Er du ked af at fylde 40?

Jeg synes, det værste ved at fylde fyrre må være, når folk bliver overraskede over, at man stadig kan se godt ud. Og det oplever jeg rent faktisk indimellem!

Hvad er det, der er så skelsættende ved at blive fyrre? Ser vi så bare gamle ud med et trylleslag? Jeg kan simpelthen ikke se den store forskel på mine veninder, når de har passeret grænsen. Og jeg tror faktisk også, de fleste på fyrre mere føler sig som midt i tyverne.

Sådan har jeg det ihvertfald selv. Selvom jeg kun er 38. På tirsdag.

Måske er det fordi, mange af os på det tidspunkt har overstået etableringsfasen? Vi har 1-2 børn (ja, og nogen af os hele tre!), vi har fået moderniseret bryggerset, investeret i de møbler vi altid har drømt om, fået råd til den smarte bil, købt hund da ungerne var store nok til det osv.

Og hvad så nu? Hvad skal vi så?


Jeg frygter ikke at blive fyrre. Jeg glæder mig - for alle bladene siger, det er den fedeste alder, hvor ungerne ikke længere er helt små, erfaringskontoen er godt fyldt op, og man har generelt prøvet lidt af hvert. Og energien er vendt tilbage - dét glæder jeg mig til!

Og når man fylder fyrre, må man også holde en fest. Og opføre sig som en på sytten. Drikke meget mere alkohol, end man ved, at man kan tåle. For den erfaring har man jo gjort sig - man gider bare ikke bruge den til noget, fordi man kommer så sjældent ud. Måske lige bortset fra at slå sig oven i hovedet med den næste morgen, når håret gør ondt.

Sådan en morgen havde jeg i dag. Og hvor jeg i mine yngre dage ville pleje hovedpinen med cola, fritter og dasen på sofaen (uden at blive afbrudt!), så har jeg indtil nu plejet tømmermændene med:

- en rask gåtur med de to mindste op af bakke
- fået lort smurt ud over mine hvide trøje, min bh og op af min 38 år gamle hals
- lavet frokost til fem
- sat to vaske over
- tjekket op på jobs, jeg skal søge

... og en hel del andet praktisk.

Men det var sgu en sjov fest igår. En hovedpine værd!



PS For ikke alt for længe siden, købte jeg et magasin udelukkende fordi indholdet lød interessant. Jeg havde faktisk slet ikke kigget på, hvad magasinet hed.

Det hed gudhjælpemig LIV! Undertitel: til alle dem, der ikke har et. Eller ved, hvordan de får et.