejen ...ja, jeg kunne blive ved. For det er mere end et fuldtidsjob at have tre mindre børn, hvor man samtidig skal leve med, at hverken hjerne eller krop får ro, før natten kalder (ja, lucky night har fået en helt ny betydning :).
Derfor er de små pauser i løbet af dagen så vigtige. Hvor vi giver hinanden fem minutter eller en halv time til lige at lade op. Uden at møde modstand fra den anden. Men når begge parter er drøntrætte og, der ikke er mere af give af - ja, så er der heller ikke altid overskud til at lade den anden få fred.
Derfor gjorde vi begge flere krumspring tidligere for blot at mærke et øjebliks fred. Man kunne f.eks. spille død i sofaen (uuuuhh, jeg kan ikke høre nogen, der græder, for jeg SOVER). Eller man kunne snige Mac´en med sig på det lille hus (jeg har læst mange mails siddende på tønden, sorry :) Man kunne også smide trumfkortet; "JEG (i modsætning til DIG, vel at mærke) har faktisk været vågen hele natten - mindst 17 gange" (MEGET vigtigt at kunne nævne et antal!).
Så nu øver vi os virkelig i at give hinanden pauser. UDEN at surmule. Men i stedet sende den anden afsted med et SMIL :)
Man kan nemlig let få følelsen af, at det er en konkurrence om, hvem der har det hårdest. Man det handler nok mere om, at vi begge har brug for lidt anerkendelse af den (ekstra) indsats, vi gør HELE tiden - også selvom ingen af os har overskuddet til det. Og så er det rimelig frustrerende at opdage, at den anden part i forholdet - den, som skal dække en ind, når energien slipper op - ja, han er faktisk mindst lige så træt som en selv.
Så til alle dem, der står midt i suppedasen - ANERKEND, at I begge har brug for de små pauser for at klare de hårde perioder. Men hjælp hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden. Det bedste udgangspunkt er en fælles aftale om, hvordan I kan aflaste hinanden. Jeg skal blankt erkende, at det ikke altid er let at sende hinanden afsted med et smil. Men vi forsøger.
tirsdag den 31. juli 2012
mandag den 30. juli 2012
Det bedste ved sommer er ...
Og allermest elsker jeg tanken om, at jeg nede i mine sko har brune tæer.
Sommer gør altså noget godt ved mennesker. Mér af det, tak!
søndag den 29. juli 2012
Er ferien (ikke) snart slut?
Jeg er ikke stolt af at indrømme det. Men jeg havde faktisk frygtet ferien. Tre hele uger sammen med mand og børn. Synes allerede vores hverdag var en udfordring. Så hvordan kunne det nogensinde blive en god oplevelse at være sammen alle fem full time?
Helt ærligt; har du aldrig tænkt det samme? Og gør det mig til en dårlig mor og kone, fordi jeg har? Det er IKKE fordi, jeg IKKE elsker min familie. Tro mig! Det er faktisk fordi, jeg gør. Altså elsker dem.
Jeg tror, frygten hang sammen med, at vores hverdag var kørt ud af en rigtig kedelig vej. Eftermiddage fyldt med skrig, skrål og krævende børn. Råben og drilleri under middagen, hvor maden blev smidt ud til højre OG venstre. Med vilje! Der var efterhånden ikke snerten af (familie-)hygge over vores måltider, weekender eller morgener sammen.
Den sidste dag før ferien, gik min mand og jeg derfor sammen om en mission. At ændre det billede, jeg netop har beskrevet. I anerkendelsen af, at vores børn spejler sig i os. Og vi var trætte, stressede og uden overskud. Vi måtte erkende, at der skulle åbenbart råbes meget højt for, at vores børn følte de trængte igennem til os. Planen var; vær tydelig. Og den gode nyhed er, at den ser ud til at virke!
I stedet for "nej", så sig hvordan du vil have det f.eks. "koppen skal stå på bordet" (tidligere: "neeeeej, smid ikke koppen på gulvet, Bertram!"). Dernæst; ignorer alle indfald, hvis formål udelukkende er (dårlig) opmærksomhed. Som når de gejler hinanden op ved bordet. Eller skriger i stedet for at spise.
Sidst men ikke mindst; planen skulle gennemføres med vores ældste datter som vores allierede. Hun er 7 1/2 år, fornuftig pige, men stadig et barn, som naturligt hopper med på alle sjove indfald, der driver mor og far til vanvid. Og sætter gerne gang i festen med lillebror og lillesøster under middagen. For det er jo så keeeedeligt at spise.
Så vi sagde: "Lærke, mor og far har besluttet, at vi gerne vil have en hyggelig og rolig stemning ved bordet, når vi spiser. Og vi har brug for DIN hjælp." Den tog hun til sig! Hun skal stadig holdes til ilden, men der er ingen tvivl om, at det hjælper at have hende med på holdet. De to små afkoder jo også storesøster og aflurer hurtigt de beskidte tricks.
Så nu frygter jeg ikke ferien længere. Faktisk er den helt ok, når jeg nu står her midt i den. Og sjov. Og nogen gang også hyggelig! Det er sgu nogle ret søde unger, jeg har. Og jeg nyder at være sammen med dem. Også selvom jeg stadig føler mig så MEGA træt. Ferie er ikke rigtig til opladning længere ...
Hvad ser dine børn, når de spejler sig i dig?
PS Glemte lige en vigtig del af den nye strategi: at ændre energien ved middagsbordet. Ved at sikre, at alle børn sidder ved siden af hinanden eller overfor hinanden under maden. ALDRIG skråt overfor hinanden, det giver langt mere uro. Prøv selv - det virker!
Helt ærligt; har du aldrig tænkt det samme? Og gør det mig til en dårlig mor og kone, fordi jeg har? Det er IKKE fordi, jeg IKKE elsker min familie. Tro mig! Det er faktisk fordi, jeg gør. Altså elsker dem.
Jeg tror, frygten hang sammen med, at vores hverdag var kørt ud af en rigtig kedelig vej. Eftermiddage fyldt med skrig, skrål og krævende børn. Råben og drilleri under middagen, hvor maden blev smidt ud til højre OG venstre. Med vilje! Der var efterhånden ikke snerten af (familie-)hygge over vores måltider, weekender eller morgener sammen.
Den sidste dag før ferien, gik min mand og jeg derfor sammen om en mission. At ændre det billede, jeg netop har beskrevet. I anerkendelsen af, at vores børn spejler sig i os. Og vi var trætte, stressede og uden overskud. Vi måtte erkende, at der skulle åbenbart råbes meget højt for, at vores børn følte de trængte igennem til os. Planen var; vær tydelig. Og den gode nyhed er, at den ser ud til at virke!
I stedet for "nej", så sig hvordan du vil have det f.eks. "koppen skal stå på bordet" (tidligere: "neeeeej, smid ikke koppen på gulvet, Bertram!"). Dernæst; ignorer alle indfald, hvis formål udelukkende er (dårlig) opmærksomhed. Som når de gejler hinanden op ved bordet. Eller skriger i stedet for at spise.
Sidst men ikke mindst; planen skulle gennemføres med vores ældste datter som vores allierede. Hun er 7 1/2 år, fornuftig pige, men stadig et barn, som naturligt hopper med på alle sjove indfald, der driver mor og far til vanvid. Og sætter gerne gang i festen med lillebror og lillesøster under middagen. For det er jo så keeeedeligt at spise.
Så vi sagde: "Lærke, mor og far har besluttet, at vi gerne vil have en hyggelig og rolig stemning ved bordet, når vi spiser. Og vi har brug for DIN hjælp." Den tog hun til sig! Hun skal stadig holdes til ilden, men der er ingen tvivl om, at det hjælper at have hende med på holdet. De to små afkoder jo også storesøster og aflurer hurtigt de beskidte tricks.
Så nu frygter jeg ikke ferien længere. Faktisk er den helt ok, når jeg nu står her midt i den. Og sjov. Og nogen gang også hyggelig! Det er sgu nogle ret søde unger, jeg har. Og jeg nyder at være sammen med dem. Også selvom jeg stadig føler mig så MEGA træt. Ferie er ikke rigtig til opladning længere ...
Hvad ser dine børn, når de spejler sig i dig?
PS Glemte lige en vigtig del af den nye strategi: at ændre energien ved middagsbordet. Ved at sikre, at alle børn sidder ved siden af hinanden eller overfor hinanden under maden. ALDRIG skråt overfor hinanden, det giver langt mere uro. Prøv selv - det virker!
mandag den 23. juli 2012
Det gode liv - for mig og min familie!
Vi har netop været en uge i et ET-PLANS sommerhus. Med grønne omgivelser og STOR træterrasse, som snoede sig om huset. Og som alle børn synes var helt fantastisk at løbe rundt og lege på. Sammen! Selv, når solen IKKE skinnede. Og så var den også god at drikke kold hvidvin på.
Sådan en tur i nye rammer får mig til at tænke over, hvordan vores liv er - og skal være. Og livet med tvillinger er med til, at der er tanker, som skal tænkes tidligere, end vi havde regnet med.
Når man sådan har fået lidt luft under vingerne, og tankerne får lov til at flyve, er det som om alt i vores familieliv er i spil. Vi står overfor en masse valg. Eller; vi kan vælge at blive der, hvor vi er. Eller vi kan rykke (og udvikle) os. Kender I det?
Så herhjemme snakker vi løbende om: Job (hvor skal jeg arbejde - og med hvad? Har jeg valgt karriere for resten af mit liv? Eller er det tid til at lære noget nyt?). Hus (hvor skal jeg bo og hvor dyrt? Hvor meget græs gider jeg slå? Land eller by? Nyt eller gammelt?). Hvilke værdier skal jeg lære mine børn (skal jeg købe den dersens cykeltrailer og dyrke den sportslige livsstil? Bo, så vi kan spise lokalt fra små gårdbutikker? Egen ko og egen gris? Eller tæt på byens puls?). Valg af bil (need I say more?).
Nogengange er jeg også bange for, at livet går op i praktik. Så vi glemmer at være tilstede i nuet. Men jeg er efterhånden også ved at forstå, at alle de (praktiske) valg, vi træffer, danner rammen for det liv, vi vælger at leve.
Nå, tilbage til sommerhuset (i ET plan - fik jeg sagt det?). Jeg kan bare mærke, at vi er på vej. Til et nyt sted. Med mere plads. Til større armbevægelser. Bedre leg. Mere selvbestemmelse. Mere ansvar for eget liv. Mere gæld! Men også mere frihed. Til alle. Og samtidig er jeg også hunderæd for at vælge forkert.
Men jeg kan ikke længere undertrykke, at jeg savner at have gode venner til middag. Uden at det vækker de mindste. Plads til at være voksen og kunne gøre ting for mig selv.
Og jeg ønsker at give mine tre børn plads til at være og til at lege. Sammen og hver for sig. For med 6 år imellem den store og de små, skal der tages hensyn til begge aldre. Og helt ærligt, lige nu er den ældste, som skal indordne sig under de mindste. Bliver tysset på. Bedt om at lege stille. Det kan jeg ikke leve med. Det er bare svært at ændre, hvor vi bor nu.
Hvis jeg glemmer alt om økonomi, ville min ønskeliste for fremtiden på boligsiden (som nok er det, der fylder mest lige nu - hvis man lige ser bort fra en pænt stor bilregning) se nogenlunde sådan ud:
1. Købe nedrivningsklart hus på smuk, gammel grund. Tæt på skole og by, men stadig på stillevej
2. Rive hus ned og bygge arkitekttegnet ET-PLANS hus med fladt tag. Tegnet til grunden med inspiration fra 60-70´erne med elementer som træ, sten, beton.
3. Skabe et grønt rum med plads til store og små (altså inkl. de voksne!)
4. Sælge bil og købe superfed cykeltrailer
5. Kunne gå til skole, institution og cykle på arbejde
Alle punkter kan faktisk lade sig gøre. Det kræver lidt omprioriteringer. Og så lige nogle kolde kontanter (læs:en hel del). Og mentalt overskud (pænt stort!). De sidste to er nok dér, vi skal finde den største barriere for, at drømmen kan udleves.
Jeg synes, det kan være virkelig uoverskueligt at vælge. For sig selv og sine børn. Vælge, hvad der skal puttes ind i der her liv. Hvis vi bare vidste, hvilke valg der ville gøre os glade mennesker. Så ville det være lidt nemmere.
Og ja, jeg ved godt, mange kvinder vil have det hele. Den fede bolig, det gode job osv. Og jeg er helt med på, at det bliver man sgu heller ikke lykkelig af. Samtidig er jeg også af den opfattelse, at det er vigtigt med store ambitioner i livet. Jeg mener; det er vigtigt at gå efter det, man virkelig ønsker sig her i livet. Og det er måske dét, der er aller sværest. For det kræver jo, at man skal kunne mærke efter. Kunne mærke, hvad det er, man virkelig gerne vil og som betyder noget.
Jeg tror bare, mange af os har glemt, hvordan man mærker efter ...Og så er det jo også meget nemmere bare at ville have det hele.
Sådan en tur i nye rammer får mig til at tænke over, hvordan vores liv er - og skal være. Og livet med tvillinger er med til, at der er tanker, som skal tænkes tidligere, end vi havde regnet med.
Når man sådan har fået lidt luft under vingerne, og tankerne får lov til at flyve, er det som om alt i vores familieliv er i spil. Vi står overfor en masse valg. Eller; vi kan vælge at blive der, hvor vi er. Eller vi kan rykke (og udvikle) os. Kender I det?
Så herhjemme snakker vi løbende om: Job (hvor skal jeg arbejde - og med hvad? Har jeg valgt karriere for resten af mit liv? Eller er det tid til at lære noget nyt?). Hus (hvor skal jeg bo og hvor dyrt? Hvor meget græs gider jeg slå? Land eller by? Nyt eller gammelt?). Hvilke værdier skal jeg lære mine børn (skal jeg købe den dersens cykeltrailer og dyrke den sportslige livsstil? Bo, så vi kan spise lokalt fra små gårdbutikker? Egen ko og egen gris? Eller tæt på byens puls?). Valg af bil (need I say more?).
Nogengange er jeg også bange for, at livet går op i praktik. Så vi glemmer at være tilstede i nuet. Men jeg er efterhånden også ved at forstå, at alle de (praktiske) valg, vi træffer, danner rammen for det liv, vi vælger at leve.
Men jeg kan ikke længere undertrykke, at jeg savner at have gode venner til middag. Uden at det vækker de mindste. Plads til at være voksen og kunne gøre ting for mig selv.
Og jeg ønsker at give mine tre børn plads til at være og til at lege. Sammen og hver for sig. For med 6 år imellem den store og de små, skal der tages hensyn til begge aldre. Og helt ærligt, lige nu er den ældste, som skal indordne sig under de mindste. Bliver tysset på. Bedt om at lege stille. Det kan jeg ikke leve med. Det er bare svært at ændre, hvor vi bor nu.
Hvis jeg glemmer alt om økonomi, ville min ønskeliste for fremtiden på boligsiden (som nok er det, der fylder mest lige nu - hvis man lige ser bort fra en pænt stor bilregning) se nogenlunde sådan ud:
1. Købe nedrivningsklart hus på smuk, gammel grund. Tæt på skole og by, men stadig på stillevej
2. Rive hus ned og bygge arkitekttegnet ET-PLANS hus med fladt tag. Tegnet til grunden med inspiration fra 60-70´erne med elementer som træ, sten, beton.
3. Skabe et grønt rum med plads til store og små (altså inkl. de voksne!)
4. Sælge bil og købe superfed cykeltrailer
5. Kunne gå til skole, institution og cykle på arbejde
Alle punkter kan faktisk lade sig gøre. Det kræver lidt omprioriteringer. Og så lige nogle kolde kontanter (læs:en hel del). Og mentalt overskud (pænt stort!). De sidste to er nok dér, vi skal finde den største barriere for, at drømmen kan udleves.
Jeg synes, det kan være virkelig uoverskueligt at vælge. For sig selv og sine børn. Vælge, hvad der skal puttes ind i der her liv. Hvis vi bare vidste, hvilke valg der ville gøre os glade mennesker. Så ville det være lidt nemmere.
Og ja, jeg ved godt, mange kvinder vil have det hele. Den fede bolig, det gode job osv. Og jeg er helt med på, at det bliver man sgu heller ikke lykkelig af. Samtidig er jeg også af den opfattelse, at det er vigtigt med store ambitioner i livet. Jeg mener; det er vigtigt at gå efter det, man virkelig ønsker sig her i livet. Og det er måske dét, der er aller sværest. For det kræver jo, at man skal kunne mærke efter. Kunne mærke, hvad det er, man virkelig gerne vil og som betyder noget.
Jeg tror bare, mange af os har glemt, hvordan man mærker efter ...Og så er det jo også meget nemmere bare at ville have det hele.
lørdag den 21. juli 2012
Der er en første gang for ALT. Også klipning.
Og jeg skal love for, vi fik brug for ALLE vores talenter. Som frisør. Og som mor. "Seee, en flyvende agurk ..." pegende mod vindue. "Hov, skørt, nu kører traktor med rosiner ..." Og mellem skrig og skrål røg to stk. klippe-slag (eller hvad de nu hedder i fagsprog), så mor og søn til sidst var pænt dækket af et tyndt lag korte drenge-hår OVERALT!
Men klippet, det blev han. Og han skreg IKKE de sidste 7 1/2 minut. Accepterede. Og fik STOR ros af sin mor. Og næsten med tårer i øjnene, så jeg på min lille søn. Som pludselig var blevet klippet til en stor dreng. Med frisure. Og smukke øjne. Og nye sko. (Og sut).
En RIGTIG dreng. Snøft, hvor går tiden hurtigt.
PS Små korte irriterende hår i tøjet fjernes let ved 10-15 min i tørretumbler.
fredag den 20. juli 2012
Tvillinger - sammen for altid eller?
Endelig fredag. Auto reply er sat på mailen. Og hvidvinen lagt på køl. Forude ligger 3 ugers ren afslapning sammen med familien. I hope. For jeg trænger til det.
Sidste sommer var Vilma & Bertram 6 måneder gamle, da ferien startede. Vi tog i sommerhus og, så skulle der trænes "fald-selv-i-søvn" ved lur i barnevogn. Det lykkedes til dels. Heldigvis. For noget tog en uventet drejning.
Som nyfødte lå Vilma & Bertram i samme kuvøse. Da de kom hjem, lå de stadig tæt sammen i én tremmeseng - på tværs! Og da de blev for store til det, fik de hver sin tremmeseng ved siden af hinanden på samme værelse.
Men så kom ferien og muligheden for afslapning. I sommerhuset blev de puttet i hver sin seng, men stadig i samme rum. Præcis som de plejede. Få dage senere var jeg ved at pakke hele molevitten og køre hjem kl. ti om aftenen. De sov bare IKKE.
Har I hørt om ugle- og lærkebørn? Vilma og Bertram er en af hver! Vilma har ofte svært ved falde i søvn, sover sent og kan (eller, kunne i princippet - altså, hvis hun ikke blev vækket) sove længe om morgenen. Typisk ugle.
Bertram er derimod lærkebarn. Tidlig træt (kunne sagtens puttes kl. 18). Falder rimelig nemt i søvn, når han puttes under dynen, men står til gengæld ALTID tidligt op. Her taler vi kl. 5 eller før det.
Så hvis den ene (nok Bertram) var lige ved at sove, larmede den anden (sikkert Vilma) og vækkede den første. Sådan blev det ved i timevis. Og så er jeg altså bare sådan indrettet, at SÅ KØRER VI FANDME HJEM LIGE NU! Vi sad bare liige på Danmarks nordligste punkt og havde en forholdvis lang køretur foran os.
Heldigvis var min far også i sommerhuset (det er mine forældres hus, og vi plejer altid at holde lidt ferie sammen med dem, fordi det er så hyggeligt). Han er vant til at hjælpe kriseramte virksomheder (aprospos!). Så han lagde lynhurtigt en plan for, hvordan de to bøffer blev opdelt på hvert sit værelse. Og ikke mindst sat planen i værk.
Og sådan gik det til, at Vilma & Bertram ikke længere delte ALT. Og omstruktureringen hjalp faktisk på roen. Og da vi kom hjem, vinkede vi med tårer i øjnene farvel til vores fælles kontor og lavede 3 børneværelser, et til hver af ungerne.
De kan stadig høre hinanden og vækker hinanden. Men dog ikke i samme grad som før. Jeg ved, der er tvillinger, som sover sammen altid og føler stor tryghed i det. Det havde jeg måske også selv forventet, at Vilma & Bertram skulle. Ihvertfald så længe de havde lyst. Men jeg er glad for, at vi har pladsen og dermed muligheden for at imødekomme deres behov for adskillelse. De er trods alt to vidt forskellige individer. Men vi kender vist alle følelsen af at få pip, hvis vi er sammen med andre mennesker HELE tiden. Sådan er det vel også for tvillinger?
Rigtig god ferie til alle!
Sidste sommer var Vilma & Bertram 6 måneder gamle, da ferien startede. Vi tog i sommerhus og, så skulle der trænes "fald-selv-i-søvn" ved lur i barnevogn. Det lykkedes til dels. Heldigvis. For noget tog en uventet drejning.
Men så kom ferien og muligheden for afslapning. I sommerhuset blev de puttet i hver sin seng, men stadig i samme rum. Præcis som de plejede. Få dage senere var jeg ved at pakke hele molevitten og køre hjem kl. ti om aftenen. De sov bare IKKE.
Har I hørt om ugle- og lærkebørn? Vilma og Bertram er en af hver! Vilma har ofte svært ved falde i søvn, sover sent og kan (eller, kunne i princippet - altså, hvis hun ikke blev vækket) sove længe om morgenen. Typisk ugle.
Bertram er derimod lærkebarn. Tidlig træt (kunne sagtens puttes kl. 18). Falder rimelig nemt i søvn, når han puttes under dynen, men står til gengæld ALTID tidligt op. Her taler vi kl. 5 eller før det.
Så hvis den ene (nok Bertram) var lige ved at sove, larmede den anden (sikkert Vilma) og vækkede den første. Sådan blev det ved i timevis. Og så er jeg altså bare sådan indrettet, at SÅ KØRER VI FANDME HJEM LIGE NU! Vi sad bare liige på Danmarks nordligste punkt og havde en forholdvis lang køretur foran os.
Heldigvis var min far også i sommerhuset (det er mine forældres hus, og vi plejer altid at holde lidt ferie sammen med dem, fordi det er så hyggeligt). Han er vant til at hjælpe kriseramte virksomheder (aprospos!). Så han lagde lynhurtigt en plan for, hvordan de to bøffer blev opdelt på hvert sit værelse. Og ikke mindst sat planen i værk.
Og sådan gik det til, at Vilma & Bertram ikke længere delte ALT. Og omstruktureringen hjalp faktisk på roen. Og da vi kom hjem, vinkede vi med tårer i øjnene farvel til vores fælles kontor og lavede 3 børneværelser, et til hver af ungerne.
De kan stadig høre hinanden og vækker hinanden. Men dog ikke i samme grad som før. Jeg ved, der er tvillinger, som sover sammen altid og føler stor tryghed i det. Det havde jeg måske også selv forventet, at Vilma & Bertram skulle. Ihvertfald så længe de havde lyst. Men jeg er glad for, at vi har pladsen og dermed muligheden for at imødekomme deres behov for adskillelse. De er trods alt to vidt forskellige individer. Men vi kender vist alle følelsen af at få pip, hvis vi er sammen med andre mennesker HELE tiden. Sådan er det vel også for tvillinger?
Rigtig god ferie til alle!
tirsdag den 17. juli 2012
Sverige, älskar jag dig
Dette indlæg handler faktisk også om børn. Og om Sverige, självklart! Jeg kender ikke ikke det svenske system godt nok til at vide, hvordan det er at få tvillinger i Sverige. Men jeg ved, at hele deres system hylder (rent økonomisk) at, folk får deres børn tæt på hinanden (læs: hurtigt og tilbage på arbejde igen. På nedsat tid i en periode!).
Og jeg elsker virkelig Sverige på fire store børnevenlige områder; Mad. Legepladser. Historiefortælling. Og selvfølgelig; design.
Jeg er stødt på MANGE fantastiske, svenske designere og forfattere - unge som ældre. Og glædes over dem alle. Alle kender Astrid Lindgrens smukke og barske historier - og ja, jeg kan VARMT anbefale et besøg i Astrid Lindgrens Verden ved Vimmerby. Trods regn. Og med overnatning på Pippis Hotel, hvor væggene er fyldt med de fantasifulde tegninger af Ingrid Vang Nyman. Og der er håndvaske i alverdens farver og størrelser. Pandekager til morgenmad. Og geder, der bræger.
Inden for design findes der flere yngre illustratorer, som i den grad viser STORT talent. Camilla Lundsten arbejder både med grafisk design, emballage-design og som illustrator. Hun er mor til bøgerne om LilleFant, den sødeste lille elefant og hans venner.
Og Ingela Arrhenius er også et kapitel for sig. Med inspiration fra 50-60´erne har hun i sit univers skabt bl.a. denne fine plakat til WWF - "be nice to the world. Please", som nu hænger på MIN væg. Ved siden af de skønneste små saml-selv dyr i pap, tegnet af samme hånd.
Når jeg synes om maden i Sverige, tænker jeg IKKE på svensk pølseret. Som vist slet ikke har noget som helst med Sverige at gøre. Men mere med pølser og ris at gøre. Nej, jeg tænker på den måde, de formår at have et forholdsvist sundt udbud af mad til børn og deres familier, når man rejser rundt i landet. Der er mælk til maden (ikke sodavand!). Der er spaghetti med kødboller (ikke pizzasnegl og tør, friturestegt fiskefilet). Og ikke mindst de skønne kanelbullar med kardemomme (som IKKE svømmer i fedtet fyld). Desuden fås maden de fleste steder i en allergivenlig version, så alle kan spise med. SÅ kom ind i (sundheds-)kampen, Legoland, Tivoli, Ree Park og alle jer andre!
Måske tænker du, HVORDAN svenske legepladser dog kan være anderledes end danske? Jo, for de HAR faktisk legepladser i Sverige! Nogen gode nogen af slagsen, som udfordrer motorik og fantasi. Som ikke er ved at falde fra hinanden. Og hvor der faktisk leger børn!
Jeg synes, at vi i Danmark gemmer os bag bøgehækken og glemmer glæden ved at samles med alle de andre børnefamilier, som også står op på et ukristeligt tidspunkt. Og som derfor gerne vil have noget ud af dagen (!). De svenske legepladser er ofte opdelt på alder. Og pladsen til de mindste er indhegnet (=frihed til voksne MIDT i byen, jubii). Og der er ofte et lille hus, hvor man kan købe en kop kaffe, få et glas vand og skifte en ble. Eller stå i læ for regnen. For jeg VED godt, at vejret er en udfordring i Danmark. Men det er det altså også i Sverige!
Så opfordring til alle forældre og deres børn: kom ud og leg! Og opfordring til alle politikere: skab rammerne for, at børnefamilier kan mødes og lege.
Indtil da vil jeg bare hylde Sverige. Jeg kan ikke være den eneste, som synes, at det bare ser SÅ hyggeligt ud med de små, røde træhuse i den svenske skærgård? Og det får vi ligesom aldrig i Danmark, vel? Danmark er bare fladt. Flade marker. Flade veje. Flade madder. Flade tage (bor selv med et!). Flade snegle. Hos bageren, that is.
PS Og de er jo også faktisk ret gode til det med krimier. Og musik! Tænk bare på; Bo Kaspers Orkester. Kent. Roxette. The Cardigans. Lisa Ekdal. Cornelis Wrejswik. Lisa Nilsson. Robin. Eric Gadd. Eagle-Eye Cherry. Og ABBA, ikke at forglemme!
PPS hvis du ikke har opdaget, så er jeg lidt svenskofil :)
Og jeg elsker virkelig Sverige på fire store børnevenlige områder; Mad. Legepladser. Historiefortælling. Og selvfølgelig; design.
Jeg er stødt på MANGE fantastiske, svenske designere og forfattere - unge som ældre. Og glædes over dem alle. Alle kender Astrid Lindgrens smukke og barske historier - og ja, jeg kan VARMT anbefale et besøg i Astrid Lindgrens Verden ved Vimmerby. Trods regn. Og med overnatning på Pippis Hotel, hvor væggene er fyldt med de fantasifulde tegninger af Ingrid Vang Nyman. Og der er håndvaske i alverdens farver og størrelser. Pandekager til morgenmad. Og geder, der bræger.
Inden for design findes der flere yngre illustratorer, som i den grad viser STORT talent. Camilla Lundsten arbejder både med grafisk design, emballage-design og som illustrator. Hun er mor til bøgerne om LilleFant, den sødeste lille elefant og hans venner.
Når jeg synes om maden i Sverige, tænker jeg IKKE på svensk pølseret. Som vist slet ikke har noget som helst med Sverige at gøre. Men mere med pølser og ris at gøre. Nej, jeg tænker på den måde, de formår at have et forholdsvist sundt udbud af mad til børn og deres familier, når man rejser rundt i landet. Der er mælk til maden (ikke sodavand!). Der er spaghetti med kødboller (ikke pizzasnegl og tør, friturestegt fiskefilet). Og ikke mindst de skønne kanelbullar med kardemomme (som IKKE svømmer i fedtet fyld). Desuden fås maden de fleste steder i en allergivenlig version, så alle kan spise med. SÅ kom ind i (sundheds-)kampen, Legoland, Tivoli, Ree Park og alle jer andre!
Måske tænker du, HVORDAN svenske legepladser dog kan være anderledes end danske? Jo, for de HAR faktisk legepladser i Sverige! Nogen gode nogen af slagsen, som udfordrer motorik og fantasi. Som ikke er ved at falde fra hinanden. Og hvor der faktisk leger børn!
Jeg synes, at vi i Danmark gemmer os bag bøgehækken og glemmer glæden ved at samles med alle de andre børnefamilier, som også står op på et ukristeligt tidspunkt. Og som derfor gerne vil have noget ud af dagen (!). De svenske legepladser er ofte opdelt på alder. Og pladsen til de mindste er indhegnet (=frihed til voksne MIDT i byen, jubii). Og der er ofte et lille hus, hvor man kan købe en kop kaffe, få et glas vand og skifte en ble. Eller stå i læ for regnen. For jeg VED godt, at vejret er en udfordring i Danmark. Men det er det altså også i Sverige!
Så opfordring til alle forældre og deres børn: kom ud og leg! Og opfordring til alle politikere: skab rammerne for, at børnefamilier kan mødes og lege.
Indtil da vil jeg bare hylde Sverige. Jeg kan ikke være den eneste, som synes, at det bare ser SÅ hyggeligt ud med de små, røde træhuse i den svenske skærgård? Og det får vi ligesom aldrig i Danmark, vel? Danmark er bare fladt. Flade marker. Flade veje. Flade madder. Flade tage (bor selv med et!). Flade snegle. Hos bageren, that is.
PS Og de er jo også faktisk ret gode til det med krimier. Og musik! Tænk bare på; Bo Kaspers Orkester. Kent. Roxette. The Cardigans. Lisa Ekdal. Cornelis Wrejswik. Lisa Nilsson. Robin. Eric Gadd. Eagle-Eye Cherry. Og ABBA, ikke at forglemme!
PPS hvis du ikke har opdaget, så er jeg lidt svenskofil :)
søndag den 15. juli 2012
Legetøjstip 2: Genbrug giver god mening
Selvom jeg har arbejdet som projektleder hos Folkekirkens Nødhjælp, er jeg på ingen måde typen, der står med hovedet i bunken af tøj hos den lokale genbrugs. Ikke fordi, jeg er i tvivl om, at der faktisk er guld at finde. Men mere fordi, jeg bare ikke har tålmodighed til den slags.
Det betyder IKKE, at jeg ikke går ind for genbrug. At bruge noget igen og lade ting og tøj gå i arv er et super smart koncept - også, når man får børn. Og ISÆR, når man får to! Så her er et udvalg af mine genbrugs-oplevelser ...
Tanken var i første omgang at leje baby-autostole til Vilma & Bertram. Det viste sig ret hurtigt, at det ikke kunne betale sig. Ca. pris for leje af to autostole i 7-8 måneder (bruges ofte lidt længere tid ved for tidlig fødte) koster omkring 2000 kr. alt inklusiv hos Babysam. Jeg købte istedet to super fine, brugte stole på dba.dk for 850 kr. Og solgte dem igen for 800 kr.
Hos os går tøj også i arv. Både mellem familiens børn og mellem venner, naboer og kollegaer. Og jeg har foræret store sække med tøj til vores sundhedsplejerske, som har et lager af tøj til de familier, hun besøger, som ikke har ret meget at gøre med.
I starten af maj overvejede vi at anskaffe os en lille sandkasse til Vilma & Bertram til haven (så var der da EN motivation for at blive i haven og ikke stikke af!). Løsningen skulle ikke være alt for tung og alt for permanent, så valget faldt på et plastik-skib inkl. låg med vand- og kørebane; 500 kr. i BR!! Fandt en magen til på guloggratis. dk til 80 kr. - inkl. et hav af biler og både. Og så var den endda gjort ren. I like!
Og jeg er ret sikker på, at der leges lige godt i en ny, som i en brugt "båd" :) Og legetøj er i det hele taget et marked, hvor jeg er ret sikker på, der er mange penge i omløb. Plastik kan virkelig være meget dyrt! Også selvom, det er småt. Nej, jeg mener, især når det er småt!
Lige nu samler min ældste og jeg sammen til en bod på det lokale sommermarked i byen. Her sælger hun legetøj, hun ikke leger med mere. Og jeg har det pæneste (og stort set ubrugte) børnetøj og voksentøj med. Så kan andre få glæde af det - og vi kan få lidt mere plads i skabet. Og fyldt lidt i sparekaninen.
PS en anden fordel ved genbrug af legetøj er også, at du undgår indpakningen. Pap, snore og snører, som bare er total umulige at få af, når poderne bare VIL LEGE NU!
Det betyder IKKE, at jeg ikke går ind for genbrug. At bruge noget igen og lade ting og tøj gå i arv er et super smart koncept - også, når man får børn. Og ISÆR, når man får to! Så her er et udvalg af mine genbrugs-oplevelser ...
Tanken var i første omgang at leje baby-autostole til Vilma & Bertram. Det viste sig ret hurtigt, at det ikke kunne betale sig. Ca. pris for leje af to autostole i 7-8 måneder (bruges ofte lidt længere tid ved for tidlig fødte) koster omkring 2000 kr. alt inklusiv hos Babysam. Jeg købte istedet to super fine, brugte stole på dba.dk for 850 kr. Og solgte dem igen for 800 kr.
Hos os går tøj også i arv. Både mellem familiens børn og mellem venner, naboer og kollegaer. Og jeg har foræret store sække med tøj til vores sundhedsplejerske, som har et lager af tøj til de familier, hun besøger, som ikke har ret meget at gøre med.
I starten af maj overvejede vi at anskaffe os en lille sandkasse til Vilma & Bertram til haven (så var der da EN motivation for at blive i haven og ikke stikke af!). Løsningen skulle ikke være alt for tung og alt for permanent, så valget faldt på et plastik-skib inkl. låg med vand- og kørebane; 500 kr. i BR!! Fandt en magen til på guloggratis. dk til 80 kr. - inkl. et hav af biler og både. Og så var den endda gjort ren. I like!Og jeg er ret sikker på, at der leges lige godt i en ny, som i en brugt "båd" :) Og legetøj er i det hele taget et marked, hvor jeg er ret sikker på, der er mange penge i omløb. Plastik kan virkelig være meget dyrt! Også selvom, det er småt. Nej, jeg mener, især når det er småt!
Lige nu samler min ældste og jeg sammen til en bod på det lokale sommermarked i byen. Her sælger hun legetøj, hun ikke leger med mere. Og jeg har det pæneste (og stort set ubrugte) børnetøj og voksentøj med. Så kan andre få glæde af det - og vi kan få lidt mere plads i skabet. Og fyldt lidt i sparekaninen.
PS en anden fordel ved genbrug af legetøj er også, at du undgår indpakningen. Pap, snore og snører, som bare er total umulige at få af, når poderne bare VIL LEGE NU!
fredag den 13. juli 2012
Bryst eller flaske - er der et valg?
Der lige så mange meninger om amning, som der er bryster i verden. MANGE. At give sit barn føde via modermælk fra egen tank betegnes af nogle som det mest naturlige i hele verden. For andre er amning det mest grænseoverskridende, de kan forestille sig. Og for nogen lykkedes konceptet bare aldrig rigtig.
Med to fødsler i bagagen hører jeg personligt under flere af ovenstående "hatte". Jeg husker tydeligt min første sundhedsplejerske, som både synes jeg skulle sove sammen med min datter og amme hende liggende, når hun havde lyst (læs:hele tiden!) og således nyde min baby-symbiose. Og med disse (sikkert) velmenende råd i baghovedet, nåede min datter at blive næsten 3 måneder, før amningen rigtig fungerede!
Det er muligt, at amning er super naturligt. Og at babyer i nogle familier bare dier ved moders bryst og ta´r en tår uden besvær, når baby har lyst. Sådan var det IKKE for mig. Jeg kæmpede en kamp - uvis hvorfor, når jeg tænker tilbage. Men aldrig, ikke EN eneste gang overvejede jeg flaske til min datter!
Inden jeg fødte, var det eneste jeg kunne tænke på; FØDSLEN! Ni måneders venten på et maraton, som blev skudt i gang, da jeg mindst ventede det. Da fødslen var glemt (ha ha), ventede en mislykket ammestart, som ikke blev hjulpet i gang af hverken personalet på patienthotellet eller min sundhedsplejerske.
Jeg græd i telefonen. Hun sagde bare; "hun er sulten. Giv hende mere mælk." Og jeg ammede. Og ammede. Og shit, hvor gjorde det ondt, når hun ikke fik ordentlig fat. Både i hjertet og på brystet. Jeg ringede igen. Nu desperat. "Hun græder, fordi hun er sulten. Bare am hende, hvis hun beder om det.". Og 14 dage senere havde min ældste datter taget 1 kg på. Og skreg af (mave-)smerte.
Så tog jeg selv styringen. Mod min sundhedsplejerskes vilje. Trak min datter med en sut, så der var 3-4 timer mellem amningerne. Startede behandling hos en zoneterapeut. Men flasken, den kom aldrig på tale.
