onsdag den 27. marts 2013

Hvordan fungerer sociale medier egentlig?

Troede aldrig det skulle ske.

Endelig blev det også min tur til ferie, bobler og påskeæg.

6 ugers intensiv træning i online markedsføring og sociale medier er overstået. Tilbage står en snart 38-årig med rimelig godt styr på, hvordan psykologi, teknik og kreativitet virker på nettet. Og med et hav af konti til nye programmer og dertilhørende passwords, som jeg forlængst har glemt, hvor jeg har gemt.

Bedst, som jeg gik der og følte mig en anelse dum og gammel, blev mit hoved fyldt med ny viden på et niveau som langt overstiger mine forventninger - og mange virksomheders viden på området.

Online markedsføring handler ikke bare om at have en facebookside, en blog eller et nyhedsbrev. Det handler om at forstå, hvordan mennesker tænker og handler. Det handler om at finde de medier, som passer til ens forretning. Det handler om at vælge til og vælge fra. Det handler om at teste, optimere og teste igen. Og meget meget andet.

Nu vil jeg gå ud i verden og drikke øl - i total studenter-stemning. Jo, det skal sgu fejres - på byens nye kendissted Valby Bakke (Peter Sommers nye folkekøkken) - sammen med to søde damer, som forstår at holde en fest. You know who you are!

Go´ påske derude - håber I nyder livet!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar