mandag den 18. marts 2013

Regler er til for at blive brudt. Sagde nogens børn. Måske var det mine?

Jeg har totalt mistet grebet.

Jeg håber, virkelig følgende gælder for alle mødre til flere småbørn. Og i høj grad for mødre til flere små børn på samme alder (læs:tvillinger). Ellers er det vist helt ude med mig!

Jeg må bare konstatere, at der er områder, hvor alle ens gode intentioner, principper og regler fuldstændig går af fløjten.

Det gik meget godt, inden jeg fik børn. Det med orden i hjemmet, styr på økonomien og at være et skridt foran. Så´en generelt.

Principperne om, hvordan livet skal leves, overlevede da også det første barn. Som dog på godt og ondt har haft fornøjelsen af far & mors famlen i blinde, overkærlige rammer og pas-nu-på-det-går-virkelig-galt-lige-om-lidt-hvis-du-ikke-kommer-ned-fra-den-stol-bekymringsremse - der følger (helt naturligt) i røven på alle førstefødstes små skridt her i livet.

Jamen, vi er faktisk flere, der lige skal vænne os til tanken om det uskete og (u)farlige!

Og da balancen var genoprettet, og kaos igen var afløst af rimelig orden, så ankom der to børn mere. Når man tænker over det, fylder små børn jo ikke ret meget, vel? Så har de vel heller ikke brug for ret meget plads, vel? Så roder de heller ikke ret meget, vel? Og de ændrer ikke mit liv særlig meget, vel?

Alle regler er som nævnt (åbenbart!!) til for at brydes, når man bliver fleregangs-mor. For eksempel, reglen om, at mor er den, der putter dvd´en i maskinen, så vi undgår fedtede fingre ...hvor blev den regel lige af?

Og reglen om, at der er et par udvalgte voksen-yndlings designgenstande i stuen, som ikke hører til i en leg, er totalt gået i glemmebogen.

Reglen om, at kiks og andre snack hører til fredagshygge er væk som dug for solen (nu er hver dag åbenbart en fest?).

Og jeg ku´blive ved ...

Mors makeup er mors. Not.

Mors sko er mors. Ha - as if!

De kontanter, der ligger i mors pung, er mors. Says who?

Når mor går på toilettet, og døren er lukket, er døren lukket. Jooo, lige ind til den bliver åbnet igen.

Spisning foregår ved bordet, ikke i sofaen! Hvorfor ik´?

Man skal ikke have banan lige før aftensmad. Er dét nu en regel?

Ja, der er ting, som før var af betydningsfuld karakter, og som nu befinder sig i ingenmandsland over kampe, jeg ikke gider at tage. Og som mærkeligt nok, heller ikke rigtig interesserer mig mere. Jeg tror meget på den med at vælge sine kampe. Med omhu!

Her er de så - the Team of Bulldozers. Man kan slet ikke se på dem, at de kan maltraktere ens hjem til ugenkendelighed på bare et sekund. Men søde, det er de sgu.




3 kommentarer:

  1. Jeg har det præcist på samme måde som dig - mit problem er blot t jeg kun har et barn.. Øv, så bliver det kun værre med de efterfølgende børn.

    SvarSlet
  2. I feel You. Jeg er alene med mine tvillingedrenge på 3 år.

    Jesus, de weekender kan være lange til tider.

    Kanelkiks indtages døgnet rundt.
    Sutten er egentlig kun når man skal sove - men der er lissom bare lidt mere ro med en sut i kæften.
    Herhjemme er det dog kun mor der skiftr dvd´en. Den holder jeg fast i.

    Og jeg kunne blive ved...

    Men alt det andet.. Ud af vinduet med det.

    SvarSlet
  3. @Ditte - giv ikke op! Ja, du mister endnu mere kontrol i takt med, at du får flere børn. Men de øjeblikke, hvor de bare leger, nusser og hygger sig, glemmer man ALT kaos. Det er nu alligevel det hele værd ;0)

    @Mila - respekt til dig! Der gælder helt andre regler for alenemødre til tvillinger. Kanelkiks og sutter må anvendes i lange baner. Og bananer spises hvor som helst på alle tider af døgnet ;0) Men dejligt, at du stadig har magten over dvd´en! Keep it up!

    SvarSlet