Udfordringen med amning af tvillinger virkede derfor total uoverskuelig. Mine forvetninger var helt i bund, da jeg købte komplet sæt af flasker x 2. Fordelen ved indkøbet var, at jeg havde taget stilling. Til at ansvaret ikke kun skulle ligge hos mig. Og jeg havde fortalt mig selv, at det var okay IKKE at amme.
Da jeg pludselig befandt mig med mine to nye babyer på neonatal-afdelingen, var jeg omringet af - hvis ikke landets, så - Aarhus' største ekspertise inden for amning. Jeg tænkte: "ok, jeg starter op og, hvis det kører, så kører det. Hvis ikke, så er det ingen fiasko". Og så kørte det sgu!
Vi supplerede med flasken og brugte den iøvrigt i starten som en frihed for mig. Til at lave ting sammen med min ældste datter uden at skulle tænke over, hvornår jeg nu skulle være hjemme igen. Det fungerede faktisk rigtig godt. Og gav også min mand, faderen, muligheden for at prøve sig ud i madningens kunst allerede fra suttestadiet.
En klog kvinde (som ved noget om relationer) fortalte mig en gang, at nærheden mellem barn og mor IKKE kommer gennem amning. Den kommer ved at være tæt. Ved at kunne mærke hinanden. Dufte hinanden. Og mærke varmen fra hinanden. De ord gav mig faktisk ro.
Så, jeg er da super stolt over, at jeg kunne amme Vilma & Bertram et helt år. Men jeg gjorde det KUN, fordi det fungerede. For mig! At give sit barn flaske er IKKE en straf. Hverken for barn eller mor.
Jeg kan godt ærge mig over, at der ikke var nogen omkring mig, som hjalp mig i gang med flaske ved mit første barn. Som nybagt mor var amningen en kamp. Men jeg vandt!
Med to fødsler i bagagen hører jeg personligt under flere af ovenstående "hatte". Jeg husker tydeligt min første sundhedsplejerske, som både synes jeg skulle sove sammen med min datter og amme hende liggende, når hun havde lyst (læs:hele tiden!) og således nyde min baby-symbiose. Og med disse (sikkert) velmenende råd i baghovedet, nåede min datter at blive næsten 3 måneder, før amningen rigtig fungerede!
Det er muligt, at amning er super naturligt. Og at babyer i nogle familier bare dier ved moders bryst og ta´r en tår uden besvær, når baby har lyst. Sådan var det IKKE for mig. Jeg kæmpede en kamp - uvis hvorfor, når jeg tænker tilbage. Men aldrig, ikke EN eneste gang overvejede jeg flaske til min datter!
Inden jeg fødte, var det eneste jeg kunne tænke på; FØDSLEN! Ni måneders venten på et maraton, som blev skudt i gang, da jeg mindst ventede det. Da fødslen var glemt (ha ha), ventede en mislykket ammestart, som ikke blev hjulpet i gang af hverken personalet på patienthotellet eller min sundhedsplejerske.
Jeg græd i telefonen. Hun sagde bare; "hun er sulten. Giv hende mere mælk." Og jeg ammede. Og ammede. Og shit, hvor gjorde det ondt, når hun ikke fik ordentlig fat. Både i hjertet og på brystet. Jeg ringede igen. Nu desperat. "Hun græder, fordi hun er sulten. Bare am hende, hvis hun beder om det.". Og 14 dage senere havde min ældste datter taget 1 kg på. Og skreg af (mave-)smerte.
Så tog jeg selv styringen. Mod min sundhedsplejerskes vilje. Trak min datter med en sut, så der var 3-4 timer mellem amningerne. Startede behandling hos en zoneterapeut. Men flasken, den kom aldrig på tale.
Udfordringen med amning af tvillinger virkede derfor total uoverskuelig. Mine forvetninger var helt i bund, da jeg købte komplet sæt af flasker x 2. Fordelen ved indkøbet var, at jeg havde taget stilling. Til at ansvaret ikke kun skulle ligge hos mig. Og jeg havde fortalt mig selv, at det var okay IKKE at amme.
Da jeg pludselig befandt mig med mine to nye babyer på neonatal-afdelingen, var jeg omringet af - hvis ikke landets, så - Aarhus' største ekspertise inden for amning. Jeg tænkte: "ok, jeg starter op og, hvis det kører, så kører det. Hvis ikke, så er det ingen fiasko". Og så kørte det sgu!
Vi supplerede med flasken og brugte den iøvrigt i starten som en frihed for mig. Til at lave ting sammen med min ældste datter uden at skulle tænke over, hvornår jeg nu skulle være hjemme igen. Det fungerede faktisk rigtig godt. Og gav også min mand, faderen, muligheden for at prøve sig ud i madningens kunst allerede fra suttestadiet.
En klog kvinde (som ved noget om relationer) fortalte mig en gang, at nærheden mellem barn og mor IKKE kommer gennem amning. Den kommer ved at være tæt. Ved at kunne mærke hinanden. Dufte hinanden. Og mærke varmen fra hinanden. De ord gav mig faktisk ro.
Så, jeg er da super stolt over, at jeg kunne amme Vilma & Bertram et helt år. Men jeg gjorde det KUN, fordi det fungerede. For mig! At give sit barn flaske er IKKE en straf. Hverken for barn eller mor.
Jeg kan godt ærge mig over, at der ikke var nogen omkring mig, som hjalp mig i gang med flaske ved mit første barn. Som nybagt mor var amningen en kamp. Men jeg vandt!
torsdag den 12. juli 2012
Halloooo? Er der nogen, der har set Line?
Nogen gange savner jeg mig selv. Eller den, jeg var en gang. Kender I det?
Det er som om, at alvor og bekymring er flyttet ind i mit liv. Og ingen planer har om at flytte. På sin vis er det også helt ok. For sammen med alvoren kom også mine tre fantastiske børn. Og så lige den forbandende skrøbelighed ...
Det ændrer ikke på, at jeg savner at grine og fjolle. Og kunne se den lyse side af livet noget oftere end tilfældet er lige nu. At glemme nuet, fordi jeg er i godt selskab. Eller måske nærmere glemme fortid og fremtid for at være tilstede her og nu fuldt ud.
I lang tid har jeg af forskellige årsager sagt fra over for sociale arrangementer i min omgangskreds. Fordi, jeg prøvede at blive gravid. Fordi, jeg var gravid. Fordi, jeg lige havde født. Fordi, mine børn stadig var små og utrolig dårlige til at sove om natten. Og om dagen.
Lige nu "hænger" jeg stadig fast i sidst nævnte. Men fremtiden MÅ se lys ud. For jeg VIL grine noget mere. Og jeg VIL kunne genkende mig selv som det sociale væsen, jeg i den grad også er. Inde bag mor-kasketten.
For ikke alt for længe siden var jeg til en god venindes fødselsdag (frokost, hvilket gør alting meget nemmere :) Og da jeg gik, sagde min veninde til mig: "Hvor var det fedt at se dig igen. Altså, den gamle Line."
Det tænkte jeg meget over. Og jeg kunne mærke, hun havde ret (hun er også ret klog!). Jeg havde faktisk været mit gode gamle mig selv. Ikke den, jeg var, inden jeg fik børn. Men en ny Line, som faktisk stadig var sjov og, som OGSÅ havde noget at byde ind med.
Feeeed følelse :) Glæder mig bare til mere af det. Altså af mig selv!
Det er som om, at alvor og bekymring er flyttet ind i mit liv. Og ingen planer har om at flytte. På sin vis er det også helt ok. For sammen med alvoren kom også mine tre fantastiske børn. Og så lige den forbandende skrøbelighed ...
Det ændrer ikke på, at jeg savner at grine og fjolle. Og kunne se den lyse side af livet noget oftere end tilfældet er lige nu. At glemme nuet, fordi jeg er i godt selskab. Eller måske nærmere glemme fortid og fremtid for at være tilstede her og nu fuldt ud.
I lang tid har jeg af forskellige årsager sagt fra over for sociale arrangementer i min omgangskreds. Fordi, jeg prøvede at blive gravid. Fordi, jeg var gravid. Fordi, jeg lige havde født. Fordi, mine børn stadig var små og utrolig dårlige til at sove om natten. Og om dagen.
Lige nu "hænger" jeg stadig fast i sidst nævnte. Men fremtiden MÅ se lys ud. For jeg VIL grine noget mere. Og jeg VIL kunne genkende mig selv som det sociale væsen, jeg i den grad også er. Inde bag mor-kasketten.
For ikke alt for længe siden var jeg til en god venindes fødselsdag (frokost, hvilket gør alting meget nemmere :) Og da jeg gik, sagde min veninde til mig: "Hvor var det fedt at se dig igen. Altså, den gamle Line."
Det tænkte jeg meget over. Og jeg kunne mærke, hun havde ret (hun er også ret klog!). Jeg havde faktisk været mit gode gamle mig selv. Ikke den, jeg var, inden jeg fik børn. Men en ny Line, som faktisk stadig var sjov og, som OGSÅ havde noget at byde ind med.
Feeeed følelse :) Glæder mig bare til mere af det. Altså af mig selv!
onsdag den 11. juli 2012
Restitution er IKKE kun for Tour de France-ryttere!
"Hvis du vil føle dig så svag, u-energisk, ulykkelig og usund som muligt, så skær ned på din
søvn! Søvn og god søvnkvalitet er absolut højest på listen over vigtige faktorer for at føle sig
energisk og have det godt."
Ordene er IKKE mine, men kommer fra Chris MacDonald, som jeg hørte til et foredrag for nogle år siden. En ret inspirerende taler med både teori og praksis i orden.
Og ja, hvis jeg lige laver en hurtig selv-vurdering, så passer beskrivelsen måske meget godt på mig lige nu. Og sådan set også, hvis jeg kigger et års tid tilbage.
Svag, på den måde, at jeg ikke besidder hverken mentalt eller fysisk overskud til ret meget mere end at komme igennem dagen. Og natten.
Ulykkelig, hvis jeg troede at have tre børn bare var en naturlig vej til konstant glæde i både forældreskab som ægteskab. Livsbekræftende, det er børn! Men det siger jo heller ikke så meget om energiniveau og søvnunderskud.
Usund, jo tak. Har nogen gange set et billede i mit hoved, hvor ALT det junk, jeg har spist i løbet af min barsel, blev lagt op på et bord. Hvis det altså kunne være der. Ikke noget kønt syn. Mens jeg stod i det, virkede det bare som den eneste vej til at klare hverdag og amning af to børn. Og dem, som kender mig godt, ved, at usund mad ikke normalt er hverdag for mig. Men min barsel var faktisk heller ikke særlig normal!
Jeg forsøger virkelig at bryde den onde cirkel. Løber lidt i stedet for slet ikke. Spiser mindre i stedet for meget. Også af det søde. Og jeg ved godt, Chris (hvis jeg må kalde dig det?), at den gode cirkel starter med søvnen. I´m trying ...
Og lige et citat mere fra Chris M. "Alle kroppens og hjernens energi-producerende processer
regenererer, når du sover, og din følelsesmæssige sundhed, fysiske sundhed og dit
immunsystem afhænger af om du får nok kvalitetssøvn. Det er også værd at nævne, at nok
kvalitetssøvn er en af de stærkeste fysiske stress-buffere vi kender i dag".
Jamen, så HOLD OP med at vække mig! Jeg ved ikke, HVORDAN det lykkedes dem, men Vilma & Bertram mestrer suppleringens kunst til fulde. Så snart den ene ENDELIG overgiver sig til søvnen (igen), så når jeg kun at tælle til to, før den anden vågner og ikke kan sove (igen).
Jeg holder faktisk af søvn lige så meget som af hverdag. Og satser på, jeg kommer til at sove alle de dersens lovpligtige søvncyklusser igen en dag. Inden alt for længe. Ihvertfald inden mit hår bliver gråt.
Indtil da, kan jeg kun anbefale Chris MacDonald og hans foredrag. Læs mere ved at klikke her.
Ordene er IKKE mine, men kommer fra Chris MacDonald, som jeg hørte til et foredrag for nogle år siden. En ret inspirerende taler med både teori og praksis i orden.
Og ja, hvis jeg lige laver en hurtig selv-vurdering, så passer beskrivelsen måske meget godt på mig lige nu. Og sådan set også, hvis jeg kigger et års tid tilbage.
Svag, på den måde, at jeg ikke besidder hverken mentalt eller fysisk overskud til ret meget mere end at komme igennem dagen. Og natten.
Ulykkelig, hvis jeg troede at have tre børn bare var en naturlig vej til konstant glæde i både forældreskab som ægteskab. Livsbekræftende, det er børn! Men det siger jo heller ikke så meget om energiniveau og søvnunderskud.
