Synes egentlig bare, de stridende parter skulle tage sig sammen og blive enige. JA, det kan være svært at nå et kompromis. Det kender alle ægtefolk sgu da til. Undskyld sproget.
Hvad er det egentlig kommunerne lærer vores børn lige nu? At hvis man ikke kan blive enige, kan man bare smutte fra forhandlingsbordet og bruge beskidte kneb?
Jeg kan godt forstå, det er svært at blive enige om timetal og heldagsskole. Mest af alt fordi det er svært at finde hoved og hale i fakta, politik og økonomi. Ihvertfald for den brede befolkning.
Jeg må da også indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor flere timer i skolen betyder bedre undervisning for mit barn? Hvad har antallet af timer med kvalitet at gøre?
Det handler for mig ikke om, at der ikke må stilles krav. Hverken til mit barn eller lærerne. Jeg kan simpelthen bare ikke se fornuften i, at heldagsskolen bringer noget godt med sig. Am I wrong?
Mht. timeantal, så kan jeg på sin vis godt forstå "vores" skoleinspektørs dilemma. I et interview til DR, fortæller han, hvor svært det er rent praktisk at holde møder eller tage en beslutning sammen med et udsnit af lærerne, når klokken har slået 14. Der er simpelthen ingen lærer på skolen. Det dutter ligesom heller ikke, vel?
Jeg håber, parterne mødes i kompromisernes land. At begge parter er parate til forandring. Vi skal alle være parate til at forandre os. Det kræver tiden af os. For verden har altså forandret sig!
Forandringer er ikke altid lig med noget godt. Men forandring - og udvikling - er på den anden side et tegn på, at man lever! Forandringer virker ofte utrolig bøvlede og irriterende i starten. Fordi, de kræver, at vi ændrer vores vaner og vores hverdag. Vores faste rammer.
Hvis vi mennesker skal forandre os, har vi brug for at se, der er en mening med galskaben. Vi skal kunne skimte den nye forbedrede hverdag som venter os, når vi efter et stykke tid har fået de nye regler og rammer ind under huden.
Sådan har de fleste det da. Men åbenbart ikke, hvis man er en kommune ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar