Grænsehandel - lige på grænsen... til det klamme!

Jamen, folk går jo amok i grænseland! Jeg håber virkelig, at de også køber ind for naboen - ellers er jeg virkelig rystet!! Jeg tør slet ikke tænke på, hvor alt det, der lå i indkøbsvognene, ender. Hvis "vi bli´r hvad vi spiser" virkelig passer, så går der lige nu mennesker rundt og ligner 12 paller blandet sodavand - og 45 kasser labre larver!

Og vognene var så store og lange, at jeg gentagne gange kørte ind i andre. Og derfor til sidst måtte stille vognen for at gå rundt. Og kigge efter mine nødder. Og min mørke Lindt-chokolade. Som var udsolgt! WHAT! Troede ikke, det kunne lade sig gøre ...

Ellers var det en hyggelig tur med ældstebarnet og min far som co-driver og Tysklands-gps. Bilen blev fikset, Flensburg blev besøgt, tyskernes svar på sandwich spist - inden vi sluttede dér, hvor hele formålet med turen lå gemt for min ældste datter; slik-shoppeland.

Her ses hun foran Rittersport-tårnet. Bemærk himmel-lyset i hendes - dog lidt trætte, men glade og mætte øjne.

Skal du have noget med?

Morgendagens udfordring; dagstur til min udenlandske bil-pusher lige over grænsen.

Det er flere dage siden, jeg sidst var på bloggen. Ikke, fordi jeg ikke har noget på hjerte. Men mere fordi, jeg lige skulle igennem anden omgang. Af den der forpulerede omgangssyge, som nu på 10. dagen har lagt min familie ned. Og tre ud af fem har været gennem runde nummer to. Virkelig lusket og ubarmhjertigt!

Efter en uge, hvor menuen udelukkende har stået på Tuc-kiks, cola uden bobler, ris og toastbrød, så glæder jeg mig næsten til i morgen. Hvor jeg rejser til alle børn og pensionisters paradis; grænsen. Behøver jeg sige hvilken?

Sidst, jeg satte mine fødder på tysk grund, var i 2003, dét år jeg blev gift. Og fordi jeg skulle giftes. Så skulle der traditionen tro handles STORT ind af det våde.

Det eneste våde, jeg regner med at købe i morgen - ud over de obligatoriske og rimelig kedelige Egekilde med blåbær - er snaps til nogle søde. ældre mænd som inden længe skal hjælpe julemanden (læs: mig, mormor og farmor) med et lille pakkekalender-juletræ-tys-tys-projekt.

Min ældste har fået sin første fridag fra skole, har fundet passet frem (det udløber om 12 dage, pyyhh) og er klar til et orgie af slik, som hun kun i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Jeg føler mig sgu omvendt lidt gammel, når jeg kigger efter gode tilbud på nødder, marcipan og god, mørk Lindt-chokolade!!

Den virkelige årsag til denne større udenlandsrejse skal findes i en vis bil. Og et olieskift. Og skal vi så ikke bare lade det blive ved det! Jeg håber dog virkelig på, at jeg få bilen med hjem igen. Og at jeg fatter bare lidt af det, de siger.  Sender min gamle tysklærer Grethe Johansen en venlig tanke, når Herr Rushinski snakker om Kulanze, Öl (hvem dælen har også valgt netop dét ord for olie?!), das Auto, Kaputt og flere andre betydningsfulde bilgloser.

Skal du have noget med fra grænsen?

Jeg gi´r en omgang - anyone?

Det ligger ligesom i ordet; omgangssyge. At her er noget, man sender videre. Ikke i stil med rundesang eller kædebreve. Som jo er meget hyggelige sysler - ja, måske lige pånær kædebreve, som også er en smule irriterende. Fordi, de skal sendes med almindelig post. Som engang var helt almindeligt, men i dag meget besværligt. Nå, men efter de sidste par dage forstår jeg bare meget bedre udtrykket: "at sende lorten videre" - som må være en del af forklaringen under "omgangssyge" i Wikipedia.

Man ved jo godt, at når ældstebarnet vågner midt om natten, og tror hun er sulten (og det tænker man måske også selv, at hun er - fordi man ved, hun har spist sig mæt i chips og blå sodavand til taekwondo-festen). Og man så ret hurtigt opdager, at en banan ikke var løsningen - men mere dråben, der fik bægeret til at flyde over - so to speak. Ja, så kan man jo bare vente på, at man selv bliver syg - så snart man er færdig med rende frem og tilbage mellem seng og toilet, holde kølig hånd på pande, hente cola, saltkiks og Anders And´er.

Og den var god nok. Det blev også min tur. Og dernæst min yngste datter. Og nu venter vi så bare på, om dette var en dame-virus eller om drengene i familien også bliver ramt. Hrmf.

Kählers kærlighed vejer tungt.

Er det en straf eller hva´? At bakken pludselig føles så hård at køre op af. Bare fordi, jeg har smæsket mig i højt belagt smørebrød, chokolademedalje, kølig hvidvin og varm kaffe. Indtaget hos Aarhus' bedste bud på den perfekte sammensmeltning af god, rustik mad og smukt, gedigent keramik - serveret i naturlige, nordiske rammer. Rigtigt gættet; jeg har spist på Kählers spisesalon i Bruunsgade i Aarhus.


Og når "Kählers kærlighed", "Sødme fra Samsø" og "Orange vintervarme" nydes sammen med ældste og bedsteveninden, så er weekenden vist skudt i gang på den helt rigtige måde! Kan varmt anbefale stedet, både til mødet med veninden, manden, søsteren eller moren. Der er både menukort til frokost og aften. Men husk at bestille bord!

God weekend derude!

Musikalsk pakkekalender til børn mellem 0-5 år.

Er lige faldet over en god idé - fra musikskolen Spillebillen, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Musikskolen har lavet to pakkekalendre - en med 12 gaver til 350 kr. og en med 24 gaver til 650 kr. Fyldt med alskens lækre instrumenter, cd mm. til musikalsk inspiration til børn fra 0-5 år.

Klik her for at læse mere om pakkekalendrene, som også kan købes direkte på musikskolens webshop.

En verden af frihed. Og huller i ørene. Men først, når du fylder 18!

Jeg vidste jo godt, at den dag ville komme. Hvor ældstebarnet ville plage (seriøst!) om huller i ørene. Med den velkendte argumentation om, at alle de andre piger i klassen har fået lov. Ja, altså lige på nær dem, som ikke har. Som efter nærmere efterforskning viste sig at udgøre cirka halvdelen af klassens piger!

Men min argumentation for ikke at hoppe med huller i ørene trænger måske også til at blive støvet lidt af. Den velkendte "det kan du gøre, når du fylder 18", bliver lidt svær at få til at give mening, når datteren kommer hjem fra skole og har foretaget en rundspørge hos dem, som er i samme båd som hende selv; de venter på de dersens helt fortryllende huller.

Det viser sig, at der er mange forskellige grænser - lavet af mange forskellige mødre. 10 år. 12 år. Aldrig. Og så min; 18. Lige pludselig drejede samtalen heller ikke kun om huller i ørene, men også om, hvornår min dato så var for, at hun måtte få en mobiltelefon? 18.

Jamen, jeg kender ikke andre svar! Jeg måtte heller ikke få huller i ørene som barn. Men det var vist mere noget med, at min havde hørt eller læst et sted, at man kunne få Aids, fordi de sjuskede med skyderiet. Og hvem gider så have de ellers meget betydningsfulde huller? Nej, vel?!

Det argument har jeg dog ikke tænkt mig at fremføre overfor min 8-årige datter, som stadig tror på julemanden og alt det gode i mennesker.

Må vist bare konkludere, at vi forældre sætter grænser forskellige steder. Og når det drejer sig om ting, som på en eller anden måde gør vores barn mere voksent, så har vi i den grad også forskellige grænser. Og mit indtryk er, at de ikke er særlig meget til diskussion.

Eller hva´?

Sådan holder en mor til tre J-dag.

Igår var det J-dag. Juhuuu, blinkende nissehuer og nissepiger, tænker du måske?

Jeg sad og følte mig total 15 år igen, da jeg i mulm og mørke hældte øl i kaffekrus - så ingen skulle opdage, hvad det virkelig var, jeg drak. Tænk på, hvor mange øl, billig lambrusco, dårlig tysk sød hvidvin, grøn mikado og ikke mindst æblebrændevin,  jeg gennem min pure ungdom har gemt rundt omkring i buske stort set over hele Risskov. Det er mange! Og hvis de ikke for længst havde tabt pusten og boblerne, ville jeg uden tvivl tage min bus af en bil og samle dem allesammen ind - og fyre dem af til en virkelig autentisk 80´er fest!