Usund, jo tak. Har nogen gange set et billede i mit hoved, hvor ALT det junk, jeg har spist i løbet af min barsel, blev lagt op på et bord. Hvis det altså kunne være der. Ikke noget kønt syn. Mens jeg stod i det, virkede det bare som den eneste vej til at klare hverdag og amning af to børn. Og dem, som kender mig godt, ved, at usund mad ikke normalt er hverdag for mig. Men min barsel var faktisk heller ikke særlig normal!
Jeg forsøger virkelig at bryde den onde cirkel. Løber lidt i stedet for slet ikke. Spiser mindre i stedet for meget. Også af det søde. Og jeg ved godt, Chris (hvis jeg må kalde dig det?), at den gode cirkel starter med søvnen. I´m trying ...
Og lige et citat mere fra Chris M. "Alle kroppens og hjernens energi-producerende processer
regenererer, når du sover, og din følelsesmæssige sundhed, fysiske sundhed og dit
immunsystem afhænger af om du får nok kvalitetssøvn. Det er også værd at nævne, at nok
kvalitetssøvn er en af de stærkeste fysiske stress-buffere vi kender i dag".Jamen, så HOLD OP med at vække mig! Jeg ved ikke, HVORDAN det lykkedes dem, men Vilma & Bertram mestrer suppleringens kunst til fulde. Så snart den ene ENDELIG overgiver sig til søvnen (igen), så når jeg kun at tælle til to, før den anden vågner og ikke kan sove (igen).
Jeg holder faktisk af søvn lige så meget som af hverdag. Og satser på, jeg kommer til at sove alle de dersens lovpligtige søvncyklusser igen en dag. Inden alt for længe. Ihvertfald inden mit hår bliver gråt.
Indtil da, kan jeg kun anbefale Chris MacDonald og hans foredrag. Læs mere ved at klikke her.
tirsdag den 10. juli 2012
Haven som ekstra rum til boligen
Vores have er meget lille. Men det ER en have. Og efter flere år i lejlighed i midtbyen (med baby), var det dejligt at mærke græs under fødderne. Selvom jeg ikke fik store smukke, gamle frugttræer med i købet af et stk. nybygget rækkehus. De må komme senere ...
I dag 5 år efter indflytning er de grønne rum (endelig) begyndt at vise sig. På den ene side af huset stenbelagt gårdstemning. Den anden side med terrasse og mindre græsplæne, frugtbuske og et lille bålsted. Tidligere havde vi også træstammer i forskellige højder, som løb i en slange. Fantastisk til baner, som min mand bygger en hel del af til vores ældstes store glæde. Men nu er de rådne og netop hevet op af jorden og kørt til genbrugspladsen. Og der skal tænkes nye tanker for vores grønne plet.
Min ældste datter og jeg har afprøvet flere børnevenlige projekter i haven de sidste 5 år. Der gror hvert år skovjordbær under bøgehækken - nu også til store glæde for de to små, som hellere end gerne spiser både grønne som røde bær.
Og vi har blåbær i krukker, som vokser med stor succes (et mix af flere sorter til at bestøve hinanden). Vi har haft ærter og tallerkensmækker. Krukker med ananas-salvie (der dufter af sun lolly), citronmelisse, persille og purløg.
Men vores mest kreative projekt er "kassen". En palleramme, jeg har fået på mit arbejde og som hvert år fyldes med (ny) sjov i børnehøjde. Her har bl.a. vokset baby-gulerødder, jordbær og radiser. Et år var det en mark af vilde blomster, så vi hele sommeren igennem kunne sætte de smukkeste buketter på spisebordet. Til STOR glæde for egne, naboens og venners børn. At trække sin helt egen hjemme-produceret gulerod op af jorden er en FANTASTISK glæde for et barn. Den smager bare bedre!
Kan varmt anbefale Weibulls Junior, som har alt til børnehaven - børnehandsker og haveredskaber i klare farver samt poser med frø til såning af alt lige fra tomater og græskar til ærteblomster og kalabas-slanger, som kan males. Fås hos de fleste planteskoler, i Jem&Fix og på nettet.
Pallerammer kan ofte hentes gratis hos flere virksomheder - bare spørg! Eller købes for 50-100 kr. fra ny. Fordelen er, at rammen kan klappes helt sammen, når du ikke bruger den. Vores står på fliser, med dug i bunden, så vi undgår ukrudt.
I dag 5 år efter indflytning er de grønne rum (endelig) begyndt at vise sig. På den ene side af huset stenbelagt gårdstemning. Den anden side med terrasse og mindre græsplæne, frugtbuske og et lille bålsted. Tidligere havde vi også træstammer i forskellige højder, som løb i en slange. Fantastisk til baner, som min mand bygger en hel del af til vores ældstes store glæde. Men nu er de rådne og netop hevet op af jorden og kørt til genbrugspladsen. Og der skal tænkes nye tanker for vores grønne plet.
Og vi har blåbær i krukker, som vokser med stor succes (et mix af flere sorter til at bestøve hinanden). Vi har haft ærter og tallerkensmækker. Krukker med ananas-salvie (der dufter af sun lolly), citronmelisse, persille og purløg.
Men vores mest kreative projekt er "kassen". En palleramme, jeg har fået på mit arbejde og som hvert år fyldes med (ny) sjov i børnehøjde. Her har bl.a. vokset baby-gulerødder, jordbær og radiser. Et år var det en mark af vilde blomster, så vi hele sommeren igennem kunne sætte de smukkeste buketter på spisebordet. Til STOR glæde for egne, naboens og venners børn. At trække sin helt egen hjemme-produceret gulerod op af jorden er en FANTASTISK glæde for et barn. Den smager bare bedre!
Kan varmt anbefale Weibulls Junior, som har alt til børnehaven - børnehandsker og haveredskaber i klare farver samt poser med frø til såning af alt lige fra tomater og græskar til ærteblomster og kalabas-slanger, som kan males. Fås hos de fleste planteskoler, i Jem&Fix og på nettet.
Pallerammer kan ofte hentes gratis hos flere virksomheder - bare spørg! Eller købes for 50-100 kr. fra ny. Fordelen er, at rammen kan klappes helt sammen, når du ikke bruger den. Vores står på fliser, med dug i bunden, så vi undgår ukrudt.
mandag den 9. juli 2012
En HEL uge alene med tvillinger er MEGET lang!
Jeg har netop holdt en uges fri sammen med de to mindste. Og ja, det VAR med fuldt overlæg, at jeg ikke kaldte det ferie. Ferie er jo afslapning og god tid til at gøre hyggelige ting sammen. Og det var ikke tilfældet her.
Årsagen til fridagene var ferie hos dagplejen. Den udfordring, som sammen med sygdom, er den største ulempe ved hele dagpleje-konceptet. Og Vilma & Bertram kan stadig ikke rigtig klare at være afsted i gæstedagpleje endnu. Sidst tog det Bertram 14 dage at blive sig selv igen.
Vi har ikke oplevet det endnu, men rent faktisk har tvillinger ingen ret til at blive gæste-placeret samme sted (som om, vi ikke er presset nok i forvejen). Heldigvis er Vilma & Bertram til hverdag hos Helene, som også er gæstedagpleje og selv planlægger fordeling af børn i hendes egen gruppe. Og så er hun forresten aldrig syg.
Har hørt om kommuner med dagpleje-huse. Her arbejder fastansatte dagplejere, som passer de børn, der har brug for gæsteplads. Og det smarte ved konceptet er, at børnene kender stedet og de voksne rigtig godt. Det er nemlig der, de mødes en gang om ugen i legestue. Lad dette være en opfordring til kommunerne om at tænke smart!
Mandag startede stille og roligt med lidt trætte børn. Tænkte, at en tur på biblioteket kunne være super hyggeligt. De åbnede kl. 10 - og HOLD OP, hvor er der LANG tid til kl. 10, når man står op kl. 5!
Vi kom da afsted, fik jakkerne af. Herefter rendte jeg rundt i 20 minutter efter børn, som hele tiden forsvandt i hver sin retning. Og til sidst stod småklynkende og trak mig i buksebenet. Kørte hjem efter 25 minutter. Med nogle DVD´er i tasken, for bare ligesom at have et eller andet med hjem.
Tirsdag var farmor-dag. Og det var en god hjælp at have et par ekstra hænder. Især, fordi de to små mildest talt sov dårligt. Mere om det senere ...
Onsdag var ugens lyspunkt. Tog en rask beslutning om morgenen og tog på torvet og handlede ærter og andet grønt samt frugt. Gik omkring den gode bager efter brød. Forbi legepladsen med påfugle og kanariefugle i alskens farver. Pitstop på farens arbejde med en lille pose lækkert fra føromtalte bager. Hjem igen, med våde boller og fladmaste ærter i hele barnevognen. Men pyt, bare ungerne er søde. Og det var de!
Torsdag - moster kiggede forbi. Og gud-ske-tak-og-lov for det. Lidt adspredelse for moren, som nu er ved at være godt mør efter 3 dage med to blodsugende igler på kroppen.
Fredag - skybrud. Ventede og ventede på, at vi kunne komme ud. Så dvd fra biblioteket: Bamse og Kylling leger Dorthe Elisabeth og Svend Herlig (og hvornår lærer jeg, at dvd´er fra biblioteket bare IKKE kan afspilles?). Da det smådryppede, begyndte jeg at iføre dem regntøj. Da vi en halv time senere, efter skrig og skrål, var klar til at gå ud, piskede regnen igen ned. Bertram skreg stadig og satte sig under et udhæng med en kold ansigtsvask som følge.
Mange vil sikkert tro, at jeg så fik en pause, når de sov middagslur. Ikke tilfældet her. Sov begge elendigt HELE ugen. På grund af håndværkere med MEGET stor håndværker-radio. Post på knallert. Pakkepost i bil. Larmende regnslag i stormvejr. Gartner på stor græs-slånings-traktor. Gartner med kantklipper (rundt om husene). Anden gartner med kantklipper (rundt om træer og buske). Og ikke mindst skraldespandstømning, netop i denne uge. Utrolig, at Hjem-is ikke også lige kiggede forbi Og godt, det ikke var første maj, og sirenen også lige skulle afprøves. Kan I huske, at det gjorde de hver onsdag kl. 12, da vi var børn? Stakkels, de mødre der har stået på det tidspunkt og puttet børn.
Så, nu er det helt rart at være på arbejde igen. Og dagplejen giver os et pusterum. Og Vilma & Bertram er glade igen. Mon de forsøger at fortælle os noget?
God sommer derude!
Årsagen til fridagene var ferie hos dagplejen. Den udfordring, som sammen med sygdom, er den største ulempe ved hele dagpleje-konceptet. Og Vilma & Bertram kan stadig ikke rigtig klare at være afsted i gæstedagpleje endnu. Sidst tog det Bertram 14 dage at blive sig selv igen.
Vi har ikke oplevet det endnu, men rent faktisk har tvillinger ingen ret til at blive gæste-placeret samme sted (som om, vi ikke er presset nok i forvejen). Heldigvis er Vilma & Bertram til hverdag hos Helene, som også er gæstedagpleje og selv planlægger fordeling af børn i hendes egen gruppe. Og så er hun forresten aldrig syg.
Har hørt om kommuner med dagpleje-huse. Her arbejder fastansatte dagplejere, som passer de børn, der har brug for gæsteplads. Og det smarte ved konceptet er, at børnene kender stedet og de voksne rigtig godt. Det er nemlig der, de mødes en gang om ugen i legestue. Lad dette være en opfordring til kommunerne om at tænke smart!
Mandag startede stille og roligt med lidt trætte børn. Tænkte, at en tur på biblioteket kunne være super hyggeligt. De åbnede kl. 10 - og HOLD OP, hvor er der LANG tid til kl. 10, når man står op kl. 5!
Vi kom da afsted, fik jakkerne af. Herefter rendte jeg rundt i 20 minutter efter børn, som hele tiden forsvandt i hver sin retning. Og til sidst stod småklynkende og trak mig i buksebenet. Kørte hjem efter 25 minutter. Med nogle DVD´er i tasken, for bare ligesom at have et eller andet med hjem.
Tirsdag var farmor-dag. Og det var en god hjælp at have et par ekstra hænder. Især, fordi de to små mildest talt sov dårligt. Mere om det senere ...
Onsdag var ugens lyspunkt. Tog en rask beslutning om morgenen og tog på torvet og handlede ærter og andet grønt samt frugt. Gik omkring den gode bager efter brød. Forbi legepladsen med påfugle og kanariefugle i alskens farver. Pitstop på farens arbejde med en lille pose lækkert fra føromtalte bager. Hjem igen, med våde boller og fladmaste ærter i hele barnevognen. Men pyt, bare ungerne er søde. Og det var de!
Torsdag - moster kiggede forbi. Og gud-ske-tak-og-lov for det. Lidt adspredelse for moren, som nu er ved at være godt mør efter 3 dage med to blodsugende igler på kroppen.
Fredag - skybrud. Ventede og ventede på, at vi kunne komme ud. Så dvd fra biblioteket: Bamse og Kylling leger Dorthe Elisabeth og Svend Herlig (og hvornår lærer jeg, at dvd´er fra biblioteket bare IKKE kan afspilles?). Da det smådryppede, begyndte jeg at iføre dem regntøj. Da vi en halv time senere, efter skrig og skrål, var klar til at gå ud, piskede regnen igen ned. Bertram skreg stadig og satte sig under et udhæng med en kold ansigtsvask som følge.
Mange vil sikkert tro, at jeg så fik en pause, når de sov middagslur. Ikke tilfældet her. Sov begge elendigt HELE ugen. På grund af håndværkere med MEGET stor håndværker-radio. Post på knallert. Pakkepost i bil. Larmende regnslag i stormvejr. Gartner på stor græs-slånings-traktor. Gartner med kantklipper (rundt om husene). Anden gartner med kantklipper (rundt om træer og buske). Og ikke mindst skraldespandstømning, netop i denne uge. Utrolig, at Hjem-is ikke også lige kiggede forbi Og godt, det ikke var første maj, og sirenen også lige skulle afprøves. Kan I huske, at det gjorde de hver onsdag kl. 12, da vi var børn? Stakkels, de mødre der har stået på det tidspunkt og puttet børn.
Så, nu er det helt rart at være på arbejde igen. Og dagplejen giver os et pusterum. Og Vilma & Bertram er glade igen. Mon de forsøger at fortælle os noget?
God sommer derude!
søndag den 8. juli 2012
Hverdagsluksus med mad, der SMAGER
Mad fylder meget i et liv med 3 børn. Men selv uden børn ville mad også fylde meget i mit liv. Jeg er tilhænger af god mad lavet af gode råvarer. Og jeg er typen, der elsker gårdbutikker og friske gulerødder, der lige er hevet op af jorden (selvom jeg ALDRIG ville kunne finde ud af at bo på landet!). Og jeg betaler gerne ekstra for denne luksus. For mig er gode råvarer med god smag blevet en bevidst luksus i vores hverdag.
På mit arbejde udvikler jeg bl.a. koncepter til messer, og herigennem har jeg haft kontakt med producenter og leverandører af mad og drikke, som alle var passioneret omkring deres produkt. Jeg har smagt MANGE superfede drikke, spist lækker mad og mødt spændende kokke og konceptmagere, som brænder for at skabe produkter eller oplevelser, der taler til sanserne.
God forretning er selvfølgelig altid målet. Men her er mere på spil. Mange af dem vil give deres hjerteblod for at skabe succes med et produkt, som bygger på passion, gode arbejdsvilkår eller økologiens værdisæt - ja, og ikke mindst den gode smag.
Et lokalt projekt er Fru Møllers Mølleri, der - som navnet fortæller - maler sit eget mel. De producerer derudover produkter af egen avl bl.a. sylterier, brød, kager, tærter og pølser. Og supplerer med salg fra små lokale leverandører af oste, grønsager og frugt. Bosiddende uden for Odder på smuk, idyllisk gård med eget kafferisteri og restaurant, som anvender produkterne fra gårdbutikken. Uden tvivl et besøg værd f.eks. til deres populære lørdagsbrunch.
Maden fra mit eget køkken skal også smage godt. Være varieret og sund. Derfor var det en god overraskelse, da jeg opdagede, at min gamle grønsags-pusher Svend fra lørdagstorvet på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, leverer frisk, økologisk grønt og frugt - uden betaling for levering. Et super godt modstykke til Aarstiderne.com og med samme høje standard på produkterne.
Madplanen må du selvfølgelig selv lave. Og det gør jeg så. Hver uge. Nogle planer fungerer bedre end andre. Men for det meste serverer vi et varieret, sundt måltid mad for os selv og vores børn. Og så har vi selvfølgelig også dage med rugbrødsmadder og Mou-suppe.
Sådan ser min samling af kogebøger, som er i brug, ud lige nu. Alt det med brød er et kapitel for sig, og det vender jeg tilbage på et senere tidspunkt. Her står:
Spis maven flad, Charlotte Hartvig & Majbritt L. Engell
Nyd dig sund, Caroline Fibæk (PS virker IKKE!)
Den rene barnemad, Anne Hjernøe m.fl.
Meyers mad til de mindste
Meyers bageri, Claus Meyer
Og så selvfølgelig den uundværlige Ipad - Verdens Bedste Kogebog.
Vi ved jo allesammen godt, at selv gode måltider laves med små væsner hængende i buksebenet. Og det gør da helt klart noget ved selve oplevelsen. Men jeg satser på, at det hyggelige familie-måltid vender stærkt tilbage i takt med, at Vilma & Bertram bliver ældre og klogere :) Lige nu, håber jeg bare, de lærer den gode smag at (gen)kende.
På mit arbejde udvikler jeg bl.a. koncepter til messer, og herigennem har jeg haft kontakt med producenter og leverandører af mad og drikke, som alle var passioneret omkring deres produkt. Jeg har smagt MANGE superfede drikke, spist lækker mad og mødt spændende kokke og konceptmagere, som brænder for at skabe produkter eller oplevelser, der taler til sanserne.
God forretning er selvfølgelig altid målet. Men her er mere på spil. Mange af dem vil give deres hjerteblod for at skabe succes med et produkt, som bygger på passion, gode arbejdsvilkår eller økologiens værdisæt - ja, og ikke mindst den gode smag.
Et lokalt projekt er Fru Møllers Mølleri, der - som navnet fortæller - maler sit eget mel. De producerer derudover produkter af egen avl bl.a. sylterier, brød, kager, tærter og pølser. Og supplerer med salg fra små lokale leverandører af oste, grønsager og frugt. Bosiddende uden for Odder på smuk, idyllisk gård med eget kafferisteri og restaurant, som anvender produkterne fra gårdbutikken. Uden tvivl et besøg værd f.eks. til deres populære lørdagsbrunch.Maden fra mit eget køkken skal også smage godt. Være varieret og sund. Derfor var det en god overraskelse, da jeg opdagede, at min gamle grønsags-pusher Svend fra lørdagstorvet på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, leverer frisk, økologisk grønt og frugt - uden betaling for levering. Et super godt modstykke til Aarstiderne.com og med samme høje standard på produkterne.
Madplanen må du selvfølgelig selv lave. Og det gør jeg så. Hver uge. Nogle planer fungerer bedre end andre. Men for det meste serverer vi et varieret, sundt måltid mad for os selv og vores børn. Og så har vi selvfølgelig også dage med rugbrødsmadder og Mou-suppe.
Spis maven flad, Charlotte Hartvig & Majbritt L. Engell
Nyd dig sund, Caroline Fibæk (PS virker IKKE!)
Den rene barnemad, Anne Hjernøe m.fl.
Meyers mad til de mindste
Meyers bageri, Claus Meyer
Og så selvfølgelig den uundværlige Ipad - Verdens Bedste Kogebog.
Vi ved jo allesammen godt, at selv gode måltider laves med små væsner hængende i buksebenet. Og det gør da helt klart noget ved selve oplevelsen. Men jeg satser på, at det hyggelige familie-måltid vender stærkt tilbage i takt med, at Vilma & Bertram bliver ældre og klogere :) Lige nu, håber jeg bare, de lærer den gode smag at (gen)kende.
lørdag den 7. juli 2012
Legetøjstip 1: Min første baby-dukke
Faktisk stammer hun fra vores ældste datter Lærkes 1-års fødselsdag. Men Vilma på 17 mdr. er også ret vild med at putte og made den. Og Bertram synes også den er sjov. Han smider med den.
Ja, så den bruges ofte her i huset. Derfor ville jeg fornylig anskaffe en ny til Vilma. Men efter en sørgelig tur i BR, må jeg bare konstatere, at Cecilie fortsat er det bedste bud på "min første dukke" af god kvalitet og med et godt "fjæs"
Ja, så den bruges ofte her i huset. Derfor ville jeg fornylig anskaffe en ny til Vilma. Men efter en sørgelig tur i BR, må jeg bare konstatere, at Cecilie fortsat er det bedste bud på "min første dukke" af god kvalitet og med et godt "fjæs"
Det fantastiske er, at man kan bade med den. Og hænge den til tørre bagefter! Og så dufter den af vanille UDEN at være fyldt med alverdens farlige stoffer!
Jeg fandt den hos Lirumlarumleg - og den fås stadig. Klik her og kom direkte ind i webshoppen.
fredag den 6. juli 2012
UTROLIGT, at jeg overhovedet kommer på arbejde!
For ikke alt for længe siden, var jeg til en god venindes 40-års fødselsdag. SUPER fest! Her faldt jeg i snak med en anden tvillingemor - vi er jo trods alt begge medlemmer af den samme klub. Den med livsvarigt medlemsskab, når først du er blevet optaget.
Vi kom til at snakke om ALT det, der sker, INDEN man møder ind på sin arbejdsplads om morgenen. Hvis min chef kendte mit nat- og morgenprogram (det lyder frækt, meen ...), ville han uden tvivl undre sig over, hvordan det overhovedet lykkedes mig at komme på arbejde og udføre nogen som helst form for meningsfyldt arbejde. Jeg fatter det heller ikke altid selv.
En aften/nat/morgen hos os ser ofte sådan her ud:
Ulvetime, aftensmad, sure miner over tandbørstning.
19.15 Puttetid
20.00 B sover. V sover måske
20.30 V sover
21.00 B mangler sut
22.00 V mangler sut og er sur
22.15 V mangler sut og er lidt mere sur
24.00 B mangler sut, er sur og vil sidde op
Ny dag starter ...eller truer, om man vil.
01.15 V mangler sut og fod sidder i klemme i tremme
03.00 B mangler IKKE sut, men VIL sidde op, er sur
05.00 B vågner og råber på nogen. Måske pga. en lort
05.05 B vækker sin tvillingesøster - tak
05.10 Ser "sovebilleder" på Ramasjang og taler MEGET om, at de SOVER! Se, sover!
05.20 Den ene tager de to små med ned og begynder på morgenmad
05.30 Ren ble og tøj på (gælder ikke forældrene, som stadig sidder i slåbrok)
05.50 Den ældste vækkes og kommer i tøjet
06.00 Fælles morgenmad
06.30 Den ene smører madpakke. Den anden rydder af bordet. Bertram og/eller Vilma hiver i bukseben. Den ældste ser tv. Den første tjekker forældreintra for nye beskeder.
07.00 Første (voksen) i bad. Den anden får den ældste klar til skole. Måske. Skal man huske noget selv, bare fordi man er 7 år?
07.20 Anden (voksen) i bad. Den første får de to små gjort klar til at komme i dagpleje.
07.30 Faren ud af døren med de to små
07.40 Moren kører den ældste i skole. Drømmer allerede om den kop kaffe, jeg endnu ikke har fået, men som skal nydes på arbejde.
For KAFFE skal der altså til, hvis jeg skal virke bare nogenlunde frisk og klar i hovedet efter sådan et natte-cirkus. Håber en gang mit liv ser sådan ud:
20.00 Børn puttes og falder stille og roligt selv i søvn
20.15 EGO-tid
22.00 Går i seng og læser lidt
23.00 Sover
24.00 Sover
...
6.00 Vågner af mig selv. Løber en morgentur på 5 km (på 24 minutter!)
6.25 Varmt bad uden forstyrrelser. Vækker derefter de andre
6.45 Morgenmad. Noget smoothie-halløj med hørfrøolie og proteinpulver.
7.30 Alle ud af døren. Stille og roligt. Hø hø.
8.00 Møder frisk ind på arbejde, klar til en ny dag.
Er det bare vores morgener, der ser sådan ud? Jeg håber det virkelig ikke. Hver ting til sin tid, som man siger. Men jeg glæder med dælme til, at de sover om natten. Så jeg igen kan sove til en tilstand, hvor jeg faktisk er udhvilet.
Sov godt! Og tak til Ramasjang.
Vi kom til at snakke om ALT det, der sker, INDEN man møder ind på sin arbejdsplads om morgenen. Hvis min chef kendte mit nat- og morgenprogram (det lyder frækt, meen ...), ville han uden tvivl undre sig over, hvordan det overhovedet lykkedes mig at komme på arbejde og udføre nogen som helst form for meningsfyldt arbejde. Jeg fatter det heller ikke altid selv.
En aften/nat/morgen hos os ser ofte sådan her ud:
Ulvetime, aftensmad, sure miner over tandbørstning.
19.15 Puttetid
20.00 B sover. V sover måske
20.30 V sover
21.00 B mangler sut
22.00 V mangler sut og er sur
22.15 V mangler sut og er lidt mere sur
24.00 B mangler sut, er sur og vil sidde op
Ny dag starter ...eller truer, om man vil.
01.15 V mangler sut og fod sidder i klemme i tremme
03.00 B mangler IKKE sut, men VIL sidde op, er sur
05.00 B vågner og råber på nogen. Måske pga. en lort
05.05 B vækker sin tvillingesøster - tak
05.10 Ser "sovebilleder" på Ramasjang og taler MEGET om, at de SOVER! Se, sover!
05.20 Den ene tager de to små med ned og begynder på morgenmad
05.30 Ren ble og tøj på (gælder ikke forældrene, som stadig sidder i slåbrok)
05.50 Den ældste vækkes og kommer i tøjet
06.00 Fælles morgenmad
06.30 Den ene smører madpakke. Den anden rydder af bordet. Bertram og/eller Vilma hiver i bukseben. Den ældste ser tv. Den første tjekker forældreintra for nye beskeder.
07.00 Første (voksen) i bad. Den anden får den ældste klar til skole. Måske. Skal man huske noget selv, bare fordi man er 7 år?
07.20 Anden (voksen) i bad. Den første får de to små gjort klar til at komme i dagpleje.
07.30 Faren ud af døren med de to små
07.40 Moren kører den ældste i skole. Drømmer allerede om den kop kaffe, jeg endnu ikke har fået, men som skal nydes på arbejde.
 |
| Tegning lånt hos stinestregen.dk |
For KAFFE skal der altså til, hvis jeg skal virke bare nogenlunde frisk og klar i hovedet efter sådan et natte-cirkus. Håber en gang mit liv ser sådan ud:
20.00 Børn puttes og falder stille og roligt selv i søvn
20.15 EGO-tid
22.00 Går i seng og læser lidt
23.00 Sover
24.00 Sover
...
6.00 Vågner af mig selv. Løber en morgentur på 5 km (på 24 minutter!)
6.25 Varmt bad uden forstyrrelser. Vækker derefter de andre
6.45 Morgenmad. Noget smoothie-halløj med hørfrøolie og proteinpulver.
7.30 Alle ud af døren. Stille og roligt. Hø hø.
8.00 Møder frisk ind på arbejde, klar til en ny dag.
Er det bare vores morgener, der ser sådan ud? Jeg håber det virkelig ikke. Hver ting til sin tid, som man siger. Men jeg glæder med dælme til, at de sover om natten. Så jeg igen kan sove til en tilstand, hvor jeg faktisk er udhvilet.
Sov godt! Og tak til Ramasjang.
torsdag den 5. juli 2012
Pssst ...har du hørt? Min blog er på www.babybusiness.dk
SÅ er nyheden om min blog sendt ud i baby-space på babybusiness.dk - klik her for at læse mere.
Og velkommen til alle nye followers - håber I kan få glæde af det, jeg skriver. Jeg ser frem til at få gode ideer og kommentarer fra jer alle, så bloggen kan blive et inspirerende sted for andre (tvillinge-)mødre :)
Kærlig hilsen Line
Og velkommen til alle nye followers - håber I kan få glæde af det, jeg skriver. Jeg ser frem til at få gode ideer og kommentarer fra jer alle, så bloggen kan blive et inspirerende sted for andre (tvillinge-)mødre :)
Kærlig hilsen LineFordelene ved at have (en) tvilling(er)
Fra det øjeblik lægen så to bankende hjerter på skærmen, var mit liv fyldt med risici og dårligdomme. Det gjorde det bestemt på ingen måde nemmere at glæde sig over, at der voksede TO liv i maven. Og forventningerne til det nye liv var bestemt heller ikke høje.
Nu har jeg snart været mor til tvillinger i halvandet år, og jeg vil forsøge at liste alle de FORDELE, jeg kender til, ved at have tvillinger. Kender du flere, så byd meget gerne ind. Jeg ved, at det er vigtig viden, når man skal arbejde sig igennem den første tid med to stk. babyer.
Jeg kan mærke dig
Man kan nok ikke kalde det taktil stimulering, men følelsen af at være og føle sig tæt på et andet menneske må, alt andet lige, starte allerede inde i maven. De første dage i kuvøsen, lå Vilma & Bertram hver for sig. Vilma var konstant urolig og faldt først til ro i det øjeblik, hun blev lagt ved siden af brormand - lagde sin hånd på hans arm, så hun kunne mærke ham. Og der blev den.
Jeg lærer af dig
Vi er to individer med hver vores udvikling. Det er svært som forældre (og sikkert også for andre) ikke at sammenligne tvillingers udvikling. Men tidligt er det tydeligt at se, at hver tvilling har sine forcer. Udviklingen sker sideløbende, men ikke nødvendigvis på samme tid. Vilma kunne f.eks. klappe og vinke 3 måneder før Bertram. Bertram kunne derimod gå to måneder før Vilma. Det gode nyhed er, at de lærer af hinanden. Ved at kigge på hinanden. Og ingen tvivl om, at de forsøger at følge med hinanden.
Aldrig alene
At være søskende betyder desværre ikke altid, at man har større samhørighed og mere forståelse for hinanden end for andre mennesker omkring en. Det gælder også tvillinger. Men der er ingen tvivl om, at tvillinger har et usynligt bånd mellem sig, som andre ikke helt kan forstå. De kender ofte hinandens tanker og følelser, kan mærke dem og reagere på dem. Og det kan selvfølgelig både være en styrke og svaghed. Til gengæld, er du aldrig alene - du har altid en at spejle dig i og som kender dig på en helt speciel måde.
Den bedste legekammerat
Der er 6 år mellem vores børn. Og det ser jeg som en klar fordel. Vores ældste har haft sine forældre alene i 6 år, og vi har i den tid vænnet os til forældrerollen. Måske er det, fordi hun er pige, men hun nyder uden tvivl at være storesøster. Vi har ingen forventning til, at hun skal lege med de små. Og hun kan se, at de har nok i hinanden - selvom, de uden tvivl elsker, når søster gider lege. Og ALT giver bare mening, når jeg ser de to små lege titte-bøh gennem et vindue og grine, så maven gør ondt :)
Og for forældrene
Hvis du flere børn, skal du stadig kun forholde dig til én ekstra alder.
Dobbelt gevinst og kun én fødsel. Og én fødselsdag.
Mulighed for at følge to børn vokse op med samme rammer og samme arv - og blive to vidt forskellige individer med forskellige styrker og svagheder. Det er ret fantastisk at opleve.
Og ikke at forglemme; livsvarigt medlemskab af klubben for tvillinge-forældre. Og det er da noget særligt.
Nu har jeg snart været mor til tvillinger i halvandet år, og jeg vil forsøge at liste alle de FORDELE, jeg kender til, ved at have tvillinger. Kender du flere, så byd meget gerne ind. Jeg ved, at det er vigtig viden, når man skal arbejde sig igennem den første tid med to stk. babyer.
Jeg kan mærke dig
Man kan nok ikke kalde det taktil stimulering, men følelsen af at være og føle sig tæt på et andet menneske må, alt andet lige, starte allerede inde i maven. De første dage i kuvøsen, lå Vilma & Bertram hver for sig. Vilma var konstant urolig og faldt først til ro i det øjeblik, hun blev lagt ved siden af brormand - lagde sin hånd på hans arm, så hun kunne mærke ham. Og der blev den.
Jeg lærer af dig
Vi er to individer med hver vores udvikling. Det er svært som forældre (og sikkert også for andre) ikke at sammenligne tvillingers udvikling. Men tidligt er det tydeligt at se, at hver tvilling har sine forcer. Udviklingen sker sideløbende, men ikke nødvendigvis på samme tid. Vilma kunne f.eks. klappe og vinke 3 måneder før Bertram. Bertram kunne derimod gå to måneder før Vilma. Det gode nyhed er, at de lærer af hinanden. Ved at kigge på hinanden. Og ingen tvivl om, at de forsøger at følge med hinanden.
Aldrig alene
At være søskende betyder desværre ikke altid, at man har større samhørighed og mere forståelse for hinanden end for andre mennesker omkring en. Det gælder også tvillinger. Men der er ingen tvivl om, at tvillinger har et usynligt bånd mellem sig, som andre ikke helt kan forstå. De kender ofte hinandens tanker og følelser, kan mærke dem og reagere på dem. Og det kan selvfølgelig både være en styrke og svaghed. Til gengæld, er du aldrig alene - du har altid en at spejle dig i og som kender dig på en helt speciel måde.
Den bedste legekammerat
Der er 6 år mellem vores børn. Og det ser jeg som en klar fordel. Vores ældste har haft sine forældre alene i 6 år, og vi har i den tid vænnet os til forældrerollen. Måske er det, fordi hun er pige, men hun nyder uden tvivl at være storesøster. Vi har ingen forventning til, at hun skal lege med de små. Og hun kan se, at de har nok i hinanden - selvom, de uden tvivl elsker, når søster gider lege. Og ALT giver bare mening, når jeg ser de to små lege titte-bøh gennem et vindue og grine, så maven gør ondt :)
Og for forældrene
Hvis du flere børn, skal du stadig kun forholde dig til én ekstra alder.
Dobbelt gevinst og kun én fødsel. Og én fødselsdag.
Mulighed for at følge to børn vokse op med samme rammer og samme arv - og blive to vidt forskellige individer med forskellige styrker og svagheder. Det er ret fantastisk at opleve.
Og ikke at forglemme; livsvarigt medlemskab af klubben for tvillinge-forældre. Og det er da noget særligt.
onsdag den 4. juli 2012
Ældste barn på lejr og bil på værksted = morgenløbetur til mor!
JA JA, jeg VED godt, der står 2010 bag på ALLE mine løbetrøjer. Men der er faktisk nogen, der lige skulle føde indimellem. Og 3 km er da også noget. Selvom de stadig løbes med et par "få-pusten-stop". Det er da ihvertfald bedre end ingenting. Og JEG sveder!
Kommer du afsted på løbeture?
tirsdag den 3. juli 2012
Du vil jo gerne være med i hulen, ikk´ Mulle?
Håber ikke, jeg støder nogen, når jeg siger, at mødregrupper kan være inspirerende og hyggelige. Og andre gange det stik modsatte; tidskrævende, kedelige og upersonlige. Bare, fordi man har født nogenlunde samtidig, betyder det vel heller ikke, at man automatisk synes hinanden er skide sjove?
Jeg har været rigtig glad for begge mine mødregrupper - omend der har været enorm stor forskel på dem. Både, hvad vi foretog os. Hvor længe vi mødtes. Og hvor ofte. En del af forklaringen skal nok findes i, om man har børn i forvejen eller ej. For det er unægtelig lidt sværere at blive hængende til kl. sent og slutte mødet med kold Asti, hvis man har hente-tjansen i børnehaven.
Min første mødregruppe var en skøn blanding af nogle fantastiske mødre, som faktisk havde en ret god dynamik sammen. Vi er meget forskellige, både i forhold til uddannelse, familie-drømme og som typer. Jeg synes bare, det var FANTASTISK at møde nogle kvinder, som jeg måske ikke lige var kommet omkring, hvis det ikke havde været for de små runkne rosiner i barnevognene.
Jeg husker tydeligt første møde i min første mødregruppe. Alle andres børn lå sødt og sov. Min skreg. HELE tiden. Og jeg tænkte; hvad kan jeg lige byde ind med her? Men så skete der noget meget smukt efter mødet. Jeg fulgtes med en fra gruppen hjemad, og vi fandt ret hurtigt ud af, at vi delte en klar opfattelse; børn var noget opreklameret fis. Og vi skulle ihvertfald ALDRIG have flere. Siden da er Rikke, som hun hedder, blevet en af mine allerbedste veninder. For hun siger altså sandheden. Også når den er ilde hørt. Og det var befriende!
Da jeg havde født tvillingerne, stod valget mellem en "almindelig" og en tvillinge-mødregruppe. Jeg valgte en almindelig. Tror bare, jeg havde et behov for at blive puttet i kassen med de almindelige.
Igen oplevede jeg, at de andre mødre havde nogle søde små nuttede børn, der sov og var glade (måske var det kun MIN virkelighed, ved det ikke?). Mine var derimod en udfordring. Og ja, der var jo også to af slagsen. Jeg kom afsted nogle gange, men kunne hurtigt se, at det var ret svært for mig at komme ud af døren og være et sted på et bestemt tidspunkt, når jeg skulle tage hensyn til TO sovemønstre. Og TO spisemønstre. For slet ikke at tale om pakning af barnevogn.
Så da jeg liiige var lidt i overvejelse med mig selv om, jeg skulle stoppe, havde min mødregruppe fået en idé. Hvis det kunne hjælpe mig, ville de gerne holde mødregruppe hos mig. Hver gang. Og de skulle nok skiftes til at tage brød med. For de ville så nødigt have, at jeg droppede ud.
Tænk. Tre mødre, som jeg knap nok kender, har lyst til at se mig og mine umulige unger. Jeg blev meget rørt og glad. Og lad det være en opfordring til alle andre, som har en mor i sin gruppe, hvor det at komme ud af døren bliver ugens udfordring. Giv hende et valg. Og lad hende være med i klubben. Det betyder uendelig meget.
Tak, piger, fordi I ville have mig med i hulen! Her er alle vores basser - ca. 3 måneder gamle.
PS Og Rikke og jeg fik jo altså begge to flere børn, selvom det ikke lå i kortene. Så enten var det ikke helt slemt alligevel. Eller også var det bare alt for sjovt at lave dem, så det måtte vi da lige prøve igen ...
mandag den 2. juli 2012
GLEM ALT, hvad jeg sagde om vores bil ...
Kørte fra arbejde i dag, ned på motorvejen. Og pludselig kunne bilen max køre 65 km/t. Blev overhalet af ALLE. Campingvogne. Lastbiler. Cykelmyggen Egon.
Og evigheds-turen ned til den lokale mekaniker viste, at vi inden længe er 16.000 kr. fattigere. Det er virkelig mandag. Røvbanan. Undskyld. Køb ALDRIG en franskmand!
Gad vide, hvornår begynder de at producere vestjyske biler? Det må sgu da være de eneste, man virkelig vil kunne stole på.
Og evigheds-turen ned til den lokale mekaniker viste, at vi inden længe er 16.000 kr. fattigere. Det er virkelig mandag. Røvbanan. Undskyld. Køb ALDRIG en franskmand!
Gad vide, hvornår begynder de at producere vestjyske biler? Det må sgu da være de eneste, man virkelig vil kunne stole på.
Er jeg syg - eller bare gravid?
Man får selvfølgelig børn, fordi man har lysten til at skabe nogle små nye mennesker sammen med den, man elsker. Men en barsel er også en kærkommen mulighed for et lille brake i ens arbejdsliv. Set udefra ligner en barsel måske den rene ferie. Og jeg vil da heller ikke afvise, at for nogle er barslen "a walk in the park". Det var det ikke for mig.
Når man venter tvillinger, får barslen et nyt perspektiv. Jeg KUNNE ikke arbejde længere end til uge 24, hvor jeg blev sygemeldt på opfordring fra Skejby sygehus. Og jeg synes endda, at jeg allerede havde taget hensyn til graviditeten og planlagt sygemelding fra uge 25.
Så jeg efterlod desværre min vikar fra den ene dag til den anden med et "held & lykke". Det samme kunne hun så sige til mig!
Sagen var den, at jeg var blevet fulgt tæt på hospitalet hver uge pga. forkortet livmoderhals. De endte med at sætte en ring om livmoderhalsen for at holde på børnene. Og derudover SKULLE jeg ligge ned hele tiden. Pånær når jeg skulle på det lille hus.
Pyha, det blev lange 8 uger på langs. Heldigvis fik jeg lov til at ligge hjemme. Af hensyn til min ældste datter, som ikke synes, mor var særlig sjov. Derimod var jeg ret tarvelig, fordi jeg ikke ville hjælpe med at rydde op, når det rodede på hendes værelse!
Langsomt blev min krop bare svagere og svagere. Og tungere og tungere. Jeg havde ikke den store appetit. Gad ikke se tv eller læse. Lå bare. Og mens jeg lå der, så fik jeg da lige graviditetsbetinget sukkersyge og skulle i gang med måling af blodsukker flere gange dagligt. Og lægge min kost om. Problemet var bare, at der ikke rigtig var noget at ændre, eftersom jeg ikke rigtig spiste noget. Og heller ikke måtte bevæge mig!
Så redebyggeri blev det ikke til. Udover de beslutninger, der blev taget liggende fra sofaen. Og hvor var jeg glad for, jeg havde fulgt et råd fra en anden tvillingemor og ordnet en masse praktisk, mens jeg stadig kunne. Diverse indkøb; senge, ny bil osv. Det råd er hermed givet videre.
Og 8 uger før tid. I 32+1 kl. 2 om natten gik vandet. Og en time senere var jeg mor til tvillinger. Set i bakspejlet er jeg super glad for, at jeg lyttede til lægerne og blev sygemeldt. At jeg respekterede beskeden om, at jeg skulle blive liggende på sofaen. Uanset omkostningerne.
Hvis jeg ikke havde gjort det, men bare tænkt "jeg er gravid og ikke syg. Hvad betyder en uge mere på arbejde". Ja, så havde jeg måske født endnu tidligere. Og efter alt, hvad jeg har oplevet på neonatal-afdelingen, kan jeg kun sige, at der er STOR forskel på at føde i uge 32 og f.eks. i uge 29. Vi taler måske ikke liv eller død, men hjerneskade og andre svære komplikationer.
Så mit råd er: respekter, at du er gravid med tvillinger og tag den med ro! Det er ikke værd at sætte de to nye livs fremtid på spil for et par ugers ekstra arbejde. Hvad er det egentlig, vi vil bevise?
Når man venter tvillinger, får barslen et nyt perspektiv. Jeg KUNNE ikke arbejde længere end til uge 24, hvor jeg blev sygemeldt på opfordring fra Skejby sygehus. Og jeg synes endda, at jeg allerede havde taget hensyn til graviditeten og planlagt sygemelding fra uge 25.
Så jeg efterlod desværre min vikar fra den ene dag til den anden med et "held & lykke". Det samme kunne hun så sige til mig!
Sagen var den, at jeg var blevet fulgt tæt på hospitalet hver uge pga. forkortet livmoderhals. De endte med at sætte en ring om livmoderhalsen for at holde på børnene. Og derudover SKULLE jeg ligge ned hele tiden. Pånær når jeg skulle på det lille hus.
Pyha, det blev lange 8 uger på langs. Heldigvis fik jeg lov til at ligge hjemme. Af hensyn til min ældste datter, som ikke synes, mor var særlig sjov. Derimod var jeg ret tarvelig, fordi jeg ikke ville hjælpe med at rydde op, når det rodede på hendes værelse!
Langsomt blev min krop bare svagere og svagere. Og tungere og tungere. Jeg havde ikke den store appetit. Gad ikke se tv eller læse. Lå bare. Og mens jeg lå der, så fik jeg da lige graviditetsbetinget sukkersyge og skulle i gang med måling af blodsukker flere gange dagligt. Og lægge min kost om. Problemet var bare, at der ikke rigtig var noget at ændre, eftersom jeg ikke rigtig spiste noget. Og heller ikke måtte bevæge mig!
Så redebyggeri blev det ikke til. Udover de beslutninger, der blev taget liggende fra sofaen. Og hvor var jeg glad for, jeg havde fulgt et råd fra en anden tvillingemor og ordnet en masse praktisk, mens jeg stadig kunne. Diverse indkøb; senge, ny bil osv. Det råd er hermed givet videre.
Og 8 uger før tid. I 32+1 kl. 2 om natten gik vandet. Og en time senere var jeg mor til tvillinger. Set i bakspejlet er jeg super glad for, at jeg lyttede til lægerne og blev sygemeldt. At jeg respekterede beskeden om, at jeg skulle blive liggende på sofaen. Uanset omkostningerne.
Hvis jeg ikke havde gjort det, men bare tænkt "jeg er gravid og ikke syg. Hvad betyder en uge mere på arbejde". Ja, så havde jeg måske født endnu tidligere. Og efter alt, hvad jeg har oplevet på neonatal-afdelingen, kan jeg kun sige, at der er STOR forskel på at føde i uge 32 og f.eks. i uge 29. Vi taler måske ikke liv eller død, men hjerneskade og andre svære komplikationer.
Så mit råd er: respekter, at du er gravid med tvillinger og tag den med ro! Det er ikke værd at sætte de to nye livs fremtid på spil for et par ugers ekstra arbejde. Hvad er det egentlig, vi vil bevise?
søndag den 1. juli 2012
Om hjul, der triller. Som om det skulle være noget nyt!
Udstyrs-junglen kan være uoverskuelig - selvom antallet af tvillinge-produkter er ret sløvt! OPFORDRING OPFORDRING!!! Det kan være virkelig svært at skelne mellem "need to have" og "nice to have", når det kommer til udstyr til de små poder. Og et fejlkøb er jo ikke længere bare ET fejlkøb, men TO!
Heldigvis havde vi "øvet" os på vores ældste datter, før vi fik tvillingerne. Men der er alligevel nogle særlige behov, når man får to børn på éen gang f.eks. en tvillinge-klapvogn/barnevogn.
Kongerne på det marked er klart Teutonia og Emmaljunga. Ved ærligt talt ikke, om jeg kan anbefale nogen af dem. En af mine tvillinge-bekendte fik (efter problemer med hjul, der faldt af!) hele tiden tilsendt de forkerte hjul til sin Teutonia. På trods af, at producenten havde fået vognen tilsendt! Til Tyskland! MEGET svært at se, hvilke hjul der nu passer til de forskellige modeller. Især, når man selv har designet skidtet!
Emaljunga er også et kapitel for sig. Heldigvis falder der ikke hjul af vores vogn. Men jeg er HELT sikker på, at designet er udtænkt af nogle utrolig skarpe ingeniører, som bare har regnet den ud. På papiret ihvertfald. Til dem, som står overfor at skulle gøre dette store indkøb og overvejer Emmaljunga: ring for detaljer!
Både min mand og jeg har begge haft stor glæde af en slynge. Til aflastning nat og dag. På den måde kan man bære et barn og samtidig have hænderne fri til at nusse/trøste det andet barn. Sådan da. Det kan virke lidt bøvlet i starten at få slynge og barn til sidde som de gjorde hjemmesiden, da man bestilte slyngen ...Men øvelse gør mester! En klar fordel er også, at så snart barnet sover, kan man liiiige lirke slynge af, svøbe barnet og lægge det i egen seng. Og hvis det ikke virker; lægge sig sammen med barn og slynge i sofaen og få sig en lille morfar.
En sansegynge har også været en stor hjælp. Et sted at aktivere ét barn, mens du pusler eller snakker med det andet. Og i starten kan de også ligge der sammen og slappe lidt af til de vuggende bevægelser.
Og så er det også god træning. Især hvis man er for tidlig født og meget følsom på sine sanser, som følge af umodent nervesystem.
Da Vilma & Bertram begyndte at kravle, tog vi gyngen ned et stykke tid. Men nu, hvor de går, er den igen fremme. De kravler på den, svinger sig, gynger, leger. Også den store elsker at ligge i den og slappe af til lidt Ramasjang.
Jeg ved godt, der findes mange flotte og dyre modeller på markedet, men vi købte faktisk bare en i Silvan og, den har fungeret super! Og nej, du skal ikke lige prøve en tur, hvis du lige som mig lige mangler at smide de sidste 5 kg efter fødslen - max belastning er 50 kg.
Heldigvis havde vi "øvet" os på vores ældste datter, før vi fik tvillingerne. Men der er alligevel nogle særlige behov, når man får to børn på éen gang f.eks. en tvillinge-klapvogn/barnevogn.
Kongerne på det marked er klart Teutonia og Emmaljunga. Ved ærligt talt ikke, om jeg kan anbefale nogen af dem. En af mine tvillinge-bekendte fik (efter problemer med hjul, der faldt af!) hele tiden tilsendt de forkerte hjul til sin Teutonia. På trods af, at producenten havde fået vognen tilsendt! Til Tyskland! MEGET svært at se, hvilke hjul der nu passer til de forskellige modeller. Især, når man selv har designet skidtet!
Emaljunga er også et kapitel for sig. Heldigvis falder der ikke hjul af vores vogn. Men jeg er HELT sikker på, at designet er udtænkt af nogle utrolig skarpe ingeniører, som bare har regnet den ud. På papiret ihvertfald. Til dem, som står overfor at skulle gøre dette store indkøb og overvejer Emmaljunga: ring for detaljer!
Både min mand og jeg har begge haft stor glæde af en slynge. Til aflastning nat og dag. På den måde kan man bære et barn og samtidig have hænderne fri til at nusse/trøste det andet barn. Sådan da. Det kan virke lidt bøvlet i starten at få slynge og barn til sidde som de gjorde hjemmesiden, da man bestilte slyngen ...Men øvelse gør mester! En klar fordel er også, at så snart barnet sover, kan man liiiige lirke slynge af, svøbe barnet og lægge det i egen seng. Og hvis det ikke virker; lægge sig sammen med barn og slynge i sofaen og få sig en lille morfar.
En sansegynge har også været en stor hjælp. Et sted at aktivere ét barn, mens du pusler eller snakker med det andet. Og i starten kan de også ligge der sammen og slappe lidt af til de vuggende bevægelser.
Og så er det også god træning. Især hvis man er for tidlig født og meget følsom på sine sanser, som følge af umodent nervesystem.
Da Vilma & Bertram begyndte at kravle, tog vi gyngen ned et stykke tid. Men nu, hvor de går, er den igen fremme. De kravler på den, svinger sig, gynger, leger. Også den store elsker at ligge i den og slappe af til lidt Ramasjang.
Jeg ved godt, der findes mange flotte og dyre modeller på markedet, men vi købte faktisk bare en i Silvan og, den har fungeret super! Og nej, du skal ikke lige prøve en tur, hvis du lige som mig lige mangler at smide de sidste 5 kg efter fødslen - max belastning er 50 kg.
Abonner på:
Opslag (Atom)