Jeg har sovet det mærkeligste steder ...

Shit, sikke en nat - der heldigvis lige er overstået! Heldigvis, fordi jeg har sovet på en junior-madras. Ved siden af Bertrams seng. Og cirka hvert 20. minut sagt "godnat, læg dig ned".

Til dem af jer, som ikke har set mig i levende live, så er jeg faktisk ikke særlig høj. Tror nok, der står 167 cm i min pas. Men det er da vist også med sko på! (Jeg må lige indskyde et TAK til den venlige politiassistent, som gjorde, at ikke kun min fysiske højde, men også min selvtillid voksede den dag!).

Må jeg lige minde om, at en juniormadras måler 120x60 cm! Selvom mine tal-kundskaber kan ligge på et meget lille sted, så kan jeg da umiddelbart se, at der mangler mere end 40 cm i længden. Hvis altså ikke jeg skal ligge på det bare gulv. Bredden gider jeg ikke lige kommentere på (mon ikke der kommer et senere indlæg om kroppens forandringer efter en tvillingegraviditet!).

Når det så er sagt, så har jeg da faktisk også sovet på en madras til en barnevogn. Og på trods af, at den vel knap nok måler en meter i længden, så kan jeg fortælle, at den da trods alt kunne tage det værste træk fra gulvet og i en eller anden grad vel også tog trykket fra gulv til hofte.

Og ja, sidst men ikke mindst, så har jeg da også sovet på et bilbane-tæppe fra Ikea. Det kan så IKKE anbefales.

Men hvad gør man ikke for sin nattesøvn. Hos os hjælper det sjældent at tage poderne ind til os, når de bliver ved med at vågne og vække os. Derfor virker juniormadrassen som et udemærket alternativt - for så skal jeg da trods alt ikke rejse mig hele tiden.

Sove? Det bliver det så ikke så meget til. Så undskyld til alle dem, jeg skal være sammen med idag. Ved godt, det ikke er noget kønt syn (SÅ GIV MIG DOG NOGET KAFFE, NUUUU!) Det er madrassens skyld!

PS var der ikke en gang, hvor det at have sovet mærkelige steder havde en helt anden betydning?