Mon det er en fejl? Eller skal de unger vokse SÅ hurtigt?

Jeg føler mig gammel.

Har du det også sådan? Jo, kom nu ...sig, du har!

Om få uger er jeg 38 år. Som i rimelig tæt på fyrrene. Og rimelig langt fra tyverne. Det er snart 20 år siden jeg blev student!! Det er snart 14 år siden, jeg afsluttede min første uddannelse. Det er snart 10 år, siden jeg blev gift!

Jeg har de sidste 10 år (let's face it; stort set siden jeg mødte min mand) fået flere rynker, tyndere hår, bredere hofter og en tendens til hævede fødder (behøver ikke en gang flyve for at opnå dette længere!).

Tror egentlig ikke, det har noget direkte med min mand at gøre. Det er nok nærmere noget med alle de børn, jeg har fået. Og så det faktum, at jeg jo rent faktisk er blevet 10 år ældre de sidste 10 år!

I dag var vi til konfirmation. Hos den skønneste familie i vores nærmeste vennekreds. Og dagens konfirmand var familiens yngstemand. Mikkel, en super sej knægt, som jeg har fulgt, siden han kom til verden.

Det er også den slags begivenheder, som minder os mødre om vores egen alder. Vi kan tydeligt huske dengang lille Kim kom til verden med strithår og flyveårer. Vi kan huske det første skridt. Den første tand. Skolestart, første kæreste osv. osv. Men pludselig går det bare op for os, at alt dette blot er minder fra en svunden tid.

Når vi står der og kigger på vores "lille" dreng, opdager vi, at han er blevet to meter lang og er godt i gang med at leve sit eget liv. Og selvom min lille søn jo er langt fra konfirmationsalderen, så kunne jeg i dag sagtens fornemme den følelse, man må stå med som mor på sådan en dag. En stor blandet følelsespose fyldt med glæde, savn, sorg, stolthed og bekymring.

Det går bare så sindsygt hurtigt med de unger. Min ældste på otte drøner allerede selv rundt på rulleskøjter og besøger veninder i området, hvor vi bor. Hun tager selv bad, vasker hår og har netop fået sin første deo!

I det perspektiv er det rart med to små poder, som stadig er dybt afhængige af far og mor lidt endnu. Så ved jeg da nogenlunde, hvor de er - ihvertfald, når de ligger i deres tremmesenge. Om aftenen, når de ikke kan falde i søvn og har brug for trøst. Eller om natten, når de kalder på moooar, fordi de skal have en dyne, en sut eller en tår vand (se, allerede tre gode grunde til at vågne om natten!).

Tillykke til Mikkel. Men også tillykke til Mikkels seje mor. Fordi, du sender et dejligt menneske ud i verden med troen på sig selv. Det kan du godt være stolt af!