Lige nu sker der bare noget i vores liv, som har en negativ indflydelse på den gode retning, vi netop var begyndt at se hos vores yngste "særlige" datter.
Hun udfordres lige nu på det, hun har allersværest ved; forandring.
Efter knap fem måneder hos en gæstedagpleje, er hun sammen med brormand tilbage hos den faste dagplejer. Og selvom hun er vendt "hjem" til vante omgivelser, er glad og har det godt, så er selve skiftet én lang overstimulation for hendes lille nervesystem.
Og den slags tager tid!
Så vi er lige gået tre skridt tilbage. Bum.
Til der hvor hun græder om eftermiddagen og ikke kan finde ud af at spise aftensmad sammen med os andre, fordi hun bare ikke kan klare flere forandringer og nye indtryk.
Til der hvor bare det at være til stede i kernefamilien er en stor social udfordring.
Til der, hvor søvn og nætter påvirkes negativt.
Søvn, tv-kiggeri og særligt sensitive børn
Ja, det kommer nok ikke som den store overraskelse.
Særligt sensitive børn har mange urolige nætter og kan have meget svært ved at falde til ro.
Ja tak, det har jeg opdaget. De kan tælles på en hånd - de nætter, jeg har sovet igennem (altså med 1-2 opvågninger) de sidste 2,5 år.
De fleste forældre ved, at børn bruger nætterne til at bearbejde dagens indtryk. Og eftersom særligt sensitive børn lettere påvirkes, har en god forståelsesevne og ikke mindst søger at genskabe orden, så vil deres drømme ofte også være meget livagtige og (naturligt) give urolige nætter.
Det der med at ville fikse verden, som jeg beskrev i mit forrige indlæg, er meget godt at have i baghovedet, når du sætter poden foran tv´et.
For eftersom det særligt sensitive barn også har en større grad af medfølelse og forstår flere nuancer (og konsekvenser!) vil også det, der kører hen over tv-skærmen sætte dybere spor hos det særligt sensitive barn end hos andre jævnaldrende børn.
Faktum er, at visse scener fra tv kan give barnet mareridt - det afhænger dog altid af barnets udvikling og personlighed.
Så har du et følsomt barn, så overvej hvad barnet ser på tv (mere end du normalt ville gøre :) TV kan sagtens være en god beskæftigelse, og mange oplever også, at det er med til at give deres barn ro (og let´s face it; forældrene mulighed for at tale sammen eller få hænderne fri til praktiske opgaver.)
Så tv-kiggeri er altså helt ok for det særligt sensitive barn. MEN - se de gode handlinger, for de giver ro og orden. Se evt. tv sammen med barnet og mærk efter, hvad der påvirker barnet. Ved det lidt større barn, kan I tale om, hvad I har set og dermed skabe ro og orden i barnets hoved, så det ‘svære’ ikke popper op senere i drømmeland.
Og så lige den sidste detalje; særligt sensitive børn har - om muligt - mere brug for søvn end andre børn. Her får nervesystemet fred for indtryk, stimuli og forandring.
Det virker selvfølgelig lidt svært at nå i mål med den gode søvn, når barnet samtidig er disponeret for urolige nætter og mareridt, men måske skal vi voksne bare tænke på, hvor vigtigt det er for det særligt sensitive barns trivsel og udvikling, at vi prioriterer (og i mine øjne respekterer) at skabe de bedst mulige rammer for barnets restitution.
Huahh - Chris MacDonald ville være stolt af mig lige nu - det her er lige vand på hans sundhedsmølle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar