Fra dårlige undskyldninger til gode forklaringer. Sådan får du banankagen til at smage bedre!

Dem, der følger bloggen, ved, at jeg er begyndt at løbe. Igen.

Det kan godt være, jeg er blevet bredskuldret og har fået store overarme af at være tvillingemor. Men helt uden at blinke kan jeg sige, at det samtidig har haft ingen - eller måske negativ - indflydelse på mine benmuskler!

Så denne gang er strategien en anden end alle tidligere gange, jeg er startet op med at løbe. Igen.

I erkendelsen af, at jeg mangler muskelstyrke og samtidig har begrænset tid til mig selv - og her handler det ikke om at konvertere tv-kiggeri til meningsfulde/sunde gøremål - er jeg kommet frem til, at den bedste måde at gøre løb til en fast del af mit liv er via et helt nyt løbe-mindset.

Hvor jeg tidligere gerne ville løbe længere og hurtigere (og gerne speede denne proces op på rekordtid) og alligevel aldrig havde hverken tid, kræfter eller rygrad nok til at op nå det, er min strategi nu en anden:

Jeg skal ud og løbe hver anden dag. Uanset vejr.

Jeg skal løbe små intervaller frem for lange og presse mig selv til at løbe lidt længere inden for hvert enkelt interval.

Hellere en lille løbetur end ingen løbetur.

Fokusere på at lykkes med én ny strategi frem for at ville at forbedre sig samtidig på flere store områder fx. at spise super sundt uden mælk, hvede og sukker. I denne sammenhæng bliver jeg lidt som en mand; kan faktisk kun en ting ad gangen!

Og måske vigtigst af alt; ud med de dårlige undskyldninger og ind med de gode forklaringer!

Så er der plads til banankagen!

Her i formiddag løb jeg ca. 20 minutter. Stadig begyndermønstret; løbe, presse, gå, løbe, presse, gå. Tidligere ville jeg mest have fokuseret på, hvor træt jeg var, hvor meget det regnede, hvor kedelig musikken var osv.

Men hele vejen i dag tænkte jeg på, hvor meget bedre ældstebarnets nybagte banankage på køkkenbordet ville smage, når løbeturen var gennemført. Og det hjalp faktisk!

Man skal huske at være glad for at møde sin grænse, for det er tegnet til, at her kan vi udvikle os. Og helt ærligt, så er jeg ikke længere særlig vedholdende, når det kommer til motion. Måske, fordi jeg dagen lang er vedholdende som mor? 

Så der masser af plads til forbedring og forandring. Indeni og udenpå!

PS det var forøvrigt denne kage, jeg bagte sammen med min ældste datter - klik her for at åbne opskriften, som jeg fandt på Alt for Damernes site. Opskriften skulle efter sigende være verdens bedste - den kommer fra chefkokken på Cofoco, som har kagen tatoveret på sin ene læg!