På vej til at overraske fælles veninde, som netop har rundet et skarpt hjørne, som også venter på mig derude inden alt for længe ...Og overrasket, det blev hun! Dejligt, det stadig kan lade sig gøre at lyve (og overtale andre til at lyve!), så man kan glæde søde mennesker med en tur i byen, som de slet ikke er forberedte på.
Spiste på spansk tapas-restaurant i Aarhus midtby. Forstod ikke halvdelen af menukortet, så var lidt usikker på, hvad vi egentlig havde bestilt. Derfor var vi også halvvejs gennem menuen, før personalet opdagede, at vi rent faktisk spiste nabo-bordets mad. Den rigtige (altså, den mad vi rent faktisk havde bestilt) blev serveret og det meste også spist, champagnen blev drukket og aftenen fuldendt med kaffe og Hvide Russere på en nærliggende café.
Og så lige dér. Mens jeg sad og tvang de sidste dråber alkohol ud af isterningerne i mit glas ...så kiggede jeg over på parret ved bordet ved siden af - hvis hænder liiiige knap rørte hinanden ...og så tænkte jeg på, at der har jeg også siddet en gang ...men hold kæft, hvor er det længe siden. Og så væltede trætheden ind over mig ...
Skøn aften. Skønne damer. Skøn mad i lange baner. Jeg gav alt, hvad jeg havde af energi i mig. Og selvom jeg lå i min seng kl 01.00, så tog det mig alligevel 2 dage at komme ovenpå igen. Men det var det hele værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar