søndag den 9. juni 2013

Vind bogen "Moderskab som karrierefordel" af Kirsten Stendevad

Det var lige før, vi måtte forlade hus og hjem. Dengang vi fik to ekstra guldklumper i huset. Og vi overvejer da også stadig indimellem, om tiden er kommet til nye rammer og mere plads.

Det gode ved at tage ud og kigge på grimme huse er (for der er kun grimme huse til salg, hvor vi bor!), at man altid bliver så glad for at komme hjem igen. Til det lille hvide rækkehus i to etager. Med regulære rum, vedligeholdelsefrie materialer og søde naboer.

Så nu hvor vi alligevel ikke skal flytte, er den helt store oprydning gået i gang. For vi bliver NØDT til at skabe plads til de voksende poder og os selv.

Derfor har jeg nu været bogreolen igennem og taget alle de bøger om børn fra, som jeg ikke længere har brug for.

Så nu kan de blive dine!

Det næste stykke tid poster jeg løbende små konkurrencer, hvor du kan vinde bøgerne. Alt du skal gøre er at skrive her i kommentarfeltet eller på bloggens facebook-side, hvorfor netop du har brug for bogen.

Denne gang er det Kirsten Stendevads "Moderskab som karrierefordel", der er på højkant. Måske burde jeg egentlig læse den selv igen, men jeg har besluttet, den må videre i livet og glæde en anden mor.

Måske dig? Så deltag NU eller senest onsdag den 12/6 kl. 12.00 (vinderen offentliggøres her på siden).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar