Sådan får du numse-hud. Og kommer af med strækmærker og andre ar.

Må lige slå et slag for denne vidunder-olie, som min mor har introduceret for mig.

Den hjælper på alt fra strækmærker (også dem, der er flere år gamle!) og tør hud til gamle/nye ar og solskoldning.

Og nej, det er ikke af de der utallige kropsolier, der fedter, så man ligner en, der har svedt igennem tøjet fra morgenstunden. Den fedter faktisk overhovedet ikke. Til gengæld føles din hud som en lille barnenumse efter kort tids brug - og hvem vil ikke gerne have numse-hud?

Er nu fast del i mit stødt voksende arsenal af forskønnende mor-pleje, som ikke kan undværes!

Så kom ud og køb - fås til den nette sum af 119 kroner hos Kvickly, Føtex & Bilka.

Verdensfred - også på hjemmefronten. Noget om ønsker og alder.

Hvad ønsker du dig allermest i hele verden?

Altså, hvis du lige skal se bort fra verdensfred, længere ben og fyldt bankkonto?

Jeg synes sgu også, det er svært. Har kæmpet en måned nu med at nedfælde noget, der bare ligner en liste over ting, jeg rent faktisk har brug for.

Så kiggede jeg på mig selv i spejlet og kom i tanke om, at der vist var ting, som jeg ikke kunne leve uden - hvis jeg altså fortsat ønsker, at andre mennesker skal kunne kigge på mig uden at blive bange.

Og så er der alt det, som bare er ren luksus, men super lækker forkælelse for en træt, udslidt mor!

Derfor blev min liste delt i to:

Need to have. Og nice to have.

Den ser nogenlunde således ud:

Need to have:

Concealer - and lots of it!

Gavekort til farvning af diverse ansigtshår, forbehandlig mm.

Klassikeren, der holder i otte timer - og virker på alt fra mennesker til heste

Nice to have:

Ny keyhanger, gerne gul

Bh - ved ikke helt, om den skal flyttes til listen ovenover??

Arne Dahls seneste krimi

Makeup

Kropsolie

Egentlig, så ønsker jeg mig bare verdensfred. Det er vist noget, der sker med alderen.

Kører jeg et højt tempo?

Vil du vide, hvorfor mine ben føles som bly?

Og hvorfor mine øjenlåg er tunge?

Måske er det fordi: 

5.24 - vågner IKKE af mig selv. Efter en aften/nat med omkring otte opvågninger hos de to mindste

5.51 - dagens første diskussion om, hvis tur det er til at snooze. Der kåres vist ikke rigtig nogen vinder

6.28 - står ud af sengen. Hvis jeg ikke står tidligt op, får jeg jo slet ikke noget ud af dagen, eftersom jeg skal tidligt i seng for at kunne være frisk til imorgen. Hmmm, fornemmer jeg en ond cirkel?

7.36 - laver madplan for næste uge inkl. indkøbsseddel. Bruger saesonforgodsmag.dk - super site, som distribuerer opskrifter baseret på danske grøntsager

8.32 - hele familien er nu badet og påklædt. Vi kører til Aarhus og handler grøntsager på torvet. Det viser sig, at jeg er den eneste, som rent faktisk har jakke på, så resten af familien hundefryser, vi kører hjem  

9.58 - hjemme igen. Leger udendørs med ungerne, som cykler, rutsjer og hopper i alle retninger. Jeg forsøger at lære de to mindste, hvor sjovt det er at gøre mors have-sove-hygge-stol klar til brug. Hænger to vaske op og sætter den tredje over. Det gode er, at min mand laver kaffe til mig

11.43 - slår lige en bolledej op - så der er frisk brød til aftensmaden; burger

12.16 - kører med ældstebarnet til frisør, men gør et stop på vejen for at hente noget tøj, jeg har bestilt til hende hos et nyt upcoming tøjmærke, som laver enkle designs UDEN de sædvanlige tryk. De bruger stort set kun økologisk stof, og indtil nu har de selv syet. Nu er produktionen blevet så stor, at den flyttes til østeuropa. Tjek selv mærket på Facebook - Yellow Bird. Møder min veninde og hendes datter, de bor lige over for "tøj-damen". Vi aftaler, at pigerne skal lege efter frisør-turen

12.30 - præcis. Ankommer til øko-frisør i vores home town. Det gode ved at være flyttet til en lidt mindre provinsby er, at man kan parkere direkte foran frisøren en lørdag formiddag! 

13.37 - afleverer ældstebarn til legeaftale

13.48 - tjekker ind hos den lokale Kvickly 

14.24 - sender besked til manden om, at jeg er på vej hjem. Tømmer bilen, pakker ud, sætter varer på plads. Imens står de to mindste op fra middagslur

14.53 gør klar til at bage boller, imens jeg sætter frisk plaster på yngstedatterens finger, finder vand i dunk til søn og bakser en improviseret remonce sammen.

Frem til ca. 17 bager tre plader boller, drikker the, får ungerne i tøjet, leger ude en times tid

17.02 henter ældstebarnet hos veninde

17.33 gør aftensmaden klar sammen med min mand, ungerne ser børnetime, ældstebarnet prøver nyt tøj

Rydder af efter aftensmaden, mens alle tre unger bades og hører godnathistorie. Har netop puttet yngstedatteren, sat benene op og fundet Mac´en frem. Og lige der, i det sekund, kommer min ældste datter og spørger, om vi skal lave yoga?

Ja, hvad svarer man lige til det?

Mon det er en fejl? Eller skal de unger vokse SÅ hurtigt?

Jeg føler mig gammel.

Har du det også sådan? Jo, kom nu ...sig, du har!

Om få uger er jeg 38 år. Som i rimelig tæt på fyrrene. Og rimelig langt fra tyverne. Det er snart 20 år siden jeg blev student!! Det er snart 14 år siden, jeg afsluttede min første uddannelse. Det er snart 10 år, siden jeg blev gift!

Jeg har de sidste 10 år (let's face it; stort set siden jeg mødte min mand) fået flere rynker, tyndere hår, bredere hofter og en tendens til hævede fødder (behøver ikke en gang flyve for at opnå dette længere!).

Tror egentlig ikke, det har noget direkte med min mand at gøre. Det er nok nærmere noget med alle de børn, jeg har fået. Og så det faktum, at jeg jo rent faktisk er blevet 10 år ældre de sidste 10 år!

I dag var vi til konfirmation. Hos den skønneste familie i vores nærmeste vennekreds. Og dagens konfirmand var familiens yngstemand. Mikkel, en super sej knægt, som jeg har fulgt, siden han kom til verden.

Det er også den slags begivenheder, som minder os mødre om vores egen alder. Vi kan tydeligt huske dengang lille Kim kom til verden med strithår og flyveårer. Vi kan huske det første skridt. Den første tand. Skolestart, første kæreste osv. osv. Men pludselig går det bare op for os, at alt dette blot er minder fra en svunden tid.

Når vi står der og kigger på vores "lille" dreng, opdager vi, at han er blevet to meter lang og er godt i gang med at leve sit eget liv. Og selvom min lille søn jo er langt fra konfirmationsalderen, så kunne jeg i dag sagtens fornemme den følelse, man må stå med som mor på sådan en dag. En stor blandet følelsespose fyldt med glæde, savn, sorg, stolthed og bekymring.

Det går bare så sindsygt hurtigt med de unger. Min ældste på otte drøner allerede selv rundt på rulleskøjter og besøger veninder i området, hvor vi bor. Hun tager selv bad, vasker hår og har netop fået sin første deo!

I det perspektiv er det rart med to små poder, som stadig er dybt afhængige af far og mor lidt endnu. Så ved jeg da nogenlunde, hvor de er - ihvertfald, når de ligger i deres tremmesenge. Om aftenen, når de ikke kan falde i søvn og har brug for trøst. Eller om natten, når de kalder på moooar, fordi de skal have en dyne, en sut eller en tår vand (se, allerede tre gode grunde til at vågne om natten!).

Tillykke til Mikkel. Men også tillykke til Mikkels seje mor. Fordi, du sender et dejligt menneske ud i verden med troen på sig selv. Det kan du godt være stolt af!

500 gode grunde til at klemme ballerne sammen.

Der er mindst 500 gode grunde til at klemme ballerne sammen, hvis du er gravid (med tvillinger) og ikke har rundet de berømte 37 uger endnu. Her kommer min top 10:

1. Din barsel før fødslen er væk som dug for solen
2. Der skal minimum to falckreddere til at bære dig ud i ambulancen - og det er ikke noget kønt syn!
3. Din nabo/bedsteven/mor, som skal passe ældstebarnet, hvis fødslen sker om natten, er muligvis til julefrokost eller andet festivitas den nat, du vælger at føde (for der er jo lææænge til fødslen)
4. Du får absolut ingen indflydelse på valg af farve og udstyr, når der skal shoppes ny familiecontainer og babyudstyr 
5. Du får (muligvis) ikke sagt "farvel" til ældstebarnet og den uddøende trekløver
6. Hospitalskost smager bare ikke af mere - selvom det er "gratis"
7. Hospitalssenge er pr. definition ikke skabt til at sove i. Til gengæld kan de køres op og ned og rundt - og der er også ansat folk til at gøre det for dig
8. Du tvinges til at gå i hvid frotté de første mange dage (for det med at pakke en taske var slet ikke sat på din liste endnu). Og hvid-frotté-komb gør ikke ligefrem noget godt for nogen - slet ikke for hudfarvede mennesker, der lige har født!
9. Hver 4. time skal du stå skoleret ved malkemaskinen, som er din nye bedste ven. Den gode nyhed er, at du som tvillingemor (som de eneste!) har ret til at malke ud på begge bryster samtidigt!
10. Du konfronteres med død fra det øjeblik, du har født

Måske du kan fornemme det? At jeg har brug for lidt humor i alvorlige sammehænge. Det underlige er, at midt i al elendigheden vokser der en eller anden form for hverdag frem. En hverdag som, når jeg ser tilbage nu, slet ikke virker naturlig og til at holde ud at være i. 

At føde for tidligt, være indlagt med to små nye væsner hvis fremtidsudsigter du ikke kender, er som at leve i en bobbel uden forbindelse til den virkelige verden.

Hele vejen gennem min indlæggelse og min barsel var min strategi enkel; at være tilstede. Hvad kunne jeg ellers? Flygte? 

Det var ikke nemt at føde for tidligt. Det har sat sine spor. I mig og min personlighed. Jeg har forlængst gemt tiden omkring fødslen og de første måneder efter ned i en kasse og sat den på loftet. Jeg tænker ikke over den hver dag. Men, når jeg besøger afdelingen og ser billeder fra dengang, kan jeg stadig mærke, at jeg på en eller anden måde stadig bærer på en sorg. Sorgen over, at det ikke lykkedes mig at bære på mine børn lidt længere. Så de havde fået de sidste afgørende uger med. Inde i livmoderen. Og ikke ude i kuvøsen blandt bippende apparater, stressende støj, gråd og lys.

I de 5 uger jeg var indlagt, var jeg vidne til langt mere alvorlige og ubærlige hændelser. Hjerneblødninger, vand i hovedet, børn som ikke kunne optage sondemad, alvorlige infektioner, blodtransfusioner mv. På små bitte mennesker. Nogen af dem vejede kun 500 gram.

Jeg ved, det var forfærdeligt for forældrene til disse børn. Som stod med dilemmaer, jeg slet ikke kan beskrive. Valget mellem liv og død. Og vi går langt for at redde liv i Danmark. Måske for langt, vil nogen sige. 

Heldigvis klarede mine to børn sig godt. Ja, vi døjer med senfølger i dag. Men jeg ved også, hvilken potentiel alvorlig situtation, vi kunne have stået i. 

Resten af mit liv vil jeg være taknemmelig for den hjælp og støtte, vi som familie fik af personalet på neonatalafdelingen på Skejby Sygehus. Kompetente og mega dygtige. Omsorgsfulde. Forstående. Fordomsfrie. Opmuntrende.

Tak. Og undskyld, jeg ikke kunne holde på de babyer noget længere. Jeg forsøgte. Lå trods alt ned i 8 stive uger. Havde åbenbart en søn, der bare ville ud. Eller en krop, der bare ikke gad være gravid.

Jeg finder nok aldrig ud af, hvorfor min fødsel gik i gang før tid. Det er heller ikke vigtigt for mig længere. Nu gælder det fremtiden. Imorgen kommer en fysioterapeut fra kommunen, som måske skal være fast støtte omkring Vilmas udvikling ift. senfølger. 

Er spændt på morgendagen. Indtil da; klem ballerne sammen - og sov godt!

"Sommertid" anno 2013

Er det frost på græsset og buskene?

Er jeg den eneste forælder, som har svært ved både at kapere rimfrost OG sommertid på samme tid? Jeg mener; børn som har svært ved at sove i skøn kombi med at stå tidligt op til næsten-vinter.

Ikke helt fair, vel?

Så derfor har jeg pillet en lille smule på farverne på bloggen. Smuk, bliver bloggen vist aldrig, men så er der i det mindste lidt forår og lysere tider der. Har egentlig også hele tiden syntes, at det var virkelig træls at læse hvidt på sort. Men derfra til at ændre det kan jo godt tage lidt tid ...

Vi taler ikke revolution - men lidt har vel også ret. Det er også derfor, jeg har set mig sur på rimfrosten. Lidt vinter er det jo stadig, desværre.

Men derfor kan man jo godt tage ja-hatten på. Så det gør jeg. Skal jo trods alt på kro i dag og spise old school mølleplatte med en, jeg virkelig godt kan lide. Og ikke har set længe. Glæder mig!