Jeg gætter på, at en stor del af øllene er Bjørnebryg, som min søde - og knap 2 år ældre veninde - introducerede til mig under en klubdisk på den lokale ungdomsskole. Deeejlig øl. Omend lidt til den stærke side. Drikker den ikke længere, så mit review bygger på en temmelig gammel smagsoplevelse (kan man overhovedet tale om den slags, når man er 15?? Tror sgu ikke, jeg smagte særlig meget efter! Havde fået opfattelsen af, at det mere handlede om at drikke igennem - for at spare penge, når man ankom til den rigtige fest?)

Jo flere børn man erhverver sig, jo flere ting må man gemme for, at poderne ikke alt for tidligt i livet skal opdage alt det sjove. Som øl, rødvin, slik, pålægschokolade osv. osv. Det virker på sin vis lidt absurd at "snyde" sig til en fredagsøl - men på den anden side er det måske ikke så ringe med lidt spænding omkring mit temmelige begrænsede alkoholindtag. Så sker der da lidt. Hø hø.

Glædelig J-dag!

Ledig = doven?

Pardon my french. Nu bliver jeg sgu også beskyldt for ikke at lave en skid - og startede dagen med en opfordring om at få fingeren ud!

Jeg synes faktisk min dag er fyldt med aktivitet - som også gør noget godt for familien. Som når der er hjemmebagte burgerboller til aftensmaden. Som når der bliver ryddet op i skuret og haven gjort klar til vinter. Som når skraldet køres på lossepladsen (eller værdipladsen, som de kalder det her i kommunen!). Som når tøj vaskes i lange baner, hænges op, pilles ned, lægges sammen og på plads. Som når ældstebarnet cykles i skole, får motion og lærer at færdes i trafikken. Som når aftensmaden planlægges og forberedes. Som når der sørges for indkøb af tøj, medicin og julegaver til unger. Som når der ryddes op i hele hytten hver dag.

Og indmellem søger jeg jo faktisk arbejde. Og skal melde mig fysisk og online på diverse kontorer. For slet ikke at tale om de vinterdæk, som skal på i næste uge. Dagsturen til Tyskland for at få skiftet olie på bilen. Og den aftale hos øjenlægen, som jeg har ventet på i 9 måneder.

Jeg keder mig sgu ikke. Og jeg synes faktisk heller ikke, jeg er doven. Nå.

Jul jul jul - de skal også vide, det er juuuul ...

Trængte lige til lidt forandring og ny energi. Så, hvad er bedre end at få flyttet lidt rundt på møblerne. Og køre på losseren med alt det gamle l..., som man alligevel bare går og falder over.

Er virkelig i et dilemma omkring jul. For, selvfølgelig skal poderne ønske sig og have julegaver. Men hvor skal de egentlig ligge, når de er pakket op? Og har de nu også behov for alle de ting?

Jeg er nok en typisk mor af tiden, når jeg siger "hellere lidt, men godt". Altså, mere af det gode legetøj - omend lidt dyrere og derfor i lidt mindre omfang. End alt det halv-billige plastik-skrammel, som de alligevel kun gider lege med et minut efter gavepapiret er revet af (men som de jo desværre ofte ønsker sig!).

Lige nu raserer Monster High mit hjem. Eller min ældste datters hjerne. Og jeg fatter det bare ikke. En serie dukker med hugtænder, store sting, vorter - alt det, som kan skræmme selv en mor på en Halloween-aften. Men hun synes bare, de er nuttede!!

I år tror jeg, at jeg ønsker mig:
- gummistøvler uden huller
- en middag med min mand (og et taxa-ride hjem, så jeg kan drikke rødvin)
- bøger om mad, som jeg aldrig får lavet.
- nye hørebøffer (så jeg faktisk kan høre min nye klokke-meditation - og måske lade være med at grine samtidig ...)

Synes faktisk, det er lidt svært at hive jule-begejstringen op på meget mere end et sekstal. Er bare stået lidt af på det der gaveræs og kæmpe store træer i stuen, som skal gå fra gulv til loft. Ellers er det ikke rigtig jul, vel?

Kald det bare flugt. Men er der nogen, som vil med til Thailand den 23.-27. december - anyone??