Det giver bare ikke mening. Om dagpengesystemet og iværksætteri.

Er du klar over, hvor nemt det er at være almindelig lønmodtager?

Du ved, hvor du skal sidde, og hvilke opgaver der venter. Du ved, at månedslønnen tjekker ind på kontoen hver måned. Også de måneder, hvor din indsats måske ikke har været den største i historien.

Du optjener feriepenge, feriefridage og har måske endda barnets første sygedag og arbejdsgiverbetalt pension og frokost?

Når det så er sagt, skal jeg da være den første til at bekræfte, at det kan være hårdt, opslidende og nedbrydende at være lønmodtager! Det er ligesom derfor, jeg er ledig pt.

Jeg er også godt klar over, at sådan som samfundet ser ud lige nu, er der en stor gruppe mennesker som ikke kan være sikker på andet end, at de ikke ved, om de rent faktisk har et arbejde imorgen.

Men alligevel.

Nu har jeg været ledig over over 20 uger. Jeg må skuffe dig med, at jeg ikke selv har talt ugerne. Nej, jeg ved det, for det har min sagsbehandler på Jobcentret fortalt. Og hun ved altså ALT om regler og er super god til at tælle uger.

Og det er vel sådan cirka også det, hun gør. Og er ansat til. Hvis du er i tvivl, kan jeg fortælle, at det på ingen måde hjælper mig - eller de fleste andre mennesker -  i arbejde, at:

- i AL kommunikation true med, at jeg mister dagpengene (gælder forøvrigt også min "arbejdsgiver"; HK a-kasse)

- gentage reglerne igen og igen, så jeg er HELT klar over, hvornår jeg bliver sendt ud i en dyrehandel eller på et gartneri (hvis du ikke ved det, så er det efter 26 ugers ledighed! Og ja, det ER taget fra virkelighedens verden det med dyrehandlen og gartneriet. Selvom det ikke har meget med kommunikation og marketing at gøre)

- piske mig til at finde en praktikplads, som jeg kan overtale til at ansætte mig med løntilskud i et halvt år (og i denne sammenhæng er det FULDSTÆNDIG ligegyldigt, hvilken branchen jeg havner i, bare jeg letter røven og kommer afsted ...og følger reglerne!)

Jeg trænes efter helt andre principper

Jeg bor i en kommune, som er meget anderledes end de fleste, når det kommer til at hjælpe ledige tilbage i job. Her arbejdes efter Skanderborg-modellen. Modellen, som får de ledige sindsygt hurtigt i gang med en praktik, og får folk ud i en eller anden form for arbejde med løntilskud fra kommunen.

SUPER gode resultater har de opnået med den model, fortalte min sagsbehandler. Jeg spurgte så, om de havde målt på, om folk rent faktisk også blev på arbejdsmarkedet efter udløb af praktik og job med løntilskud. Det havde de ikke.

Jeg må sige, at på den ene side er dette system det helt rigtige set-up, hvis målet er at få folk til at skabe deres eget job. Motivationen kunne sagtens være at slippe for dette tåbelige system. Hvor man absolut ikke interesserer sig for det menneske, man sidder overfor. Men udelukkende har fokus på statistik og regler.

På den anden side spænder systemet også ben for, at (ledige) mennesker som går rundt med en ide og lyst til at starte noget op selv, får mulighed for at føre det ud i livet. Ja, med mindre du starter projektet op som bibeskæftigelse - det vil sige, du kun må arbejde med din egen virksomhed efter kl. 16. Du skal stadig søge jobs (du jo af gode grunde ikke vil have), gå til møder hos a-kasse og på jobcentret, udfylde alverdens skemaer, deltage i jobsøgningskursus, arbejde i praktik eller i job med løntilskud.

Og husk for Guds skyld at lade være med at CVR-registrere din kommende virksomhed. Så mister du mange rettigheder som ledig fx. retten til selvvalgt uddannelse!

Man kan blive helt i tvivl om, vi egentlig ønsker iværksættere i Danmark. Og man kan undre sig over, om det er den mest optimale brug af de offentlig budgetter at sende ALLE ledige på jobsøgningskursus. Ledige er åbenbart stadig en homogen masse i politikernes øjne.

Derfor må dette komme som et chok; vi er ikke alle ens! Heller ikke selvom vi alle er ledige! Vi har forskellige behov, forskellige evner og forskellige kompetencer. Vi skal derfor hjælpes videre på forskellige måder, ad forskellige veje.

Ikke en eneste gang har min sagsbehandler spurgt mig, hvad jeg gerne vil arbejde med (ja, her taler vi drømme og ønsker!!). Tror ikke, hun skal bruge den slags oplysninger. Hun har heller ikke givet mig sparring på, hvilke mulige veje til et nyt job, jeg kunne følge. Eller bidraget med sin erfaring om arbejdsmarkedet ift. hvordan jeg bedst kunne gøre brug af min ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Heldigvis kan jeg tænke selv. Det havde bare været rart og gjort det hele lidt nemmere, hvis jeg havde haft mulighed for at få reel sparring fra Jobcenret - med det formål at få mig i job. På den ene eller den anden måde. Og ikke som nu, hvor jeg egentlig bare bruger deres tid på at konstatere, om jeg følger reglerne. Og holder min sagsbehandlers ryg fri, som hun selv siger.

Dagpenge er ikke erhvervsstøtte!

Jeg er fuldstændig enig i, at dagpenge ikke skal være erhvervsstøtte. På den anden side, synes jeg, det er på tide, at vi anerkender (ledige) menneskers tiltag til at starte egen virksomhed. Det er bare også en af vejene tilbage i job. Og for nogen, den helt rigtige vej! Men hvor frisk, tror I, jeg er efter klokken 16?

Jeg har ikke noget problem med, at når en ledig ønsker at blive selvstændig, stilles der fra systemet krav om konkrete tiltag, virksomhedsplan, budget osv.

Jeg kan bare ikke holde ud at se, hvor lidt valuta vi som samfund får for pengene, når vi sender en kommende iværksætter på jobsøgningskursus, fordi reglerne foreskriver det. Fremfor at bruge den samme økonomiske indsats på at styrke vedkommendes iværksætter-kompetencer, så det rent faktisk optimerer chancerne for, at den nye virksomhed bliver en succes - og dagpengesystemet kan vinke farvel til en fast udgift.

I mine øjne SKAL dagpengesystemet reformeres! For der er brug for et helt nyt fundament. Derfor er min opfordring:

Vågn op, politikere og forstå, at systemet i dag udelukkende handler om formidling af regler - i stedet for at fokusere på outputtet, som vel må være at få folk i arbejde. Eller tager jeg fejl?

Halloooo ...er der nogen hjemme?