Jeg ved godt, at arbejdsgivere ikke MÅ spørge. Men helt ærligt, så kan jeg da godt forstå, at mulige graviditer skal tænkes ind i planlægningen. Ikke at forveksle med, at jeg synes, det er ok, at man som kvinde i den fødedygtige alder fravælges til en stilling bare fordi, man har en vis alder.Inden jeg fik børn, blev jeg flere gange spurgt; hvornår? Og da første vidunderbarn så var ankommet, gik der ikke længe, før spørgsmålet lød; hvornår igen?
Mit svar har altid været det samme; jeg ønsker børn på sigt. Men hvem ved, hvornår storken lander? (Og så skal der som bekendt TO til en tango - i hvertfald i traditionel forstand - hvor af den ene jo er en mand, som sagtens kunne være virksomhedsleder!).
MEN NU kan jeg mærke, jeg er nået til et nyt sted i forhold til kombinationen af børn og arbejde. Nu har jeg jo hele TRE styks af slagsen. TRE, som skal hentes og bringes. TRE, som skal gøres færdige om morgenen, have madpakke med og have tasken pakket. TRE, som kan blive syge og skulle til tandlæge!
Kan jeg, som mor til 3 mindre børn (hvoraf de to sover usandsynligt dårligt!), overhovedet tillade mig at søge stillinger, som kræver tid og fordybelse? Som er udviklende og et skridt op af karrierestigen? Vi taler fuldtidsstillinger med en køretid til arbejdsstedet på mere end den obligatoriske halve time. Og med aflastning fra bedsteforældre. Og mere tid hos dagplejen og i SFO´en.
Løsningen er måske, at man IKKE skal søge jobs, mens man har små børn? Jeg kender ikke svaret - men jeg vil gerne høre din mening! Hvad synes du?
Før jeg fik mit nuværende job er jeg flere gange blevet spurgt hvornår jeg skulle have børn til jobsamtaler. Jeg kan et eller andet sted godt forstå arbejdsgiveren, at de spørger selvom det er forbudt.
SvarSletJeg skal starte på arbejde om en uge efter endt barsel, og jeg kan mærke på mig selv at jeg synes det er synd, at min lille dreng skal være mange timer i institution. Jeg føler dårlig samvittighed over at skulle plante ham hos en dagplejemor, alt imens jeg plejer min karriere. Det er ikke sådan jeg ønsker at være mor. Men hvad kan jeg gøre om? Jeg bliver jo nødt til at gå på arbejde for at tjene penge.. Det virker bare så unaturligt, at man føder børn for at aflevere dem hos et andet menneske i alle døgnets gode timer.. Jeg har dårlig samvittighed, som nok bare bliver værre i takt med at jeg får flere børn.. Suk!
God weekend :)
Kære DItte,
SvarSletMin erfaring er også, at det er rigtig svært at sende sit første barn afsted til pasning i dagtimerne, når arbejdet igen kalder. Det giver på ingen måde mening - man fik jo barnet for at være sammen med det!
Og der går noget tid før, man igen oplever at denne opbygning af samfund også giver mening for en selv. Da jeg så, hvor glad min datter var for at være i vuggestuen, føltes det mere rigtigt at sende hende afsted. Og at se den glæde, hun gav andre - og fik fra samværet med andre - er jo en stor del af det at være menneske. Stor såvel som lille.
Jeg tror ikke, lykken er at gå hjemme med sine søde poder, men derimod at finde den berømte balance mellem familie og karriere. Det handler både om mine egne ønsker til, hvordan vores familie skal være (og mine karriereønsker) - og omverdenen/chefers forventning til, hvad man skal kunne præstere.
Men livet går jo op og ned. Man får børn, bliver skilt, mister nærmeste familie osv. Alt sammen noget, som påvirker vores liv og dermed også arbejde. Det betyder, at vi i nogle perioder kan man klare mere end andre.
Og ja, det bliver ikke nemmere, jo flere børn man får :) Og jeg synes godt nok, det er svært at følge sine karrieredrømme og samtidig være den nærværende mor! Håber det lykkedes :)
God vind til dig, når du snart skal i gang igen!
KH LIne