PS Jeg forstår IKKE sommertid. Hvem gavner det nu om dage? Åhh, sidder der en som forstår galskaben, så fortæl mig det NU!

Hvorfor er skolen lukket, mor?

Lockout. Et kollektivt kampmiddel. Jamen, helt ærligt.

Synes egentlig bare, de stridende parter skulle tage sig sammen og blive enige. JA, det kan være svært at nå et kompromis. Det kender alle ægtefolk sgu da til. Undskyld sproget.

Hvad er det egentlig kommunerne lærer vores børn lige nu? At hvis man ikke kan blive enige, kan man bare smutte fra forhandlingsbordet og bruge beskidte kneb?

Jeg kan godt forstå, det er svært at blive enige om timetal og heldagsskole. Mest af alt fordi det er svært at finde hoved og hale i fakta, politik og økonomi. Ihvertfald for den brede befolkning.

Jeg må da også indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor flere timer i skolen betyder bedre undervisning for mit barn? Hvad har antallet af timer med kvalitet at gøre?

Det handler for mig ikke om, at der ikke må stilles krav. Hverken til mit barn eller lærerne. Jeg kan simpelthen bare ikke se fornuften i, at heldagsskolen bringer noget godt med sig. Am I wrong?

Mht. timeantal, så kan jeg på sin vis godt forstå "vores" skoleinspektørs dilemma. I et interview til DR, fortæller han, hvor svært det er rent praktisk at holde møder eller tage en beslutning sammen med et udsnit af lærerne, når klokken har slået 14. Der er simpelthen ingen lærer på skolen. Det dutter ligesom heller ikke, vel?

Jeg håber, parterne mødes i kompromisernes land. At begge parter er parate til forandring. Vi skal alle være parate til at forandre os. Det kræver tiden af os. For verden har altså forandret sig!

Forandringer er ikke altid lig med noget godt. Men forandring - og udvikling - er på den anden side et tegn på, at man lever! Forandringer virker ofte utrolig bøvlede og irriterende i starten. Fordi, de kræver, at vi ændrer vores vaner og vores hverdag. Vores faste rammer.

Hvis vi mennesker skal forandre os, har vi brug for at se, der er en mening med galskaben. Vi skal kunne skimte den nye forbedrede hverdag som venter os, når vi efter et stykke tid har fået de nye regler og rammer ind under huden.

Sådan har de fleste det da. Men åbenbart ikke, hvis man er en kommune ...

Arne Dahl. Velkommen i mit liv igen.

Der er sket noget fuldstændig vanvittigt i denne påske!

Når man lige ser bort fra dejlig vindomsust ferie i det nordjyske, mængden af blærerøvsbiler på havnen i Skagen, påskeæg fra ægtemanden og antallet af øller, jeg har drukket til mine påskefrokoster - ja, hvad er der så tilbage under kategorien "fuldstændig vanvittig"?

Jeg kan sige så meget, at det har noget med en mand at gøre! Arne, hedder han. Egentlig hedder han Jan, men han kalder sig selv for Arne. Hmmm ...Og det er ham på billedet!

Det hele startede med, at jeg i en af de endeløse oprydninger på hjemmeadressen fandt et gammelt magasin. Sådan et om at være forældre. Gaaab. Håber ikke, indholdet også var forældet, for jeg læste en artikel om, hvad man kunne forvente som forældre i forhold til barnets alder. 

Jeg fandt hurtigt afsnittet med "2 år" - der stod noget i retning af;

"Nu har dit barn nået en alder, hvor hun begynder at lege mere med sig selv. Det er også på dette tidspunkt, mange forældre igen begynder at dyrke sport, læse bøger, gå i biffen osv. osv."

Tror I lige, jeg fløj op og hev "Hviskeleg" ned af reolen? Krimien, som jeg helt optimistisk købte på udsalg for et års tid siden. Og hele tre gange har forsøgt at starte på, men bare aldrig rigtig kom i gang med. Måske fordi jeg faldt i søvn? Og faktisk ikke rigtig forstod de ord, jeg læste? Fordi, mine briller var fedtede til med banan - eller hvad det nu var.

Men nu er jeg sgu nået til side 347! Hurra for påske! Hurra for sommerhus med rimelig dårlig dækning! Hurra for min hjerne, som stadig virker her efter to års pause! 

Og den bog må du altså læse, hvis du lige som mig elsker svenske krimier ...og hvis dine børn er over 2 år? 

Kender du ikke den svenske krimiforfatter Arne Dahls serie om a-gruppe? Barsk læsning og fantastisk tidsfordriv! Filmatiseringen af en del af bøgerne vises netop nu om onsdagen på DR2. SKAL SES, som en ejendomsmægler ville skrive i annoncen for sin bedste villa!