tirsdag den 4. juni 2013

Hvor ofte presser du dit barn?

Måske kan du genkende denne her?

"Kom nu, du kan sagtens klare den store rutsjebane - mor griber dig." Eller hvad med denne her "det er altså NU, vi spiser, og der er INGEN mad senere - så kom du bare i gang med at spise!"

Jeg har selv været der. Og sagt lignende ting til mine børn. Presset dem på handling og tid. Fordi, jeg troede, de bare lige havde bestemt sig for, at de ikke gad spise, når maden stod på bordet. Eller at de manglede det sidste skub for at turde turen på den store rutsjebane.

Og jeg kommer stadig til det indimellem. Rundstyk. Jeg er IKKE den perfekte mor!

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, kan man ikke opfylde krav, som man rent genetisk ikke er i stand til at indfri. Samtidig vil et særligt sensitivt barn pr. automatik gøre alt, hvad det kan for at leve op til de forventninger, andre har til dem. Det vil ofte ende i nederlag og lavt selvværd, hvilket forskningen viser, sætter dybere spor hos særligt sensitive børn end hos andre børn. Den onde cirkel snurrer allerede ...




Din opgave som forælder til et særligt sensitivt barn


Giv dit barn tid til at mærke sin styrke. Det er da nemt nok, ik´? - eller hva´?

Næste gang, du står der og råber for enden af rutsjebanen, så overvej, om du giver dit barn lov til at være den, det er - med det personlighedstræk, det er født med. 

Følelser forsvinder IKKE, når vi undertrykker dem. Og at føle sig accepteret handler også om, at barnet får lov til at føle det, barnet nu en gang gør. Uden at vi konstaterer følelsen over for barnet. 

Hvis du fx siger "jeg kan godt se, at du er sur over, at du ikke må få lov til at se tv", så har du som forælder allerede italesat, hvilken følelse barnet har/bør have. Igen opstår der rum for, at barnet føler sig misforstået og ikke accepteret, hvilket mere er reglen end undtagelsen, når vi taler særligt sensitive børn.

Giv barnet plads til alle typer af følelser - vi kan som sagt ikke lære de særligt sensitive børn at være mindre følsomme, men vi kan lære dem at håndtere følelserne. Så de også ved, hvordan de klarer en svær situation, når vi IKKE er på sidelinjen!


Hvad betyder social sensitivitet?


At være social sensitiv handler om, at barnet påvirkes i højere grad af omgivelserne end andre børn gør. Fordi, barnet er modtagelig overfor langt flere indtryk (rent neurologisk) og forstår ting, som andre jævnaldrende ikke evner.

Typiske kendetegn for sociale sensitivitet er:

  • Er mere sensitiv overfor kritik (bliver lettere såret)
  • Reagerer mere på andres humør
  • Påvirkes i højere grad af stemningen omkring dem (også det usagte!)
  • Er skarpe til at aflæse andre socialt
  • Bruger ofte voksen-ord om egen eller andres tilstand
  • Føler stærk empati for andre (tager andres smerte på sig, har svært ved andres konflikter)

Særligt sensitive børn har ofte en god forståelsesevne, kan let sætte sig ind i komplekse problemstillinger, er god til at udtænke løsninger og påvirkes lettere generelt.

De vil ofte gerne "fikse" verden og skabe orden og ro - og denne moralske sensitivitet hænger uløseligt sammen med det faktum, at de særligt sensitive børn er mere begavede end andre.

Ja, du læste rigtigt - mere begavede! Hvordan og hvorfor vil jeg forsøge at beskrive med egne ord i næste indlæg, hvor jeg også håber, jeg får tid til at dykke lidt ned i emnet overstimulation - som er det modsatte af, hvad mange skoler, børnehaver og vuggestuer praktiserer for at udvikle vores børn til at klare verden!


PS Vidste du, at det sagtens kan tage et særligt sensitivt barn tyve minutter at omstille sig til at spise aftensmad? Psykologerne taler om, at vi som forældre skal genkende ‘ja´et’ bag ‘nej´et’. Barnet bruger tiden på at omstille sig til den nye situation - og bliver altså ikke væk fra bordet for at drille dig! 

Hvis du presser barnet til at komme til bordet (og endnu værre; presser det til at spise!), starter du den uhensigtsmæssige (og onde!) cirkel for dit barns udvikling.




3 kommentarer:

  1. Hej Line, det her er guldklumper for mig. Har du en titel på en god bog om emnet? Kh Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja altså Pernille fra den helt gamle mødregruppe :-)

      Slet
  2. Hej Pernille :)

    Ja - den hedder "Særligt sensitive børn", og er skrevet af den amerikanske forsker og psykolog Elaine N. Aron (Borgens forlag). Sig til, hvis du ikke kan opdrive den - så kan du nemlig købe den gennem de danske psykologer, som hun arbejder sammen med :)

    kh Line

    SvarSlet